I filmen 'Labor Day' kæmper den 13-årige Henry Wheeler med at leve op til rollen som manden i huset, mens hans mor Adele balancerer på kanten af, hvad der lettest kan beskrives som et nervøst sammenbrud.
En dag passes Henry op af en såret mand i det lokale supermarked. Manden viser sig at være Frank Chambers - en morder på flugt fra loven. Inden længe holdes Henry og hans mor som gidsler i deres eget hus af den på samme tid bange og truende Frank.
Hvad der først virker til at være en forfærdelig hændelse, viser sig dog at bane vejen for nye muligheder, for Frank er også en god mand. Adele liver op i hans nærvær, og Henry nyder godt af pludselig at have et forbillede under eget tag, selvom de alle ved, det ikke kan vare evigt.
Instruktør Jason Reitman har gjort sig bemærket med størstedelen af sine film, såsom ’Thank You for Smoking’ (2005), ’Juno’ (2007) og ’Up in the Air’ (2009). Han har altid skaffet dygtige skuespillere, og ’Labor Day’ er ingen undtagelse.
Således er det Kate Winslet (Titanic) og Josh Brolin (No Country for Old Men), der bærer de altoverskyggende hovedroller. Stilmæssigt befinder filmen sig overvejende i den romantiske del af skalaen med nogle gode afstikkere over i thrillergenren. (copyright: kino.dk)
En dreng og hans mor får det de mangler, fra en helt uventet kant. Glimrende skuepil, som altid af Winslet godt bakket op af Brolin.
Kunne vildt godt lide den film. Synes der var rigtig meget handling i den, selv om den skete over en weekend. Og fremragende skuespil. En af de film jeg godt kunne se igen..
Der er flere gange i starten, hvor man tænker: "nej, det gør hun bare ikke", eller "nej, det er simpelt hen for langt ude kliche-agtigt". Men langsomt bliver man trukket ind i filmen, draget af Kate Winslet og Josh Brolins imponerende skuespil. Det er muligt, at jeg ville være mindre imponeret, hvis jeg havde betalt for at se den i biffen. Men som gratis underholdning i flyet er den perfekt.
lidt spænding, lidt kærlighed, lidt juvenilt kaos - sød og fin historie - mesterlig præstation af Kate Winslett
En rigtig sød film, måske ikke det vildeste action - men der er kærlighedshistorien, som nok er det man primært går ind og ser den for :) Så fin nok.
Kate Winslet er altid en god skuespillerinde.
Fantastisk skuespil. Og efter 10-15 år (i filmen) ligner hun stadig sig selv og ser ikke en dag ældre ud! Hvordan gør hun det??? Nå men filmen er god og seværdig alligevel. En dejlig afslapper.
Rørende og smuk kærlighedsfilm. Gode skuespil præstationer af alle tre. Kate er overbevisende dygtig og kommer helt på niveau med Meryl Streep ( broerne i Madison County). Josh spiller også top godt. Og så er han sexet.
Hvis du forventer en aktionfilm skal du IKKE gå ind og se Labor Day!
Filmen skildrer Adele, der efter for mange skuffelser, har isoleret sig totalt. Den ene gang om måneden hun vover sig ud, er når køkkenskabene og fryseren skal fyldes op. Men en dag, da hun og hendes teenage søn er ude og handle, møder de Frank og så begynder der ellers at ske ændringer med Adele! Fortællingen om, hvilken skæbne både Frank og Adele har med i "kufferten", fortælles, samtidig med Adele og Franks forhold udvikler sig. En sød og velspillet historie, der i visse perioder blev en smule langtrukken.
Bruger anmeldelser (21)
Skriv din egen anmeldelse