Cookie- og Privatlivspolitik

Winter's Tale

Tilladt for børn over 11 år
Filmen foregår i et delvist urealistisk eventyrunivers og indeholder flere dramatiske scener med forfølgelser, slagsmål og våbenkampe. I enkelte scener ser man mænd, der i vrede bliver til dæmonlignende karakterer, og i en scene ser man en mand, der bliver stukket i halsen og dør. Da de dramatiske scener er indlagt i den eventyrligt fortalte ramme, da de er kortvarige, og da de ikke er decideret udpenslede, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
20.02.2014
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Winter's Tale
|

Filmen 'Winter's Tale' handler om mekanikeren Peter Lake, der i starten af det 20. århundrede i New York, bliver tvunget til at skifte karriere og blive tyv i en bande kaldet Short Tails. Han gør sig dog stærkt uvenner med lederen Pearly Soames, og snart er han på flugt.

Hans redning kommer overraskende i form af en mystisk, hvid hest, som bliver hans skytsengel, og som bringer tyven i kontakt med den overnaturlige verden.

Oveni dette ændrer Lakes liv sig igen drastisk, da han, i et forsøg på at røve et hus, møder pigen Beverly Penn, som han forelsker sig hovedkulds i. Og selvom hun ligger for døden, er verden fyldt med magi.

Den romantiske fantasyfilm ’Winter’s Tale’ bygger på Mark Helprins anmelderroste roman af samme navn fra 1983. Både bog og film foregår i et markant anderledes New York, end det vi kender fra virkelighedens storby.

Akiva Goldsman debuterer som instruktør med det, han kalder et passionsprojekt. Newyorkeren hentede en Oscar hjem for manuskriptet til ’A Beautiful Mind’ (2001) med Russell Crowe og Jennifer Connelly, der genforenes i ’Winter’s Tale’. Hovedrollen som Peter Lake spilles af Colin Farrell (In Bruges).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (28 votes)
3.5
1.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Winter's Tale' formår at blande helt utroligt mange elementer ind i sin mildest talt bizzare handling, der ret hurtigt holder op med at give mening." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Indpakningen er delikat, men indholdet uden konsistens." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] selv som eventyr betragtet er 'Winter's Tale' fuldstændig meningsløs og tilmed virkelig klodset eksekveret af instruktørdebutanten Akiva Goldsman." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Winter's Tale' er hysterisk fra ende til anden. En irrriterende omgang lommefilosofisk sniksnak, som man skal være svært grådlabil og nyreligiøs for at købe." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Guderne må vide hvorfor manusforfatteren bag 'A Beautiful Mind' har kastet sig over så evertyrligt åndet et projekt." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Flotte billeder og smukke ord gør ikke en god historie alene.

Cami

Hvordan kan så mange fantastiske skuespillere være med i sådan en omgang rod og elendighed?

Filmen giver absolut ingen mening.

The end.

Jeppe

Solide skuespils præstationer af særligt Colin Farrell kan ikke engang redde 'A Winter’s Tale', der skulle og kunne have været et eventyrligt melodrama, med kærligheden i centrum, men som i stedet fremkommer mere tragisk komisk end noget andet. Se den, hvis du vil se Will Smith have det sjovt i rollen som Satan.

Læs flere anmeldelser på filmpuls: http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Cathrine Ørbeck

Super cast, eventyrlig handling, must see:-)

Marlon Campbell

god trailer, men nu må vi se

Amanda

den er virkelig en man kan se frem til tror jeg! Fantastiske skuespillere over hele linjen! ^^
Kan slet ikke evnte!

Sara

Eventyrlig trailer, eventyrlig handling - jeg kan ikke vente! Godt cast, og helt klart et "Must see" ;-)

Jedi Princeuser/893895

uuuh det ser så godt ud! En ren fairytale må man sige. Og så er nu premieredatoen lidt tættere til filmens planlagte udgivelse i USA, nemlig på Valentine´s Day. Lidt surt at de vil ikke udgive den d. 14 februar også i Danmark...

Wayne

Absolut en film som er værd at holde øje med, det er dog Akiva Goldsman's første film som instruktør, han er mere kendt som producer af både gode og dårlige film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.