'Quantum of Solace' er den 22. James Bond-film i rækken.
Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev skudt og såret i slutningen af 'Casino Royale'.
Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko fra 'Hitman'), som fører ham til superskurken Maurice Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter.
Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner.
Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench), for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.
'Quantum of Solace' solgte 558.000 billetter i de danske biografer.
Den dårligste Bond film nogensinde. Og en af de dårligste film jeg nogensinde har set
Blandt så mange gode Bond film, vil der automatisk også fremstå et sort får af Bond franchisen og nu er den tid kommet til at dette får skal pelses. Tiden er desværre inde til at anmelde en af de dårligste Bond film til dato: Quantum of Solace.
Som start på filmen tænker man umiddelbart, hvor galt kan det gå, det er jo Bond og al respekt for filmen, så har den også enkelte gode stunder. En af dem er bl.a. åbningsscenen, hvor vi i løbet af ganske få minutter allerede har smadret en Aston Martin Vanquish, i hvad der virker som en ret god biljagt/action scene. Men så fornemmer man også den første problematik denne film gør sig skyldig i: Kamerastyringen. Denne er over det hele uden decideret fokus mange steder, men forsøger konstant at skifte for at give en intensitet til scenen. Det er som sådan også fint nok, men behøves det så at være konstant det bruges spørger man nærmest sig selv.
Filmens temasang med Jack White og Alicia Keys er lidt op og ned for mig. Jeg elsker Jack White og han er en god sangskriver, men Bond tonerne er blevet skiftet markant ud og den første del af sangen kan jeg faktisk godt lide, men et unikum af slagsen og højt rangerende på listen over bedste temasange vil jeg ikke sige den er.
Det er ret så tydeligt at filmens plot nok er blandt det tyndeste øl, der længe er brygget. Det er så tyndt at man nærmest virker ligeglad når man ser filmen. Selv i beskrivelsen af denne film står der ikke hvad ”Superskurkens” plan er, men det kan jeg sige her og nu at det er så ligegyldigt som noget overhovedet kan være: Han vil levere mineralvand og så er han ligeglad med hvem han leverer til, bare han får penge og han er hovedleverandøren. Det er simpelthen ikke Bond værdig. Så kører der et lille side plot med at finde ud af hvad denne hemmelige organisation er for en størrelse, som Jesper Christensen arbejder for og så er Bond ellers drevet af hævn.
Daniel Craig er egentlig fortsat god som Bond. Det er jo ikke hans skyld at instruktøren ikke formår at bringe det bedste frem i Craig. Craig mangler i denne omgang humor, smarte replikker, charme og karisma. Men hvis vi ser på udspillet fra Casino royale så kan man forstå begrundelsen hvorfor han er det for han er hævngerrig.
Så har vi ellers en Bond Babe som selvfølgelig er meget smuk, men yderst kedelig. Hun er kun drevet af hævn og hendes karakter er bare ikke spændende, men det er ikke hende som pryder toppen af kransekagen af kedsommelighed, nej, for den fornemme titel går til vores ”superskurk”.
At kalde denne vattede person i beskrivelsen af denne film for ”superskurk” er nok jordens største overdrivelse. Mange ord kan siges om ham, men superskurk holder ikke vand. Skurken Dominic Greene er uden tvivl den kedeligste Bond skurk nogensinde. Han har intet unikt over sig, hans karakter kan erstattes af en mannequin dukke, som vil give en mere stemningspræget skurkepræstation end hans og han gør sig på ingen måde bemærket så man husker ham som en del af Bond universet. En ting – blandt mange - som en Bond film skal have på plads er vores skurk, som skal kunne huskes bagefter og her er der særdeles stor dumpe karakter til Dominic Greene.
Filmen er ca. 80 procent action og 20 procent forsøgt plot/handling og det holder slet ikke. Det piner mit action hjerte, at når man vælger at overdøve en Bond film med så meget ”action” indsprøjtning at man så ikke gør det ordentligt. Scenen i starten er skam fin og enkelte steder undervejs er der også god action, som kampscenerne. Men det virker alt for malplaceret og som noget der bare lige er kastet ind. Der når ikke at stadfæste sig en stemning i en af selve filmens plot – eller mangel derpå – inden næste action scene har overtaget. Det er ret skidt når et faldskærmsudspring er bedre udført og mere actionpræget i ”The Spy Who Loved Me” med Jaws end det er i denne film. Derudover en bådscene som skal forsøge at være actionfyldt, men lyden, scenerne, kameraføringen og meget mere farer forvildet rundt, som en kylling uden hoved.
Filmen har endnu engang ikke en afdeling Q eller selve personen Q med endnu og det er så også ensbetydende med at der ikke er en eneste gadget med. En Bond film uden gadgets er ikke holdbar. Filmen forsøger så at kopiere noget fra andre Bond film, men det virker bare ikke, for det understreger blot hvor stor tumult og rod der har været i produktionen af denne film. Hvad der skal virke til at være en hyldest til Goldfinger og den gyldne dame er nu en dame druknet i olie, hvilket faktisk ret godt siger meget om denne film nu hvor jeg tænker over det. Vi går fra guldpræstation af Bond film til noget knapt så pænt.
Efter at have genset filmen for nylig sad jeg efterfølgende med en skyldig fornemmelse over at have set filmen igen, for det er ikke Bond kaliber. Hvis du er til en instruktør som benytter sig af action knappen hyppigere end en abe trykker ustandseligt på et keyboard, så er filmen noget for dig, for handling og plot skal du lede længe efter og så er skuespillet bare ikke i top eller mindeværdigt godt. Du skal også have en stor tålmodighed i hurtig kameraføring, da du nærmest stresser over hvor hurtigt og forvirret det går nogle gange. Jeg elsker Bond universet og derfor var det også et ekstra hårdt slag i ansigtet da denne film gjorde sig så uheldig bemærket. Hvis du elsker Bond, så kan du sagtens springe denne film over, for du går ikke glip af noget særligt. Vil du have en stor og frisk filmoplevelse så nyd hellere dens forgænger Casino Royale eller efterfølgeren til denne, Skyfall. Hvis du ser disse film efter hinanden, vil du bemærke hvor milevidt de er fra hinanden rent plotmæssigt, stilmæssigt, stemningsmæssigt og karaktermæssigt.
Som jeg har set. Jeg synes filmen er ret kedelig, men nogle gange er der også nogen rigtig fede action scener.
Jeg genså denne for et par dage siden, sammen med Casino Royale og Skyfall.
Og her bliver det alt for tydeligt, hvor sjusket den er lavet.
Biljagten i starten er det eneste som er i topklasse i filmen - udover det glimrende soundtrack. Det hele virker sjusket og rodet sat sammen. En bådjagt er et stort flimmer, uden hverken hoved eller hale i hvad der foregår - og den besynderlige "kamp" i operaen, har intet med en Bond film at gøre.
Slutningen på filmen havde jeg lykkeligt glemt, og nu forstår jeg hvorfor - for en mere ligegyldig afslutning har der aldrig været i en Bond film.
Må vi aldrig nogensinde se Marc Forster som instruktør på en Bond film igen, og tak til Sam Mendes for at samle stumperne op efter rodet.
Okay film - glad for at Skyfall vendte skuden og satte det hele mere igang.
Filmen fortsatte hvor den slap, dog i modsætning til sin forgænger, så er plotter så tyndt, som det nu kan være. Heldigt at Skyfall kom, og fik en lidt bedre handling, og en meget federe skurk.
Der er tale om den første direkte fortsættelse i Bond universet, men man kan tydelig mærke manus har lidt under en tumult tid i Hollywood. Man får stadig en sublim agent 007 fornemmelse, men det er også en smule rodet.
jeg var inden og se den,dagen efter den havde premiere ,og det skuffer mig meget at der kun var 10 folk der så den dag,hvorfor kan folk ikke lige bond mere.jeg synes at den her var bedre end den anden casino royal.
Bruger anmeldelser (142)
Skriv din egen anmeldelse