Cookie- og Privatlivspolitik
Vinder 'Foxcatcher' en Oscar?

Vinder 'Foxcatcher' en Oscar?

Ny teaser til 'Foxcatcher' og Oscaranalyse

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Markedsføringen af 'Foxcatcher' er så småt kommet i omdrejninger, og senest er nedenstående teaser dukket op med et indblik i den kommende film. En film der umiddelbart ser ud til at have næste års Oscar-uddeling midt i sigtekornet.

'Foxcatcher' sætter nemlig kryds i mange af de felter, som Oscar plejer at elske, såsom...

1. Baseret på en sand historie.
Schindlers Liste, Mit Afrika, Braveheart. Oscar-akademiet elsker en sand historie... eller i hvert fald en filmversion af en sand historie. 'Foxcatcher' fortæller den sande historie om den olympiske bryder Mark Schultz, der havde et anstrengt forhold til sin sponsor John du Pont. Du Pont endte med at slå Marks bror ihjel.

2. Gør pæne skuespillere grimme.
Bare spørg Charlize Theron om hendes Oscar-vindende rolle i Monster eller Nicole Kidman om hendes kæmpe næse i The Hours. Det virker. Både Channing Tatum og Steve Carell gemmer sig under nogle proteser og tykke lag makeup. De er tydeligvis gjort grimme, hvilket kan gøre en forskel. 

3. Smid en mental lidelse ind i historien.
Intet suger Oscar til sig som en interessant mental lidelse. Silver Linings Playbook, A Beautiful Mind, Rain Man. Skøre i bolden på hver deres charmerende måde. I 'Foxcatcher' er John du Pont skizofren med mord til følge. Knap så charmerende, men en mental lidelse er en mental lidelse. 

4. Hyr en instruktør der har Oscar-flair
Moneyball fik seks Oscar-nomineringer. Capote fik fem og vandt en. Disse to film er de eneste, Bennet Miller har instrueret udover den kommende 'Foxcatcher'. Han kan statistisk set ikke lave en film, uden at den bliver Oscar-nomineret.

5. Oscar-toner på lydsiden
Mychael Danna scorede en Oscar for sin musik til Life of Pi, og det er ikke umuligt, at han gør det igen med soundtracket til 'Foxcatcher'.

6. Annapurna-faktoren
Sidst men ikke mindst er filmen produceret af Megan Ellisons filmselskab Annapurna Pictures, der siden 2011 har produceret otte film. Fem af dem er blevet Oscar-nomineret.

Og så igen. 'Foxcatcher' har hverken Meryl Streep eller Daniel Day-Lewis på rollelisten, så hvem ved, om den bliver en Oscar-magnet?

Vi bliver meget klogere, når Foxcatcher får premiere den 22. januar 2015.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CINEMANDRUP

Filmen ser i den grad eftertænksom ud og har en dybde der er decideret skræmmende. Jeg skal med 100 procent overbevisning ind og se denne film.

Jeg er dog stadig helt ved siden af mig selv over at Channing Tatum er med i en Oscar kandidat af en film. Det er i den grad instruktørens fortjeneste at han kan få det frem i en skuespiller.

Aleksander

kan gøre "useriøse" skuespillere til seriøse! Se bare i Moneyball hvilken forvandling Jonah Hill fik, og i denne med Steve Carell! Den skal ses nu når det er Bennet Miller der har lavet den!

Jacob

Stadig i syv sind over at en mulig Oscar kandidat har Channing Tatum med.

Maria

Samme med Jonah Hill. ;)

Jacob

Ingen tvivl om de to rider på en bølge af succes, men jeg krummer næsten tærer over dem. Humor og komik kræver også talent ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jensuser/360802
Jensuser/360802

De nye brillefri 3D special effects, og computer effects generelt, samt selve sammenklipningen, skal først for alvor igangsættes nu.

20 timer siden
Gustav

Det bare luksus jo

1 dag siden
Alexanderuser/26783
Alexanderuser/26783

Hvis filmen er 100 procent færdig, hvorfor i alverden skal vi så vente i 2 år og 2,5 måned på at få lov at se den.

2 dage siden
Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

5 dage siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

5 dage siden

Aktive debatter