Cookie- og Privatlivspolitik

22 Jump Street

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk og actionpræget grundstemning. Den indeholder flere scener med forfølgelser, kampe og skudepisoder, og hovedfigurerne er ofte i fare. I én scene angribes en af hovedfigurerne af en stor blæksprutte, som springer pludseligt op af en kasse og klæber sig fast til hans ansigt. I en anden scene tages hovedfigurerne til fange, lukkes inde i bagagerummet af en bil, hvorefter de trues med pistoler. Endelig er der afslutningsvis en meget lang forfølgelsesscene, hvor hovedfigurerne er i alvorlig fare. Da filmen ikke indeholder blodig vold og gennemgående forløses positivt og humoristisk, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
19.06.2014
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
22 Jump Street
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen '22 Jump Street' handler om de to umodne og uprøvede politibetjente Schmidt og Jenko, der reddede dagen, da de gik undercover som high school-elever og fandt frem til en mystisk narkobagmand i filmen 21 Jump Street. Nu hører high school fortiden til, og tiden er kommet til den næste store opgave, der selvfølgelig indebærer, at de unge mænd starter på college. 

Problemet er blot, at omgivelserne byder på en del flere fristelser for makkerparret, der møder nye og mere ligesindede venner på football-holdet og blandt kunstelskerne. Pludseligt må de to venner tage både deres professionelle og private forhold op til overvejelse, mens de forsøger at fange endnu en skurk blandt de intetanende elever. Men kan politistyrkens ældste teenagere finde frem til en moden løsning? 

’21 Jump Street’ var i 2012 en overraskelse, der foruden at indkassere et flot billetsalg også introducerede en af nyere tids mest veloplagte buddy-romancer i form af Channing Tatum og Jonah Hills umage par.

Filmen var inspireret af Johnny Depp-serien ’De unge strissere’ (1987-91), men dyrkede en langt mere plat humor end sit mere polerede forbillede. Den aktuelle fortsættelse tager tråden op med det naturlige skridt i vennernes undercover-uddannelse og skruer samtidig op for såvel rusmidler som skydevåben. Hollywoods nye gyldne instruktørduo, Phil Lord og Christopher Miller, har senest stået bag den succesfulde LEGO-film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (493 votes)
4.6
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I sidste tredjedel af filmen ender parodien på filmklichéerne dog med at køre i samme slags tomgang som en drukfest i fakultetes fredagsbar, men først efter, at man har fået adskillige svedne grin foræret." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Kemien imellem Tatum og Hill er nærmest overnaturligt fed." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] en perlerække af groteske optrin, der måske isoleret set ikke alle er lige geniale, men ikke desto mindre skaber et grinagtigt hele." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "I det hele taget er samspillet mellem Hill og Tatum, der begge har vist at de også kan spille seriøse roller, sjældent velfungerende. De kan begge skeje ud, men de er altid bevidste om hvor de hver især er og hvor resten af filmen er henne." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Midtvejs taber filmen dog noget af pusten. Den reddes i land af de to hovedrolleindehaveres forrygende energi og kærlige samspil og alle de mange metakommentarer til projektet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Paradoksalt nok - eller måske helt indlysende? - er det netop filmens ublu leg med fordomme og forventninger, der gør '22 Jump Street' hylende morsom og andet end bare en bleg gentagelse." (Sophie Engberg Sonne)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Men det er på den gode måde, man får ihvertfald masse af gode grin undervejs. Og hovedpersoneners kemi er faktisk utroligt godt ramt, selvom at de er totalt det modsatte af hindanden.

Ole

Mangler dog lidt drengerøvsspænding

Victor

Filmen kan godt ses, men det er bestemt ikke en film jeg gider at se igen. Den manglede noget sjov, som mange drengerøvefilm har (f.x hangover)

Wayne

Der mangler lidt galskab, for at det skal blive rigtigt godt. Leslie Nielsen gik lige skridtet videre i Høj pistolføring. Beverly Hills Cop var også bedre.

Skurkene er simpelhen for dumme, og for karrikerede.

Palasse

Ikke helt så sjov som 1'eren, men heldigvis sjov nok. Fans af den første vil ikke blive skuffede. Bliv sidden de og se de ekstra minutter efter selve hovedfilmen - det var næsten det bedste af det hele.

Maggie Smith

Duoen er så fremragende, de er bare på alle måder den perfekte duo.

Michaeluser/16536

Har sjældent set en omgang gylle som dette. Hold da kæft.

Det er pinligt over hele linien med dårligt skuespil dårlige jokes og et ligegyldigt og alt for forudsigeligt plot.
Jeg gruer allerede for de næste i rækkefølgen :-(

Mikkeluser/1004354

Grinte hele vejen igennem sammen med min kæreste!

Marishen76

Ganske underholdende film, godt humor, sjove episoder, god oplevelse hvor man bliver glad. Super skuespillere.

Cæcilie

Jeg havde glædet mig rigtig meget til denne film, og havde måske lidt for høje forventninger. Desværre blev jeg meget skuffet, den var ikke i nærheden af at være lige så sjov som 1'eren. Der var et par gode scener hist og pist, men alt i alt en skuffende oplevelse.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.