Cookie- og Privatlivspolitik

The Secret Life of Walter Mitty

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en varm grundstemning, og et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog en række dramatiske scener med voldsomme slagsmål, mennesker der falder gennem vinduer, samt en mand der udsættes for et hajangreb. Da de dramatiske scener også er præget af humor, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2013
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Secret Life of Walter Mitty
|

I filmen 'The Secret Life of Walter Mitty' er fotoredaktøren Walter Mitty en ægte helt, der altid er på præcis det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvor han gør og siger det helt rigtige. I hvert fald i hans dagdrømme.

I virkeligheden lever han et mere almindeligt liv med sit arbejde på magasinet Life i New York. Han bliver mobbet af næsten alle omkring ham, fordi han nu og da forsvinder ind i sine egne, vilde dagdrømme.

Men da fotografiet til magasinets storstilede og sidste papirforside forsvinder, ender Mitty på et ægte eventyr, der bringer ham til nogle af Jordens fjerneste egne. Og inden han når at få set sig om, er den almindelige mand begyndt at finde sin plads i livet.

Walter Mitty er svær at sætte i bås, både som karakter, historie og film, så fokuser i stedet på filmens instruktør, producer og hovedrolleskuespiller. Det er nemlig en og samme person i form af Ben Stiller.

’The Secret Life of Walter Mitty’ er både en klassisk Ben Stiller-komedie med absurde og komiske scener, men også et drama om at finde sig selv. Tænk ’Forrest Gump’ (1994) møder ’Tropic Thunder’ (2008), og du er i nærheden, og så alligevel overhovedet ikke, for ’The Secret Life of Walter Mitty’ er helt sin egen.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (389 votes)
4.5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] hvis du holder af Ben Stiller, romantik og eventyr, så er julens store amerikanske satsning noget for dig." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] ganske enkelt en film, der gør dig i godt humør." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Historien om Walter Mitty er lige så banal, som den er sød og sjov, men i hænderne på den komisk talentfulde Stiller bliver komedien også en rørende fortælling." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "En smukkere besyngelse af skønheden og poesien i hverdagen kan man næsten ikke tænke sig." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Den nye film er ikke dårlig, bare for lang, for løs og lidt ordinær. Man savner indlevelsen i den gamle version, der var fortrolig med eskapismens teknik." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marlon Campbell

Filmen havde en godt budskab, og effekterne var flotte og kreativt skruet sammen. kan anbefales til alle.

Daniel

Det er en svær kunst, både at være instruktør og hovedrolle i samme film, og lad det være sagt med det samme det lykkedes heller ikke for Ben Stiller i den her film. Filmen er okay, men den kommer aldrig rigtigt afsted fra affyringsrampen, trods fantastiske flotte landskabsscener og en suveræn Sean Penn birolle. På ingen måde den nye Forrest Gump film.

Thomas

En sød og sjov film, der også har noget på hjertet. Det er ikke altid Ben Stiller er lige god, men her kan man virkeligt fornemme, at det er en film han brænder for. Og især den del af filmen der er optaget i Island er ufattelig smuk. Det lader til at Hollywood har åbnet en lokalafdeling deroppe. Jeg må sgu indrømme at jeg blev lidt rørt over slutningen.

Helena

"The Secret Life of Walter Mitty" handler om at tro på sig selv, gribe mulighederne og finde sin indre eventyrer. Det er et efterhånden slidt budskab, som vi har hørt utallige gange før, men Ben Stillers film virker alligevel frisk og ny. Billedsiden er utrolig smuk, historien er sød, karaktererne - især Walter - er ikke til at stå for, og selv om Stiller prøver at bryde ned, hvad vi forventer af ham, er der altså også nogle ret fine jokes indimellem.
Jeg smilede stort set fra start til slut, og vil klart anbefale filmen!

Jeppe

En skøn, livsbekræftende fortælling, som ikke kun er visuelt flot lavet, men også minder en om, at man skal levet livet og turde tage nogle chancer engang i mellem.

læs flere anmeldelser på http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Rasmususer/729037

Kedelig og alt alt for lang...

Auser/327239

Starts with a bit too much comedy, turns into a great story.
Well made, from start to end.
Enjoy!

Askeuser/791846

Skuffende

Simon

Er virkelig begejstret for Ben Stillers nye film, THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY.

Traileren beskriver stort set alt hvad der sker i filmen - en mand, der har lidt problemer med at leve lidt for meget i sin egen verden, som har meget mere drama og action, end hans virkelige tilværelse.

Walter ser ud til at sidde fast i sit liv - og har nok gjort det længe. Derudover er han småforelsket i Cheryll, og bliver drillet af omstillings direktørene, som står for at LIFE magasinet bliver et dotcom foretagende, og ikke længere kommer ud på gaden i bladform. Så da Walter finder ud af, at billede nr 25 i Sean O'Connels samling negativer er forsvundet, drager han ud, efter lidt overtalelse, for at finde Sean og få fat i negativet, inden bladet udkommer.

WALTER MITTY handler om at bryde mønstrene i sin hverdag, at udforske livet, tage nogle chancer og løbe en risiko i ny og næ. Den emmer af "feel good" og er også virkelig sjov til tider. Filmens cinematografi er til tider også meget slående, især med scenerne på Grønland, Island og Afghanistan.

Ben Stiller har alt i alt lavet en virkelig fin og solid film, der nok skal please en del. Men får selv lyst til at smide alt hvad man har i hænderne, tag det første fly og bare få en på opleveren!

Julens bedste "feel good" film!

5/6

IM STEPH

Jeg havde store forventninger til filmen, og meget af det var opfyldt.
Filmens pointe var allerede i traileren lagt "Gå efter dine drømme" men jeg synes ikke rigtig at selve filmen handlet om drømme, men mere om mod og at tage de muligheder der kommer, at opleve noget der er værd at fortælle.
Nogle scener i filmen synes jeg ikke var specielt vigtige for filmen og man tænker lidt efter filmen hvorfor er det med?

Jeg havde det meget på fornemmelsen og gik ret de fleste af de dagdrømme han får er med i traileren det er ikke dem man skal se filmen for, men den rejse han kommer på.

Filmen har en god humor og er meget flot filmet.
Kan anbefales

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter