Filmen '22 Jump Street' handler om de to umodne og uprøvede politibetjente Schmidt og Jenko, der reddede dagen, da de gik undercover som high school-elever og fandt frem til en mystisk narkobagmand i filmen 21 Jump Street. Nu hører high school fortiden til, og tiden er kommet til den næste store opgave, der selvfølgelig indebærer, at de unge mænd starter på college.
Problemet er blot, at omgivelserne byder på en del flere fristelser for makkerparret, der møder nye og mere ligesindede venner på football-holdet og blandt kunstelskerne. Pludseligt må de to venner tage både deres professionelle og private forhold op til overvejelse, mens de forsøger at fange endnu en skurk blandt de intetanende elever. Men kan politistyrkens ældste teenagere finde frem til en moden løsning?
’21 Jump Street’ var i 2012 en overraskelse, der foruden at indkassere et flot billetsalg også introducerede en af nyere tids mest veloplagte buddy-romancer i form af Channing Tatum og Jonah Hills umage par.
Filmen var inspireret af Johnny Depp-serien ’De unge strissere’ (1987-91), men dyrkede en langt mere plat humor end sit mere polerede forbillede. Den aktuelle fortsættelse tager tråden op med det naturlige skridt i vennernes undercover-uddannelse og skruer samtidig op for såvel rusmidler som skydevåben. Hollywoods nye gyldne instruktørduo, Phil Lord og Christopher Miller, har senest stået bag den succesfulde LEGO-film. (copyright: kino.dk)
Men det er på den gode måde, man får ihvertfald masse af gode grin undervejs. Og hovedpersoneners kemi er faktisk utroligt godt ramt, selvom at de er totalt det modsatte af hindanden.
Filmen kan godt ses, men det er bestemt ikke en film jeg gider at se igen. Den manglede noget sjov, som mange drengerøvefilm har (f.x hangover)
Der mangler lidt galskab, for at det skal blive rigtigt godt. Leslie Nielsen gik lige skridtet videre i Høj pistolføring. Beverly Hills Cop var også bedre.
Skurkene er simpelhen for dumme, og for karrikerede.
Ikke helt så sjov som 1'eren, men heldigvis sjov nok. Fans af den første vil ikke blive skuffede. Bliv sidden de og se de ekstra minutter efter selve hovedfilmen - det var næsten det bedste af det hele.
Duoen er så fremragende, de er bare på alle måder den perfekte duo.
Har sjældent set en omgang gylle som dette. Hold da kæft.
Det er pinligt over hele linien med dårligt skuespil dårlige jokes og et ligegyldigt og alt for forudsigeligt plot.
Jeg gruer allerede for de næste i rækkefølgen :-(
Ganske underholdende film, godt humor, sjove episoder, god oplevelse hvor man bliver glad. Super skuespillere.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til denne film, og havde måske lidt for høje forventninger. Desværre blev jeg meget skuffet, den var ikke i nærheden af at være lige så sjov som 1'eren. Der var et par gode scener hist og pist, men alt i alt en skuffende oplevelse.
Bruger anmeldelser (63)
Skriv din egen anmeldelse