Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Amazing Spider-Man 2

Tilladt for børn over 11 år
Filmens grundstemning er dramatisk og hektisk, og den præges af spænding og højt tempo. Der er mange voldsomme kampscener med eksplosioner, skud, bilsammenstød og mennesker på flugt, og i adskillige scener ses et elektromonster gå til angreb på hovedfigurer. I én scene falder en hovedfigur ned i et akvarium med elektriske ål, og man ser nærbilleder af en stor uhyrelignende ål, der angriber og dræber vedkommende med spidse tænder. I en anden scene forvandles én af filmens andre hovedfigurer til et monster, efter at have fået sprøjtet edderkoppegift ind i blodårene. Filmens eventyrpræmis og lejlighedsvise humoristiske forløsning gør, at den kun vurderes at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
17.04.2014
| |
2 timer 22 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Amazing Spider-Man 2
|
Versioner: se alle
2D, 3D, 3D, 2D
|

Filmen 'The Amazing Spider-Man 2' handler om den nørdede teenager Peter med superheltekræfter. Sidst vi så Peter Parker, var han blevet klogere på sine egne evner, og hvorfor hans forældre forsvandt, da han var lille.

Han havde også besejret sin første superskurk, The Lizard, men det betyder ikke nødvendigvis, at han nu kan læne sig tilbage og fange bil- og tasketyve resten af sit superhelteliv.

Firmaet Oscorp Industries er et mere mistænkeligt foretagende end nogensinde før, og den utilregnelige gamle ven, Harry Osborn, gør ikke situationen mere troværdig. Samtidig kommer Oscorp-medarbejderen Max Dillon ud for en noget speciel arbejdsulykke, og snart står Spider-Man over for sin hidtil største udfordring.

’The Amazing Spider-Man 2’ er den femte film om netsvingeren på bare 12 år. De tre første film blev instrueret af Sam Raimi med Tobey Maguire i titelrollen, men i 2012 valgte man at genstarte hele fortællingen om den nørdede teenagers møde med en radioaktiv edderkop. 

Andrew Garfield var den nye mand i spandexdragten, og han gentager nu rollen som Peter Parker, mens Emma Stone vender tilbage som Gwen Stacy. Af nye ansigter introduceres bl.a. Jamie Foxx som Electro, Paul Giamatti som The Rhino og Dane DeHaan som Harry Osborn. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (503 votes)
4.4
4.3

Instruktør

Relaterede nyheder

Emma Stone og Andrew Garfield som Gwen og Peter
5 år siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en gennemgående flot, ny superheltefilm, der er ret så helstøbt set i forhold til sin genre og som med visse nye elementer og skurkescenarier lover godt for film nummer tre og fire [...]." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Special-effekt afdelingen har tilsyneladende ubegrænsede midler til sin rådighed. Og i fællesskab serverer Hollywood-holdet en næsten fejlfri action-oplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Et par smuthuller i plottet kan filmen ikke undsige sig, [...] i et ellers rimeligt robust spind af et superhelte-eventyr." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "[...] Marc Webb kommer forbavsende vidt omkring i sin myldrende kombination af high school-fjanteri, romantik, science fiction, superlækre stunts, familietragedier og eksistentielle kvaler." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Den fantastiske Spider-Man er helt enkelt blevet fantastisk igen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] så længe filmen holder sig til det overbevisende samspil mellem Garfield og Stone og de flotte kampscener mellem Spider-Man og den strømførende Elektro, er ’The Amazing Spider-Man 2’ formidabel underholdning." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "... den bedste Spider-Man-film, der er lavet. Ikke noget mesterværk men stadig ret god superhelte-underholdning." (Søren Søndergaard - kino.dk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CINEMANDRUP

Jeg glædede mig meget til at skulle ind og hyldes i ren helte ekstase over at se denne film. Den havde været længe undervejs. Where to begin:

Først og fremmest er jeg godt tilfreds med resultatet. Den første film bestod i al sin glans relanceringen/rebootet og gjorde det godt og toeren her går i samme fodspor. Det er en heltefilm værdig.

Effekterne: Flotte, rigtig flotte effekter, hvor instruktøren Webb - haha Webb - har gjort det til en dyd at sætte flot fokus på selve websvingeren og vævet. Det ser godt ud og virker meget overbevisende. Selve akrobatikken i luften og på murene er veludført og ser virkelig godt ud. Electro og resten af kompagniet er der ligeledes gjort en ære ud af at få til at ligne noget og på en helt ny måde.

Historien: Kan jeg egentlig også rigtig godt lide. Selvfølgelig er der et kærlighedsdrama i en heltefilm og det uundgåelige tvist om ikke at kunne redde alle og det er ens nære der betaler prisen.

Personerne: Blev introduceret godt og ligeså kliche som nørden Max (Jamie Foxx) var i starten, lige så rå/brutal og ubarmhjertig bliver han som electro. Jeg var yderst positivt overrasket over Dane Dehaan, som jeg syntes var en af de personer der gjorde det bedst og efterlod mig med en følelse af toppræstation af en karakter som var yderst spændende at følge.

Nyd filmen for hvad den har at byde på og det er lidt af hvert. God historie, men lidt tynd i starten og lidt tid om at komme igang. Nyd Spidey i al sin herlighed for dette er uden tvivl en af en af de bedste - hvis ikke den bedste spiderman film der er lavet til dato.

Go Spidey

lasse

Jeg var super godt underholdt fra start til slut. En god film for alle som elsker at drømme sig ind i Marvels univers.

Linauser/774152

Og det er fordi jeg virkelig blev underholdt..!
God film..Se den!

Thomasuser/850609

Jeg er normalt begejstret for superheltefilm, men helt ærligt, denne Spiderman-opfølger er på alle planer absurd dårlig.

Åbningscenen: Spiderman jagter nogle østeuropæiske gangstere der af gud ved hvilken grund har stjålet en lastbil med plutonium. Lastbilen bliver naturligvis pløjet igennem den tætte bytrafik, og det lige så hjernedøde politi har valgt at eftersætte med ca. 50 almindelige patruljevogne. Ind kommer Spiderman og redder dagen, men han trækker selvfølgelig det hele lidt i langdrag for at vise sine mange akrobatiske kunster, for at nå et par dårlige jokes - og for at Gwen ikke skal være for sikker på at han når til graduation.

Det er enkelte steder lidt morsomt, men i det store hele er Spiderman en så utålelig über-douche at man hader ham allerede 5 minutter inde i filmen. Jeg formoder at visse af de bedre skuespillere i filmen har tryglet instruktøren om at deres karakter måtte dø så de kunne slippe ud af dette makværk.

Dertil kommer at der spindes utallige sidehistorier, men ingen af dem er interessante (fx skal Peter Parker finde ud af at hans far - surprise! - selvfølgelig ikke var ond!) eller bare marginalt intelligente (Elektro opbevares i et stereotypt sindssygehospital og "behandles" af en psykiater med tyk østrigsk accent kaldet dr. Kafka).

De gode præstationer (Jamie F som Elektro) gør instruktøren også sit for at ødelægge ved at gøre Max til den klammeste og dog mest primitive stalker (eller selv-stalker?) film-historien endnu har set.

Alt i alt er Spiderman ækel fra start til slut, næsten alt i filmen skærer i øjne og ører, og man ønsker enten Spiderman eller sig selv død længe inden slutningen.

Mikkel Poulsen

Jeg skal som sagt ind og se den i morgen kl 20 i 3D, og jeg glæder mig men jeg holder mine forventninger ret lave!

Pernille Sophiauser/804679

Jeg er stadig fan ♥og man skal ikke snyde sig selv for 3D effekterne De er simpelhen for fede i denne film

Rodi

Meget dårlig film!! Fortryder at jeg brugt min penge på det lort! ;s

Nicklas

Fantastiske effekter, gode skuespillere, sjove replikker, gode scener. Generelt var filmen bare helt igennem Fantastisk. Jeg syntes også at Jamie Foxx/Electo Gjorde et Fantastisk stykke arbejde! Kampscenerne var også helt igennem fantastiske.

Jeg må dog tilstå, at slutningen var en smule, "For åben" Hvis man kan sige det. Men ellers er den 100% værd at tage ind og se i biografen!

Så hvis pengene er der, så vil jeg klart anbefale at tage ind og se den! :D

Jørgen

det er den bedste 3D film jeg har set

IM STEPH

Jeg havde store forventninger pga de gode anmeldelser, og jeg blev ikke skuffet. Rigtig flot film, både flyveturene igennem byen og de fantastiske kampscener hæver filmen meget.
3D effekterne var flotte og den er værd at se i 3D.

Den har også en spændende historie med et stort kærlighedsdilemma og en jagten på sandheden om hans forældre. Skuespilleren bag Harry Osborn gjorde det fantastisk som rigmandssønnen der ikke hun arver farens penge men også lidt af hans galskab.
Filmen kan anbefales.

Har du ikke set filmen så pas på med at læse anmeldelser fordi der sker noget i filmen som mange brugere spoiler

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.