Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hende

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo med en melankolsk grundstemning. Den præges i høj grad af hovedfigurens triste og alvorsfulde sindstilstand, og der er enkelte scener med gråd, konflikt og psykisk smerte. Nogle scener har også et seksuelt indhold, men dette kommer primært til udtryk på lydsiden. Fx har hovedfiguren i én scene telefonsex med en kvinde, og vi hører kvinden stønne længe og højlydt indtil hun får en voldsom orgasme. På grund af filmens triste og alvorsfulde grundstemning, samt det lejlighedsvise seksuelle indhold, vurderes den at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
27.02.2014
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Her
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen 'Hende' handler om den introverte Theodore Twombly, der lever af at skrive kærlighedsbreve for folk, der har svært ved at udtrykke følelser.

Theodore er netop kommet ud af et langt forhold og er både ensom og smådeprimeret. For at komme videre med sin tilværelse køber han et operativsystem, der tilbyder et intuitivt ”væsen”, som er skræddersyet til sin bruger.

Langsomt begynder Theodore at knytte sig til dette underholdende, varme men alligevel kunstige væsen ved navn Samantha, og venskabet udvikler sig til et anderledes kærlighedsforhold.

Spike Jonze (Being John Malkovich, Adaptation.) har med ’Hende’ drejet endnu en original historie, der, foruden at handle om kærlighed, udforsker den moderne identitetsfølelse.

Jonzes manuskript vandt en Golden Globe, og derudover har de to hovedrolleindehavere, Joaquin Phoenix og Scarlett Johansson, høstet stor ros for deres præstationer. Sidstnævntes er vel at mærke udelukkende en stemmepræstation.

Filmen modtog en Oscar for Bedste originale manuskript.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (191 votes)
4.8
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Hende' er en romantisk komedie med kant [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Spike Jonzes noget nær geniale film 'Hende' [...]" (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Hende' er bragende godt tænkt og om muligt endnu bedre udført. Jonze har skabt endnu en kommende kultklassiker." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Ikke siden 'Being John Malkovich' har Jonze været så original, og det siger ikke så lidt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Hende' er en topbegavet og ultracool film om den verden, vi er ved at bevæge os ind i." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Der findes få gode film om kunstig intelligens. 'Hende' er en af de bedste." (Bo Green Jensen)

  • Radio24syv

    "Mine venner og kolleger vil elske denne film, men den efterlod mig fuldstændig kold." (Søren Søndergaard - kino.dk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

'Her' er en mærkelig blanding af alt muligt og umuligt. Filmen er rørende, og det hjælper Scarlett Johansson på. Hendes voice-over er guf for øregange. Spike Jonze's manuskript er dejligt. Der er virkelig nogle gode dialoger mellem de forskellige karakterer. Joaqiun Pheonix spiller fremragende og det samme med Amy Adams som spiller Amy. Chris Pratt som jeg overhoved ikke er vild med, spiller også godt. Men pragt præstationen må være Scarlett Johansson. Super voice-over.
Den kan klart anbefaldes.

osj2507

Jeg kan rigtig godtlide at denne film taler til ens sanser, den er meget behagelig at se og meget betagende, der er mange skarpe og lyse farver og de fanger ihvertfald øjet, der er også noget med kamera vinklerne, ihvertfald virker det anderledes. Musikken passer rigtig godt ind, den er afslappende, stille og rolig, kombinationen af den og Scarlett Johansson blide stemme er dejligt for øregangene :)

Filmen bevæger sig stille og roligt afsted, den er provokerende og får en til at tænke om det her vil være fremtiden, det er ihvertfald en mulighed der ikke virker så fjern.

Underholdende, sjov, underlig, speciel, det er nogen af de mange gode ord der kan siges om denne film.

Wayne

Som stiller spørgsmål ved, hvad det er vi vil med fremtiden. Vi kan alle sammen være små konger, som alle får det præcis som vi ønsker det. Men vil det gøre os lykkelige?

Vi omgiver os allerede med kunstig intelligens, som er styret af menneskers programmering - og det er ikke første gang der stilles spørgsmål ved hvad der sker hvis vi slipper den fri. Men det plejer bare at være i den skræmmende afdeling, hvor kunstig intelligens modarbejder os - og ikke prøver at hjælpe os. Forfriskende nytænkning, selvom det til tider virker lidt langt i spyttet og lige lovligt intimt.

Men Spike Jonze gør det på en sober måde, fint fortolket af Joaquin Phoenix.

Simone

Jeg er vild med denne film!
Den er sjov, den er fin, den er original, den er underholdende, den er mærkelig,
soundtracket er medrivende, billederne flotte, skuespillet formidabelt.

Måske lidt lang i det, ellers fantastisk

Michael

Absolut en af Spike Jonzes mest helstøbte film.
Den handler om Theodore Twombly, der lever af at skrive andre folks følelsesladede breve.
Samtidig beretter den om et samfund, der tilsyneladende er ude af stand til at italesætte følelser, og hvor mennesker har mere end svært ved at indgå personlige (face to face) relationer.
En tankevækkende film, specielt i denne post moderne facebook æra.
Fremragende præstationer fra Phoenix og Amy Adams, samt mere end kapabelt stemmearbejde af Scarlett Johansson.

Bjerg

så resulterede endnu en aften i selskab med Spike Jonze' herlige "Her" i en stjerne mere...

Der var så mange ting man ikke kunne nå at fange ved første gennemgang, men nu hvor man mere eller mindre kender fortællingen, så kunne man kaste sit fokus på alle de små detaljer man missede første gang.

Spike Jonze, du er et geni!

Mr. Truman

Spike Jonze har med filmen "Her" lavet en fantastisk velspillet og fantasifuld fremtidsfilm om kærlighed. Både Amy Adams og Joaquin Phoenix spiller godt, mens Scarlett Johansson stemme med det samme fanger en.

Filmen kunne efter min mening ha' været et mesterværk, hvis slutningen var mere åben.

Filmen kan klart anbefales!

Maria Fredgaard

En fornøjelse.
Joaquin Phoenix er en fremragende skuespiller, og så er det også smukt at se skønne Scarlett Johansson og herlige Amy Adams i samme film :)

Sonia

Budskabet var fint, men kæft hvor var den dårlig.

Hanini

Jeg elsker alt ved den her film og slæber helt klart mine venner ind at se den!!!!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.