Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Transformers: Age of Extinction

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der foregår i et urealistisk science fiction univers, har en intens, actionpræget grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme kampscener med skyderier, fræsende biljagter og kæmperobotter, der smadrer alt omkring sig. I flere scener truer ondsindede robotvæsener angste mennesker. I en scene ses et mennesker blive ramt af en eksplosion og blive galvaniseret til et slags metalskelet. Selvom virkemidlerne på både billed- og lydside er voldsomme, er scener som disse ikke udpenslede. Endvidere klarer filmens hovedfigurer, som der identificeres med, alle de hårrejsende strabadser med kun få skrammer til følge, sådan som det er typisk for film indenfor den for unge velkendte actionfilmsgenre. På den baggrund vurderes filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.07.2014
| |
2 timer 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Transformers: Age of Extinction
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

Filmen 'Transformers: Age of Extinction' (Transformers 4) foregår fire år efter den ødelæggende kamp mellem Autobots og Decepticons, der nærmest jævnede Chicago med jorden. Nu har regeringen mistet sin tiltro til de mægtige Transformers.

Som resultat sættes den paranoide regeringsrepræsentant, Harold Attinger, til at jage kæmperobotterne, så USA igen kan blive et trygt sted at leve. Imens fører automekanikeren Cade og hans datter Tessa en tilsyneladende stille og rolig tilværelse uden for storbyen.

Men da Cade ved et tilfælde finder Autobot-lederen Optimus Prime, ændres deres liv radikalt. Både Attinger og en Decepticon-dusørjæger får færden af den umage gruppe, og i kulissen lurer en ældgammel og mægtig race, der truer Jorden.

Det er nu op til Cade, Tessa, Optimus Prime og hans Autobots at stoppe både menneskelige og intergalaktiske fjender. 

’Transformers: Age of Extinction’ er den fjerde film i serien om de forvandlende robotter fra rummet. For første gang kan vi opleve robotterne, der kan transformeres til dinosaurer, og som ledes af den Tyrannosaurus Rex-lignende Grimlock.

Shia LaBeouf har forladt filmserien og erstattes af Mark Wahlberg, der også var med i instruktøren Michael Bays ’Pain & Gain’. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (345 votes)
4
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Effekterne er flotte - ingen tvivl om det. Men det er også for meget." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ét eller andet sted sidder der nogle smarte Hollywood-bosser og får sig et godt grin." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Handlingen er et mismask fyldt med tåkrummende dårlig dialog." (Søren Jacobsen Damm)

  • Jyllands-Posten

    "De digitale narrestreger er opfindsomme og imponerende og varieres i en uendelighed, men snyder for det meste tilskueren for et orienteringspunkt." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Er plottet overkompliceret, er spillet til gengæld enfoldigt og med lutter nye ansigter." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hønse

Fedeste film ever. Fed action, masser af ødelæggelse og god humor.

mrelsted

Det her er, med flere længder, den ringeste af alle transformers filmene. Wow den er skod dårlig. Jeg elsker filmene, hele det miljø og stemning, men denne her, er elendig. Lang, kedelig, langsom, dårlig skruet sammen og sagde jeg kedelig.
Lad være med, at se den i biografen. Den er ikke pengene værd. Den er ikke engang storslået flot. Og damn hvor har de smurt den ind i elendige one liners.
En af de dårligste film, jeg har set i meget meget meget lang tid.

RasmusHald

Okay okay - der er et nyt cast og historien hænger vel teknisk set kun marginalt sammen med de tre første film...og så alligevel...
Men netop de tre første film taget in mente, så er den her godt nok skuffende.
Den minder i høj, høj grad om en suppe der har stået og kogt på komfuret i en uges tid - ikke en specielt ophidsende oplevelse.

KK

Jeg elskede de 3 første Transformers film, så havde store forventninger til denne 4 film i rækken.
Visuelt er den klart den bedste specielt i kampscenerne, dem var der iøvrigt alt for mange af efter min mening.
Man kommer for lidt i dybden på skuespillerne og selve robotterne desværre og historien er lidt for rodet og ikke fængende nok til 2 og en halv time.
3D`en giver ikke meget dybde heller og er ligegyldig iforhold til den dyre pris.
Er dog vild med de Dinobots, selvom de var med alt for lidt efter min mening, og de nye skuespillere klare sig også ganske udemærket. 4 stjerner giver jeg og så har jeg også været virkelig gavmild!

Rasmus Abild

jeg syns filmen er rigtig god.
men ikke ligeså god som de 3 første.
er man transformers fan, SKAL man bare se denne film.

spar pengene på 3D. Det er ikke pengene vær i denne film.

jeg giver Maria ret i at den godt kunne være lidt korter.

men syns heller ikke at det gør noget, dette er en Drenge serie, den skal være lang der skal være kampe.

Jonas

Super god film virkelig flot .
Kommer sikker en mere da det ikke er den historie de startede med og sigde så håber på en mere .

Thomas

Transformers 4 er meget længe om at fortælle en ret ligegyldig historie, der minder forholdsvis meget om de forrige. Det er action scene efter action scene i slowmotion afbrudt af en selvhøjtidelig og svulstig dialog med solnedgangen og Stars and Stripes i baggrunden. I 2 timer og 30 min! Havde man kørt slowmotion scenerne i normal tempo havde filmen nok kun været 2 timer. Hvis jeg skal sige noget pænt om den, så er udskiftningen af Shia "Lebøf" til "Marky Mark" efter min mening et skridt i den rigtige retning. Men er du helt vild med de forrige film vil du sikkert også kunne lide denne her, og den er da også en lille smule bedre end f.eks. GI Joe 2.

Christian Leeuser/482141

Efter T3, havde jeg fornyet håb og forventninger til T4, da 3'eren havde en betydelig mørkere stemning over sig, ordenlig historie, og et godt tempo i alle 3 akter.
Men, T4 er all-action ALL-the-time, det lyder fedt, men det er det bare ikke. Og Jeg ELSKER Transformers og actionfilm!

Filmen lever 110% på det visuelle, som til gengæld er UTROLIGT flot og godt lavet.
Derudover, spiller Walberg udemærket og hans datters (øjenguf) rolle er fint skrevet, så den ikke går ind og overtager for meget. Men det sagt, er det ligefør man savner Megan Fox.
For ALT andet i denne her film SUCKS!
Filmen starter rigtigt fedt og I et godt tempo, men så snart 2.akt går igang, er det 500km/t.
Problemet er, at ca. 1t20m inde i filmen, har den allerede peaket. Action sekvenserne er så store og vilde, at når vi endelig får de berygtede dinobots at se, er man totalt udmattet.
Der er ingen opbygning til den store finale "battle", alt er bare et stort misk-mask at eksplosioner og robotter, at det til sidst virker ligegyldigt. Man sidder den sidste time med en "det har Jeg jo lige set" fornemmelser, hvilket er super ærgeligt.
Derudover, så er historien en anelse forvirrende, det er lidt som om at dialog og historie er skrevet EFTER al destruction er blevet filmet og de lige skulle finde på noget.
Endnu værre, så er der ALT ALT for meget comic relief og "snappy" kommentarer fra robotterne, især den John Goodman står bag, at man til tider sku tro at det var skrevet af en 12-årig knægt. Det er så trættenende at høre på i længden.
Sidst, men ikke mindst, så er der flere ting i filmen som overhovedet ikke gir nogen mening, som bare virker irriterende og modsigende ift. karakterenes handlinger tidligere i filmen.

SÅ, T4 er et KÆMPE skridt baglæns for Bay og hele serien, ville ønske de havde fulgt deres eget eksempel fra T3, koncentreret sig lidt mere om historien og bygget filmen ordenligt op, så man ikke efter 2 timer bare ønskede at den snart var slut.

Jakob P.

Jeg havde læst en filmanmeldelse i BT af BT's filmanmelder, som brugte ordene "jævn kedelig" om dette action-brag af en film, og det passer i hvert fald ikke!!!

Jeg synes tiden gik hurtigt, selv om det var en lang helaftensfilm, og jeg personligt var godt underholdt hele vejen, så ingen klager fra mig, kun 4 stjerner!!!

bigbro69

Hold nu kæft! Sublim underholdning fra start til slut. Et veritabelt visuelt bombardement til synssansen gør oplevelsen så meget federe. Grafikken er storslået og gennemført overbevisende. Der er ikke mange slip-ups. Vi mangler måske Shias drengede karakter, men filmen har stadig humoren på plads. Vi sad og kluklo konstant.
Michael Bay har gjort det igen, og er du til Transformers universet, er dette fjerde opus et absolut must-see.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter