Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Før vinterkulden

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
30.10.2014
| |
1 time 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Avant l'hiver
|

Det franske drama 'Før vinterkulden' handler om det midaldrende ægtepar Paul og Lucie, som har været lykkeligt gift siden ungdomsårene og har alt, hvad man kan drømme om.

Men under overfladen er tilværelsen mindre perfekt. Lucie er ikke længere tilfreds med sit liv og konstant fraværende mand, og det bliver kun værre, da Paul indleder en affære med den mystiske Lou. Midtvejskrisen har ramt den vellidte neurokirurg, og bag hans valg ligger en mørk og kompliceret hemmelighed. 

Daniel Auteuil er, sammen med landsmændene Gérard Depardieu og Jean Reno, blandt fransk films mest internationalt eksponerede og flittige skuespillere, og den 64-årige Auteuil har med ’Før vinterkulden’ sin 92. rolle på film eller tv. I det nye drama spiller han Paul, og som hans kone ses britiske Kristin Scott Thomas, som også spillede med i instruktøren Phillippe Claudels anmelderroste drama Jeg har elsket dig så længe. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (15 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er et stort almenmenneskeligt drama, der udfolder sig, men som samtidig kun manifesterer sig som krusninger på overfladen og i Daniel Auteuil og Kristen Scott Thomas' uhyre præcise nedtonede spil." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Diskret og kirurgisk præcist, spejlet i de smukke billeder, der trækker al varmen ud af efterårets farver med respekt for sine personer og med plads til, at publikum kan tænke selv." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er muligvis ikke verdens største eller mest originale historie, der er på spil i 'Før vinterkulden' - til gengæld er den fortalt med stor finesse og meget, meget velspillet." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Philippe Claudel og 'Før vinterkulden' tror på at vores liv grundlæggende består af spænding og mystik. Og det er ikke noget dårligt udgangspunkt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] der er absolut ikke tale om en dårlig film. Man skal blot have tålmodigheden eller temperamentet til at fascineres over dette beskedne drama." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Midtvejskrise i en slowmotion, som kun fransk dramaturgi tør det. Men Claudel opløser krisen i en slags krimi, en genreforurening af det begavede dilemma mellem frihed, tryghed og ensomhed." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Filmen har sine smukkeste træk i detaljen. [...] Claudel har sin egen diskrete stil og dagsorden. [...] I en tid, hvor mange råber, siger han tingene stille og roligt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jens C.H.

En rigtig god og særdeles vedkommende film med blændende gode skuespillerpræstationer.
Men oplevelsen skæmmes dog af, at oversættelsen (underteksterne) begår den typiske fejl at sidestille landes kultur. I Danmark er alting noget med du. Men sådan er det ikke i Frankrig. Så når man oversætter vous med du, når det retteligen skal være De, bliver det mod filmens slutning til en egentlig "brøler".
For hvorfor skal to mennesker, der gennem hele filmen (ifølge underteksterne) har været du's, mod slutningen stå at tale om, hvorvidt de skal være du's.
Det ville være dejligt, hvis man også gennem film kunne gennemleve de kulturelle forskelle, der er mellem forskellige lande.

Lulu

Jeg har set traileren og selvom jeg ikke helt kan gennemskue hvad hemmeligheden er fanger filmen mig.
Filmen er utrolig smuk at se på, smukke smukke billeder og scener. Jeg vil glæde mig til at se den.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.