Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

2001: A Space Odyssey (1968)

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
27.09.2018
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
2001: A Space Odyssey
|
Versioner: se alle
2D IMAX, Særvisning
|

Stanley Kubricks ‘Rumrejsen år 2001’ er med sin storslåede billed- og lydside en milepæl inden for science fiction-genren. Og ikke mindst er det en af de mest langtidsholdbare refleksioner over menneskets position på jorden og i universet.

Filmen starter i forhistorisk tid. Abemennesket bliver forvandlet til intelligensvæsen, og umiddelbart herefter følger et af filmhistoriens mest berømte filmklip. Sejrsberuset over sin nyvundne overlegenhed slynger abemennesket en knogle mod himlen. Fra knoglen bliver der klippet direkte til et rumskib i glideflugt mod månen. Hvilken retning tager evolutionen herfra?

Stanley Kubrick, der også stod bag film som The Shining og Eyes Wide Shut, skabte filmens banebrydende special effects i et samarbejde med pioneren Douglas Trumbull, og det samarbejde indbragte en Oscar. Og sjældent er Johann Strauss’ perlende valsemusik blevet brugt mere effektivt.

Science fiction-filmen bliver nu vist i en restaureret IMAX-udgave.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (110 votes)
5.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Helgeuser/249054

Den version det bliver vist i september/oktober 2018 i Cinemaxx har intet at gøre med hverken Kubriks originale version i 70mm eller rigtig IMAX.
Det er en af de bedste film nogensinde, ingen tvivl om dét, men den her version kan du se når som helst og hvor som helst. 4k kommer ikke i nærheden af films opløsning og dynamik.

S. Rico

3 monolitter og 3 gigantiske steps i menneskets udvikling. Fascinerende og voldsomt imponerende, at man kunne lave en så visuel flot og overbevisende sci-fi film for næsten 50 år siden.

Der sker ikke ret meget, og den smule der sker, kunne jeg tydeligt huske fra da jeg så den for første gang for 30 år siden. Jeg var derfor ret overrasket over, at jeg slet ikke kedede mig på noget tidspunkt under gensynet med denne meget lange og meget langsomme film. Det vidner om filmens høje kvalitet og holdbarhed.

Nikolaj

Kan vidst ikke rigtigt skrive mere ros, end hvad mange andre allerede har gjort. Andet end det er en film, som er en must-see film. Som er kunstnerisk, intelligent og dybt fascinerende.

Simon

Film som denne bliver ikke lavet mere.

2001 og mit "forhold" er vist lige en stor rutsjebane som selve filmen. Der er gået et lille år siden jeg så den for første gang - jeg gav den seks stjerner, men jeg kunne se jeg løj overfor mig selv. Effekterne og kameraføringen kan man ikke sætte en finger på. Det er helt sublimt, ingen vil kunne gøre det bedre, men historien fangede mig ikke, og jeg fandt den bare ikke spændende. Jeg skiftede min score til sølle én stjerne, udelukkende på grund af den fortjente hype. Jeg skiftede så et halvt år senere til tre stjerner, og gav en mere fair anmeldelse af dette geniale mesterværk.
For et par uger siden havde jeg den mest irriterende dvd afspiller. Den bippede hele tiden, og jeg troede nærmest at jeg var blevet halv døv, så jeg lånte en ny. Den skulle afprøves med selveste 2001, den mest berygtede film sammen med 8½. Jeg var super spændt, og allerede tyve minutter inde i filmen var der noget i denne uforglemmige film jeg ikke kunne huske - jeg måtte have været træt den dag jeg så den først. Historien fangede mig totalt, jeg synes det var super spændende. Som nævnt er effekterne og kameraføringen sublim. Der er f.eks. den scene hvor Dave og Frank snakker om Hal's "fejl". De sidder der overfor hinanden, med Hal i midten bagved døren, så går kameraet over på Hal og viser det hele fra hans vinkel. Helt genialt! Keir Duella og Gary Lockwood var fremragende hovedroller, og Douglas Rain som Hal var fantastisk, og musikken! Jamen jeg har lyst til at græde.

Noget jeg simpelthen elsker ved denne film er alle dens åbne punkter. Alt det stof til eftertanke. Jeg har researchet en del, og der er i min mening ingen af de forklaringer der dur. Det er sgu spændende.

Thomas

Den absolut bedste film af dem alle. En stadig kilde til nysgerrighed. Så den første gang 2 dage i træk i Rialto 1978 - i 70MM naturligvis. Må have set den mindst 25 gange siden. Sidst i oktober i år, november på blu-ray og så i aften i Atlas.
Kan anbefales til alle. Det er en film hvor man kan stille sig selv spørgsmål hele tiden. Hvorfor, hvordan, hvem osv?

Meget mere om filmen her: http://www.in70mm.com/library/film/2OO1/index.htm

Maria

Så fik jeg endelig set den.

Måske er jeg ikke reflekterende nok, ikke et ægte kulturmenneske (jeg har aldrig været i Operaen og tager ikke frivilligt på kunstmuseumer), men jeg kan vitterligt ikke se hvad der har gjort filmen til kult.

Jo, den er visuelt smuk og fantastisk, det er den virkelig, men jeg har nok bare altid foretrukket film der har en egentlig handling, og helst ikke er alt for sær, rent kunstnerisk. Jeg kan godt se hvor de vil hen med historien, men den fanger mig aldrig.

Kubrick og jeg bliver desværre aldrig venner; jeg har i forvejen et MEGET anspændt forhold til A Clockwork Orange og jeg tror jeg let og elefant springer resten af hans værker over.

De to stjerner går til det visuelle som i den grad er forud for sin tid og smukt, smukt lavet. Men ellers er det udelukkende 2,5 time af mit liv, som jeg aldrig får igen.

Antaeus

Og det er hverken Rumrejsen eller Clocwork, men "Spartacus" en af de bedste romerfilm lavet. Den er også meget mere ud af landevejen fortalt.

mads

du mener helt seriøst spartacus er kubricks hovedværk?

Antaeus

Nu skrev jeg ikke hovedværk.

Spartacus er for mig en langt mere underholdende film end hans hovedværker, som ikke underholder mig nær så godt. Og åbenlyst heller ikke Maria, derfor anbefalede jeg hende Spartacus med en for nogle provokerende overskrift i stedet. Den vil formentlig fange hende langt bedre end hans hovedværker.

Mesterværk var min karaktergivelse af Spartacus, herop kommer ingen af hans andre film for undertegende.

mads

spartacus er en rigtig god film ;-)

i sidste ende er det vel også en smagssag

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.