Cookie- og Privatlivspolitik

Let Me In

Afventer censur

Se mere på medierådet.dk
03.03.2011
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Let Me In
|
I 'Let Me In' er det en snefyldt vinter i New Mexico, 1983.

12-årige Owen er en ensom dreng, som bliver ven med den mystiske nytilflyttede pige, Abby.

Abby er dog ikke en helt almindelig pige. Faktisk er hun ikke engang en pige, men en vampyr.

Elias Koteas spiller politimanden, som undersøger de bestialske mord i byen.

Instruktøren Matt Reeves (Cloverfield) har samlet de to børneskuespillere Chloe Moretz (Kick-Ass) og Kodi Smit-McPhee (The Road) i rollerne som henholdsvis vampyr og menneskedreng.

'Let Me In' er den amerikanske genindspilning af den svenske udgave, Lad den rette komme ind.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (97 votes)
4.4
4.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en stilfuld og intelligent vampyrfilm, der ubesværet spænder over både det bevægende og det skræmmende." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... en forrygende original thriller. Men vær dog advaret om, at har man allerede set Tomas Alfredsson svenske version, er her ikke stort nyt at hente." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "I begge film er det voldsomme og det skræmmende sjældent gået finere hånd i hånd med det sarte og det skrøbelige." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "... en gennemført stilfuld gyser, der ligesom originalen først og fremmest lever højt på intens atmosfære og subtilt skuespil. ... matcher [ikke] forgængerens følelsesmæssige nærvær..." (Peter Albrechtsen) ()

  • Jyllands-Posten

    "For skandinaviske tilskuere er der stadig ingen grund til ikke at se det svenske forlæg først, men Matt Reeves' oversættelse er imponerende dygtigt gjort." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "Det kunne være gået meget værre. ... sammenlignet med gennemsnittet af amerikanske gys og gru subtil... [mangler] det helt særlige, som gjorde 'Lad den rette komme ind' til en ægte drømmefilm." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... Reeves har omplantet historien med sikker sans for alle dens særpræg. ... finder sit eget sted og vil især være tilfredsstillende for et publikum, som ikke kender den svenske udgave." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Eller bare lade være. Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg faktisk kededet mig i denne gyser film. Jo den er da lidt uhyggelig, og interessant. Men jeg blev bare ikke fanget desværre, og kededet mig mere, end jeg bed negle.

Emil

Rigtig god gyser og vampyr film, jeg synes den er rigtig spænende og god, en af de bedste genindspilninger af gyser film.

Thomas

Først og fremmest kan jeg godt lide den rolle Abby har i filmen, da hun er en vampyr som har svært ved at finde sin plads i verdenen. Chloe Grace Moretz leverer som altid en fremragende præstation, og Owen bliver også spillet udmærket. Der er meget atmosfære i filmen, så man føler virkelig ensomheden Owen har. Twilight kunne lære noget af denne film!

Wayne

Absolut i klasse med originalen - men jeg vælger at give den en stjerne færre, for historien er trods alt lavet før og den er kun lavet for at please de amerikanske seere, som ikke gider læse undertekster.

Katrine

Super god film, glæder mig til at se "Lad den rette komme ind"

S. Rico

Selv om man har Lad den rette komme ind frisk i erindring, så er Let Me In absolut værd at se. Aldrig før har jeg set en så veludført remake. Det er ikke bare en simpel kopi. Der er lagt sjæl og følelser i denne amerikanske udgave.

Og til de af jer som giver den en lav karakter ud fra den begrundelse, at det ikke er en ordentlig gyser/vampyrfilm: Hallo! Det er netop hverken en gyser eller en vampyrfilm. Denne film er i en genre helt for sig selv. Hvilket er med til at gøre den enestående - i lighed med sit svenske forlæg.

Frank

God film

Michael

Selvom jeg synes, at det er en godt film, så må jeg hellere starte med at sige, at jeg ikke finder den særlig skræmmende. Det er det intime, der drager mig. Som gyser har jeg derimod lidt svært ved at se den høje kvalitet. Abby og hendes "far" dræner kun blod fra mennesker, som vi slet ikke kender. Det hjælper på filmen som tragedie, men hvis jeg skal blive bange for Abby, så kræver det en decideret trussel mod karakterer, som jeg kender ordentligt, hvilket i dette tilfælde kun kan være Owen. Man sidder dog med en fornemmelse af, at hun aldrig kunne drømme om at krumme et hår på hans hoved. Det her er ikke årsagen til, at jeg ikke giver filmen topkarakter, men visse vil nok ende med at blive skuffet, hvis de bliver hypet af Stephen Kings citat på forsiden.

Det intime element, som alle snakker om, det holder til gengæld hele vejen, hvilket ikke kun skyldes gode børneskuespillere, der er lige så kompetente, som de fleste voksne i samme fagområde, men også fordi der er en kemi imellem de unge talenter Kodi Smit-McPhee og Chloë Grace Moretz. Owen har brug for en virkelig god undskyldning hvis publikum skal købe, at han har brug for at tilnærme sig en vampyr, der ikke selv presser sig på, men som han selv lukker ind frivilligt. Han danner et venskab med den mest desperate misbruger, som tilfældigvis kunne finde på at flytte ind ved siden af. Owen og Abby har heldigvis de følelser for hinanden, der kræves. De er to ensomme sjæle i en verden, der synes at lide af evig vinter og manglende livlighed, som børn har brug for. Fotograferingen er dunkel med en belysning, der lægger sig som en let tåge. Det hele skaber en meget død atmosfære, der hjælper med at få det centrale venskab til at skille sig ud og varme os en smule, fordi vi har ligeså meget brug for det som Owen og Abby.

Owens karakter mangler en bedre introduktion med flere detaljer, der får os til at forstå ham lidt bedre. Vi skal i starten have ondt af ham grundet hans forældres kommende skilsmisse, selvom vi har set det utallige gange i andre film eller i virkeligheden, og jeg ved ikke rigtig hvad der gør denne her skilsmisse specielt opsigtsvækkende. Filmen hiver det endda frem flere gange og viser en forvirrende konflikt mellem Owens far og mor, der har noget at gøre med hendes religion. Betydningen for mig var til at overse. Det bliver hverken bedre eller værre, det forbliver bare det samme hele vejen igennem, og tilføjer intet til dramaet. Der er også en meget tvivlsom brug af CGI i betragtning af, at budgettet er over fire gange større end i den originale "Låt den rätte komma in". En ting er at lave dårlige computergenerede mennesker, der alt for tydeligt slet ikke er der og på ingen måde bevæger sig naturligt, en anden ting er at bruge den slags effekter i scener, hvor det slet ikke virker nødvendigt. Det hiver mig ud af oplevelsen. I sidste ende er "Let Me In" trods alt en god film, der gør et godt arbejde med de filmiske virkemidler i fremlæggelsen af et interessant venskab.

Nicolaiuser/319840

den er så god så jeg gad at se den igen og igen

Thomas the vampire

Jeg blev helt opslugt af denne spændende vampyrfilm, godt skuespil og god historie, den fangede mig simpelthen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.