Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Love, Rosie

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en romantisk, følelsesladet grundstemning. Den indeholder lettere dramatiske scener med skænderier, vilde ungdomsfester og en kvinde med fødselssmerter. Da scener som disse er kortvarige og fremstilles lettere humoristisk, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 7 år.

Se mere på medierådet.dk
30.10.2014
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Love, Rosie
|

I den romantiske komedie 'Love, Rosie' har Rosie og Alex været bedste venner siden folkeskolen og har fulgt hinanden gennem tykt, tyndt og diverse kærestesorger.

Men efter en meget våd aften i byen indser de i et flygtigt øjeblik, at de muligvis er skabt for hinanden. Alligevel kommer de ikke videre, og ved et uheld bliver Rosie gravid med en anden. Nu står den unge pige overfor en fremtid, der ikke inkluderer sin sjæleven, og da Alex flytter til USA for at gå på universitetet, må hun blive hjemme i England. Men vil de stadig forblive i hinandens liv på trods af den store afstand? 

’Love, Rosie’ er en romantisk komedie baseret på romanen ’Hvor regnbuer ender’ af Cecelia Ahern. I hovedrollen ses Lily Collins, der udover at være Phil Collins’ datter er kendt fra film som Mirror, Mirror og The Mortal Instruments: City of Bones.

Den kejtede men samtidig charmerende Alex spilles af Sam Claflin, der har haft vind i karrieresejlet siden Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides og ikke mindst The Hunger Games: Catching Fire. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (68 votes)
4.8
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] hele redeligheden [er] deprimerende ringe." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] savner du lidt romantik, og et befriende smil, så er 'Love, Rosie' ikke noget dårligt bud." (Henning Høeg)

  • Politiken

    "[...] en forudsigelig og overfrisk rom-com til den søde tand." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kristine

Hvis man elsker en dejlig romantisk 'feel good' film, så er den her helt klart et must see. Den har altid hvad en rigtig romantisk film skal have: forudseelighed, smukke skuespillere, nogle lidt overfladiske biroller osv.
Men ud over det har den også bare en hvis charme undervejs, som til dels skyldes historien, og til dels gode skuespillere med rigtig god kemi. Der var nemlig intet overfladisk over de to hovedroller, som blev spillet rigtig godt og troværdigt.
Historien er fantastisk sød og indimellem også lidt små-trist.
Jeg sad tilbage med en mere dyb følelse end min normale overfladiske glæde ved "tøsefilm".
Jeg synes helt sikkert at den skal ses, for den er altså bare herlig, også langt sjovere end jeg egentlig havde troet. Balancen mellem humor og alvor var perfekt. Ud over det var der også et rigtig fedt spundtrack, da man følger personerne i mange år, og derfor også kommer igennem deres ungdom, med sange som vi alle kender.
Den har alt hvad man kan forlange af en chick-flick og mere til.

Mette Riisuser/949326

En af årets bedste romantiske komedier og tøsefilm! Love Rosie er en film, som får smilet frem på ens læber med de mange komiske indslag. Rosie har planlagt hendes fremtid i store træk, som så mange andre har. Først skal man studere derefter starte en familie, som det traditionel foregår. Men på en enkel dag kan ens fremtid ændre sig, og det som før var planlagt smides af vejen.

Lily Collins og Sam Claflin spiller fantastisk og har en god kemi, som venneparret Rosie og Alex!

Love Rosie er en must-see film, som alle piger skal have set minimum en gang i deres liv.

Anastasia

Love, Rosie har elementerne fra en typisk kærlighedsfilm. Dog har den en mærkelig form for charme over sig, jeg ikke synes andre film i samme genre har. Den fik mig til at grine og græde, og jeg kom til at holde af karakterenerne som filmen skred frem.
Udover de typiske cliché kommentarer, indeholdt filmen nogle virkeligt gode one-liners, der bare sad helt i skabet.
Alt i alt er Love, Rosie helt sikkert en tur i biografen værd.

Sjamoen

Love, Rosie er en romantisk komedie som ligger over gennemsnittet. Den har dog ikke de store overraskelser, men godt skuespil og elskværdige karakterer gør den værd at se.
(P.S. Overskriften har ikke noget med selve anmeldelsen at gøre)

Yasmin

Love, Rosie er en film der varmer om hjertet. Den fik mig til at grine, smile og blive lidt trist. Det var en perfekt blanding med god blance.

Det er tydeligt at det ikke er en amerikansk film da der ikke er fyldt alle mulige unødvenige effekter og action på. Dette er nok det der får mig til at virkelig at sætte pris på filem. Det er en chick-flick så det er jo ikke fordi der er uforudsigelig, men vejen dertil var bestemt ikke hvad jeg havde regnet med. Skuespillet var godt og kemien mellem hovedpersonerne kunne mærkes. Det er en film jeg anbefaler hvis man gerne vil have noget der får en til at smile.

Nannauser/648233

Jeg er til kærlighedsfilm, og føler at jeg snart har set det meste, så mine forventninger til Love, Rosie, var ikke særlig høje. Men hvor blev jeg dog overrasket! Filmen har selvfølgelig nogle klassiske kærlighedsfilmstræk, som er forudsigelige, men den har ligeså en masse uforudsigelige træk, og så er den fuld af god humor.
Alt i alt syntes jeg filmen fungerede rigtigt godt, og den britiske accent gik rent ind. Skuespiller fungere rigtigt godt, og man tror på skuespillerne, desuden kunne jeg godt lide, at skuespillerne var lidt mere anonyme, selvfølgelig er nogle af dem set før, men for mig, var de "helt nye", hvilket var med til at gøre oplevelsen af filmen endnu bedre.
Da filmen var slut havde jeg en feel-good følelse i kroppen og en følelse af at der ikke måtte gå for længe inden jeg skulle se den igen. Jeg kunne godt finde på at hive kæresten med ind og se den. Så alt i alt en rigtigt god kærlighedsfilm, som er værd at se, hvis man er til den slags.

Stine Riis Christiansen user/11163

'Love, Rosie' er en sød, klassisk og realistisk romantisk komedie, som er et MUST SEE, hvis man er til pigefilm med stort P.

I Christian Ditters film følger vi bedste venner Alex og Rosies op- og nedture i den vildeste rutsje-bane kaldet 'real life.' Her går tingene ikke altid efter planen, og dårlig timing er i den grad noget, der er dominerede i Alex og Rosies forhold. Det er en film, hvor livet på alle mulige tænkelige måder spænder ben for kærligheden og står i vejen for det, der lige fra begyndelsen af har været 'meant to be.'

'Love, Rosie' er en af årets bedste romantiske komedier, og den fortjener titlen: ”Årets Feel Good”-film. Det er en film, der med sine ærlige karakterer, forudsigelige slutning samt fantastiske soundtrack formår at efterlade dig i biografsædet med en ubeskrivelig god følelse i maven. Det er en film, der tager dig på en rejse gennem dit følelsesregister; den får dig til at grine, den får dit hjerte til at gøre ondt, og den får tårerne til at trille.
Kort sagt er 'Love, Rosie' en film, der med sin britiske humor, sine ærlige og langt fra perfekte karakterer samt charmerende øjeblikke formår at snige sig ind i hjerterne på sine tilskuere.

Karakterne Alex og Rosie spilles i filmen af skuespillerne Lily Collins og Sam Claflin. De formår med deres perfekte britiske accenter, gode udseende samt fantastiske kemi, der kan mærkes gennem det store lærred, at give historien, som Cecelia Ahern har skabt i romanen 'Where Rainbows End,' liv, følelser og karakter.
Dog skal du ikke forvente at se den hidtil bedste filmadaption i stil med Catching Fire eller The Fault In Our Stars, når du sætter dig i biografsædet. Mange af bogens karakterer samt elementer såsom tid og sted er ændret eller udeladt, og filmen vælger i stedet at zoome ind på karakterne Alex og Rosies komplicerede forhold, som på den store skærm bliver virkeliggjort på den bedst tænkelige måde. På trods af de mange ændringer, går filmen dog aldrig på kompromis med hovedkarakte-rerne og deres relationer, hvilket får filmen til at fremstille bogens historie troværdigt og ærligt.

'Love, Rosie' levede på alle mulige måder op til mine forventninger, og det er helt sikkert en film, der kommer til at stå på hylden, når den udkommer på DVD. Men indtil da er 'Love, Rosie' den perfekte pigefilm, som kun venter på, at du griber fat i din bedste veninde og tager turen til biografen. Dernæst venter der dig 1 time og 50 minutter af dit liv, som du i den grad ikke vil fortryde, hvis du elsker en god, klassisk, romantisk komedie.

Christina

Ej hvor var det dog en sød og sjov film. Det er også super dejligt at det er Lily og Sam som har fået hovedrollerne. De var helt fantastiske i Love Rosie, og spillede deres roller virkelig godt. Når der ikke var triste scener på, var der ikke et eneste øjeblik hvor jeg ikke smilte eller grinte. Skal helt klart ind og se Love Rosie igen. Jeg anbefaler den helt klart til alle, dog mest piger!

Fie Sejr Ravn Jensen

'Love, Rosie' er en klassisk romantisk komedie, men slet ikke på den dårlige både. Den er fyldt med dejlig britisk humor, tårevædet scener, men også dybere temaer som ungt moderskab. Når det er sagt, er det selvfølgelig stadig romantikken, der er i centrum. Man kan spørge sig selv:
"Hvad er det som 'Love, Rosie' har som andre romantiske film ikke har?"
For den har nemlig noget - noget, der er svært at sætte sin finger på, men noget, som gør, at jeg fik en glad følelse i min krop fremfor den lidt kvalmende følelse, man nogle gange kan få, når det hele bliver lidt for pladerromantisk. 'Love, Rosie' er en god kombination af romantik, humor og realisme. En stor del af denne realisme, filmen indeholder, er takket være det fantastiske skuespil i 'Love, Rosie'. Lily Collins & Sam Claflin har en fantastisk kemi, og de spiller karaktererne, så man TROR på dem og deres historie. Den sidste krølle på værket er det dejlige soundtrack, der tager dig 10 år tilbage og bringer en masser minder frem. Musikken tilfører en ekstra dimension til filmen uden, at det bliver for meget, så den skygger for historien.
Kort sagt: En dejlig film med godt skuespil og et plot, der har den perfekte kombination af romantik og realisme. En kombination, der gør, at du tror på historien, men at du stadig sidder tilbage efter filmen og sukker efter Alex & Rosie's kærlighed.
5/6 stjerner

Marie

Det her er rigtig skøn film. Der er ikke de store overraskelser i den. Men filmen var meget mere alvorlig, end jeg troede at den vil være. Der er også en del humor i den. Der er en fin balance i mellem alvoren og humoren og det fungere rigtig godt.

Vi følger Rosie og Alex opture og nedture i livet, og de viser en at selv om det kan se sort ud, så skal det nok gå. I filmen er der en skøn humor, fed musik, kærlighed, og vendskab, samt nogle vigtige budskaber om man skal følge sine drømme og jeg synes at den var rigtig god.

Jeg har set Lily Collins og Sam Caflin før, og jeg synes at de spiller deres roller rigtig godt. Så jeg er glad for at det var de to der fik rollerne. Og jeg vil klart holde øje med dem i fremtiden.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter