Filmen 'Monica Z' er historien om den svenske jazzsangerinde, Monica Zetterlund (1937-2005).
Per Fly, der slog igennem med trilogien ’Bænken’, ’Arven’ og ’Drabet’, står bag kameraet, og selvom ’Monica Z’ har samme kronologiske og klassiske struktur som de fleste portrætfilm, er der alligevel tale om film, der skiller sig ud fra de andre.
En stor del af årsagen skyldes Edda Magnasons formidable portræt af Monica Zetterlund, hvis karriere startede ud på jazzklubber i Stockholm, og som i 60erne deltog i det Internationale Melodi Grand Prix samt indspillede musik med jazzikonet Bill Evans.
Filmen følger dog først og fremmest sangerindens turbulente kærlighedsliv og hendes kamp for at forvare sin karriere som både kvinde og mor - både over for omverdenen men i særlig grad over for hendes far.
’Monica Z’ blev sidste års mest sete film i Sverige med mere end ½ mio. biografbilletter, og dramaet er Per Flys første spillefilm siden ’Kvinden der drømte om en mand’ fra 2010.
Ikke underligt at så mange svenskere så filmen - det er et flot og nostalgisk trip tilbage i tiden Per Fly serverer og med en fantastisk Edda Magnason, som Monica Zetterstrøm.
Per Fly har formået at lave en film der portætterer, hvor svært det var at nå toppen, og ikke mindst at bive der.
Godt skuespil, og dejlig sang og musik.
SYNES AT FILMEN GIVER ET GODT BILLEDE, AF 50-60 ERNE SAMT MUSIKKEN. EN GOD TOTAL OPLEVELSE
Filmen "Monica Z" er præget af godt skuespil fra de svenske skuespillere i filmen af Per Fly. Med rekvisitter og scenekunst fanger filmen godt tidens ånd, som vises via biler, tøjstil og kønsrollemønstre. Dog er det svært at vide, hvordan filmen kunne have været, da filmfolk har valgt at fortolke Monica Zetterlunds liv frit og ikke stringent efter en snor. Når det er sagt leverer Edda Magnason - hovedrolleindehaver - et godt billede af en kvinde, der var noget særligt i sin tid. Jeg brugte ikke tid på at studere Monica Zetterlunds liv inden jeg satte mig i biografstolen og blev derfor ikke så skuffet, som jeg kunne være blevet. Jeg giver ikke 5 eller 6 stjerner netop fordi der er fortolket frit. Det havde været en anderledes film, hvis det ægte liv, Monica Zetterlund førte, var kommet frem på lærredet.
En fantastisk film, som fortæller om livet og hvor barsk det kan være at nå til tops . Kan klart anbefales
Dejligt at se filmen med få andre i en af de store sale i Empire en stille eftermiddag. Fantastisk flot filmet og klippet. Godt fortalt. Nænsomt portræt. Genial hovedperson. Tjener Per Fly til ære.
Endnu en perle i den lange række af gode biopics, som bliver ved med at strømme til filmlærrederne.
Skal ses af alle, også af dem som ikke er til jazz. Det er et menneskeportræt først og fremmest og viser både forsiden og bagsiden af medaljen.
Mange mindeværdige scener såsom forførelsen ledsaget af Wagner musik og kirkescenen. Mere skal ikke afsløres her.
Filmen fortæller om jazzsangerinden, der hele livet har søgt anerkendelse fra sin far, men ikke fået den. Hun søger i stedet bekræftelse fra alle i sin omgangskreds og er meget selvoptaget.
Den fortæller om det hårde liv, om succesen udadtil og fiaskoen indadtil.
Jeg kendte ikke noget til Monica Z, så kunne ikke helt forholde mig til filmen. Jeg har set den fordi den er een af alt for mange biografier i dette års Biografklub
Jeg syntes den var godt beskrevet, og at musikken var god, til trods for at jeg ikke er jazzelsker.
Bruger anmeldelser (17)
Skriv din egen anmeldelse