Cookie- og Privatlivspolitik

There Will Be Blood

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
22.02.2008
| |
2 timer 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
There Will Be Blood
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Familiesagaen 'There Will Be Blood' er en storslået beretning om skæbne, sammenhold, magt og olie omkring århundredeskiftet under det californiske olierush.

Her udvikler den stædige og ambitiøse Daniel Plainview (Daniel Day-Lewis) sig fra en småsølle, middelmådig sølvgraver og enlig far til en iskold, hensynsløs oliemagnat.

Da Plainview får et tip om, at der ligger et hav af olie lige under ørkensandet i den støvede californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn, H.W. (Dillon Freasier), for at søge lykken.

Under den vindblæste lille samling huse, hvor den åndelige styrke og inspiration skyldes den karismatiske unge prædikant, Eli Sunday (Paul Dano), finder Plainview og H.W. præcis det sorte guld, de er kommet efter.

Men samtidig med, at olien skaber dem en gigantisk familieformue, forbliver intet andet det samme. Små konflikter vokser sig hurtigt større og mens magten tager over, forsvinder alle andre menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold, drømme.

Paul Thomas Andersons (Boogie Nights, Magnolia, Punch-Drunk Love) storslåede familiesaga er - som hans tidligere film - en overvældende oplevelse.

I hovedrollen leverer Oscarvinderen Daniel Day Lewis sin allerede imponerende karrieres måske mest intense præstation.

'There Will Be Blood' er baseret på Upton Sinclairs roman, Oil!, fra 1927 og filmen har vundet to Oscars (Daniel Day-Lewis for Bedste mandlige hovedrolle og Bedste fotografering).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (112 votes)
5.2
0

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mads

Mesterligt, troværdigt, grov historie om hvordan en ellers rar mand bliver til djævlen.

Bjarke

I 1700-tallet og 1800-tallet (afhængigt af hvilke lande, der tales om) oplevede flere lande en overgang fra det traditionelle til det moderne samfund. Det traditionelle samfund var karakteriseret ved stænder, feudal landbrugsproduktion (altså ingen markedsøkonomi) og monolitisk styreformer (enevældig konge og magtfulde godser). Det moderne samfund bestod så hovedsageligt af etablering af demokratiet og det frie marked. "There Will Be Blood" tager ikke fuldstændigt udgangspunkt i denne overgang, men den refererer til lignende tematikker og modsætninger: Det moderne over for det traditionelle, individet over for fællesskabet, ateisme over for religion og det lokale og gensidige hjælpsomme over for det egoistiske og selvfokuserende.

I filmen møder vi Daniel Plainview, der lever som oliemand (han finder oliekilder og dræner dem). Han får nys om en oliekilde ude på landet i Californien. Han rejser derud med sin søn (som han ikke er rigtig far til, og som mange gange blot udgør et kønt ansigt til forretningen) og sine mænd for at bygge en oliebrønd. Han lover lokalsamfundet en skole, veje og stor profit, hvorfor de inviterer ham indenfor. Der går dog ikke lang tid, før Daniels iskolde, profitmaksimerende livssyn støder sammen med den lokale unge præsts, Eli Sunday, religiøse livssyn vendt mod lokalsamfundet.

Filmen er fantastisk på en lang række punkter: Mesterlig brug af musik, godt skuespil og betagende filmfotografering. Mens instruktør, manuskriptforfatter og producer Paul Thomas Anderson helt klart skal have stor ros, så mener jeg, at Daniel Day-Lewis, der spiller Daniel Plainview, står i centrum i filmen. Han fremstiller den kolde og kyniske Plainview på formidabel og overbevisende vis. Han er så vigtig for filmen, at jeg måske i stedet havde giver 4 eller 4½ stjerner, hvis han ikke havde været med.

Så hvis du kan lide film, hvis styrker ikke ligger i action eller fart, men i dialog, karakterer, skuespil og tematik, så skal du se "There Will Be Blood".

Nikolaj

Sikke en flot og gennemført film! Daniel Day Lewis viser igen hans store talent som skuespiller! Det er især flot hvordan han formår at udvikle sin karakter igennem hele filmen. Karakterudviklingen er klart noget af det bedste ved denne film. Det skildrers fantastisk hvordan en normal mand, der ønsker at finde rigdom og lykke, udvikler sig til en egoistisk og nærmest ond oliebaron.

Filmen viser fremragende hvordan vilkårene var i gamle dage, hvor man måtte sætte alt på et bræt for at opnå lykken. Fremragende film!

Frank

Fremragende Drama

Lars Michael

en af Daniel Day-Lewis bedste rolle,fuldt fortjent at han vandt en oscar for den rolle,også dejlig at se Instruktører Paul Thomas Anderson lave sådan nogle film.

S. Rico

På den ene side er det en halt fantastisk god film, som har det hele. Men det har den så alligevel ikke - for den mangler nogle personer, som man i et eller andet omfang kan identificere sig med. Men da alle karaktererne i filmen er bund-usympatiske, så er det svært at engagere sig i handlingen.
Om man kan lide det eller ej, så er det jo sådan, at hvis publikum ikke bliver følelsesmæssigt engageret i en film, så falder underholdningsværdien og dermed interessen.

Wayne

Flotteste film i lang tid - absolut bedste western i årtier.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.