Live. Die. Repeat.
Tom Cruise kæmper igen og igen, og igen, mod onde aliens i den første trailer til science fiction-braget 'Edge of Tomorrow'. Se den nedenfor.
Filmen foregår i en nær fremtid, hvor Jorden er blevet invaderet af fremmede kræfter fra det ydre rum.
Soldaten Bill Cage dræbes under en konfrontation med de nådesløse væsner, men tvinges til at genleve den samme brutale dag om og om igen, da han fanges i et time loop. Hver dag vågner Bill op til ildkamp, der hver gang ender fatalt for soldaten.
Men for hver kamp bliver Bill gradvist stærkere og med krigeren Rita Vrataskis (Emily Blunt) hjælp, kommer besættelsesmagtens endeligt langsomt tættere og tættere på.
Edge of Tomorrow, der er instrueret af Doug Liman (The Bourne Identity), har premiere den 29. maj, 2014.
Jeg synes faktisk at det er en af årets bedre film, i et ellers tyndt filmår. Jeg er vild med udtrykket i filmen, jeg kan godt lide filmens plot og jeg kan godt lide det rolige tempo i filmen. Dertil kommer at Tom Cruise faktisk spiller ret godt i filmen også, noget som mange anmeldere (der ellers rakker filmen ned) er enig med mig i. Oblivion er - i min bog - væsentlig bedre end både sine 7,0 på imdb og 56% på Rotten Tomatoes og jeg mener at scoren nærmere bør være på 8,2-8,3 stykker på imdb.
Denne trailer ser marginalt interessant ud, men desværre lyder meldingerne på at at man igen har maltrakteret et originalt værk (bogen) og det er desværre ved at være standarden, når man taler Science Fiction. Således var dette også tilfældet med Ender's Game eksempelvis.
Filmen kan måske godt være fin for sig selv, men som en del af universet omkring historien (hvor bøgerne jo er grundstenen i dette univers) ser filmen desværre ud til at være en trist affære.
Men ses skal den.
Det er jo scifi!
Synes den ser rigtig fed ud, er meget positivt overrasket indtil videre.
Bliver spændende at se om Bill Murray har en Groundhog Day cameo i den :)
Var ikke videre imponeret over Oblivion, og Edge of Tomorrow er endnu et søm i Tom Cruise's ligkiste - selvom han nok står op af den igen. Dog er der måske en lille gnist af Minority Report i den her. Det værste ved, ja faktisk alle Cruise's alien-film, er netop at rumvæsnerne virker som ligegyldigt fyld.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.