Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The World's End

Tilladt for børn over 11 år
Filmen indeholder adskillige voldsomme kampscener, men grundstemningen er overvejende humoristisk. Blandt andet ses menneskelignende robotter, som gentagende gange går til angreb på hovedfigurer. Kampscenerne er lange og ledsages af voldsom lyd, og der er talrige eksempler på, at robotter får revet diverse lemmer af - inklusiv hoved. I en enkelt scene ses en angribende robot, som har ben på skuldrene i stedet for arme. Da filmen foregår i et humoristisk og afslutningsvist urealistisk univers, og da ingen af hovedfigurerne for alvor kommer til skade, vurderes den kun at virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2013
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The World's End
|

I science fiction-komedien er Gary King aldrig rigtig kommet videre. Den 40-årige drengerøv drømmer stadig om dengang, han hang ud med sit elskede slæng, og i særdeleshed om dengang de forsøgte at gennemføre den ultimative pub crawl i deres hjemby.

Missionen mislykkedes, men nu, 20 år senere, lykkes det Gary at overtale sine gamle venner til at forlade deres trygge familieliv for at gøre endnu et forsøg og denne gang nå frem til rutens sidste pub, 'The World's End'.

Men den store genforening, der skulle bygge bro fra fortiden til nutiden, bliver udfordret fra uventet kant. Noget er nemlig helt galt, og inden de fem venner har drukket ud, befinder de sig midt i kampen om Jordens fremtid.

Med 'The World's End' afslutter Simon Pegg, Nick Frost og instruktøren Edgar Wright deres såkaldte Cornetto-trilogi, der også tæller Shaun of the Dead (2004) og Hot Fuzz (2007). Denne gang er fokus hverken på zombier eller superbetjente, men derimod nostalgi blandt venner og ikke mindst en håndfuld ganske særlige indbyggere i en søvnig engelsk provinsby. 

'The World's End' trækker veksler på genreklassikere som 'Invasion of the Body Snatchers' (1954), 'Village of the Damned' (1960) og 'The Stepford Wives' (1975), men det er først og fremmest trekløverets signaturstil og særegne britiske humor, der er på spil i alternativet til Hollywoods mangfoldige blockbusters om verdens endeligt.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (79 votes)
4.2
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "[...] én af årets bedste og mest originale komedier." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Hvis man er til illusionsløs britisk humor og drukvitser tilsat science fiction-splat vil man værdsætte disse veloplagte, grove løjer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'The World's End' er et excessivt overflødighedshorn af hilsner til sci-fi, horror- og katastrofefilm. [...] når referencerne bliver så larmende talrige, synes de uendeligt ligegyldige." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med 'The World's End' har Simon Pegg og Nick Frost trukket genrefilmkortet igen. Det var så lige en gang for meget." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Så fik jeg endelig kæmpet mig igennem Edgar Wrights tre Cornetto film. På papiret en genial idé, som jeg burde have haft stor fornøjelse af. Men i praksis var alle filmene store skuffelser, som jeg kedede mig til.

Jeg var ellers 100% på i hele optakten til The World's End. Fem voksne gutter tager tilbage til deres barndomsby for at fuldføre den "Tour de Pub" (The Golden Mile), som de gik død i på deres druktur som unge. Gary er super entusiastisk omkring projektet, mens de andre fire nærmest skal trækkes til truget. Det er meget humoristisk skildret.

Dvs. lige indtil hele Alien Invasion delen af filmen går igang. Efter den første what-the-fuck reaktion begyndte jeg hurtigt at kede mig. De samme hurtigt klippede actionscener gentager sig herefter igen og igen uden den store variation. Det er hverken farligt, spændende eller særligt sjovt. Faktisk nøjagtig samme problem jeg havde med Hot Fuzz.

Nikolaj

Jeg forstår godt, at folk kan lide filmen. Det er en drengerøvs-film fyldt med action, kække replikker, og fuldstændig skøre momenter.

Jeg føler dog, at replikkerne i længden er meget anstrengende, action-scenerne er ret lange, og hvor det fungeret super kvikt og hurtigt i Hot Fuzz. Så føles det som om, at man lidt løber rundt i den samme sindsyge gale verden igen. Igen vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå dem, som kan lide den. Jeg føler dog, at det hele bare bliver så hjernedødt irriterende, at det overhovedet ikke føles underholdende eller sjovt. Desværre får den kun 2 stjerner herfra!

Julius

For mig at se, er 'The World's End' Edgar Wrights bedste film, og den mest undervurderede i Cornetto-trilogien. Filmen handler om fem gamle skolekammerater, der efter ikke at have set hinanden i 20 år, beslutter sig, under ledelsen af Gary King, for at genskabe den pubcrawl, de begav sig ud på tyve år før. Alle har nu succesfulde karrierer, flotte biler og familier, alle med undtagelse af Gary. Gary har siddet fast i den samme smartass, som han var tyve år før, og han har gentagne gange været involveret i misbrug.

Efter nogle løgne frem og tilbage overtaler Gary dem til at tage til deres hjemby, Newton Haven, hvor de skal genskabe 'The Golden Mile'. De skal gennem 12 pubs og drikke 12 fadøl på en aften uden at gå kold. Det eneste, de ikke har tænkt over, er hvordan byen har ... ændret sig siden sidst de var der. De bliver ikke genkendt nogle steder, og folk opfører sig generelt bare underligt. Hvad der dernæst følger er en meget symbolsk fortælling om adskillelse og optagelse, og selvfølgelig identitet.

Castet, igen ledt af Simon Pegg og Nick Frost, er selvfølgelig fremragende, med optrædender fra Martin Freeman, Pierce Brosnan og Bill Nighy, blandt andre. "De Fem Musketeers" kemi og karisma er slående, og man griner ofte over de rappe replikker fra karakter til karakter. Hvor denne adskiller sig fra de to første film, er derimod, at den er væsentligt mørkere end de to første film. Her behandler den mørkere sager som misbrug, nostalgi, dårligt venskab og 'Starbucking' - Netværkets ultimative plan. Hvem er Netværket? Den vil jeg lade stå, for det er et fedt twist, som ikke bør afsløres.

Der opstår slåskampe, der har et helt unikt præg over dem, og kameraføringen, pacingen og klipningen er alle fremragende. Edgar Wright integrerer billede og lyd bedre end nogen anden, og disse evner ses igen i 'The World's End'. Sange, lyde og bevægelser er altid i perfekt synk, og det er en fornøjelse at se. Kan kun anbefales.

+ Fremragende cast, instruktion, dialog, kameraarbejde, budskab, selv effekterne holder

Jacob

Siden jeg så dem første gang i Paul har jeg været kæmpe fan af den engelske duo, og det er ikke så tit at jeg er så uforberedt på en film, men her tabte jeg altså både næse og mund. Selvom jeg skam havde studeret handlingen på forhånd, må jeg tilstå at jeg ikke var klar på en robot-tøs, der monterer sin tvillingesøsters ben på i stedet for arme, og giver det meste af banden bøllebank - simpelhen et kosteligt øjeblik.

Wayne

Jeg savner måske lidt af vanviddet fra de to første, det er ligesom om at det hele er lagt i lidt for sikre rammer.

Man er fint underholdt hele vejen - måske lige bortset fra den lidt for nemme afslutning.

Frkbrokuser/935539

Jeg er kæmpefan af Cornetto-filmene og elsker simpelthen de to hovedroller. De resterende 4 hovedroller gør det også fremragende og kemien imellem er bestemt favorabelt. Men den levede ikke helt op til mine forventninger. Den er sjov, er klippet på sin specielle måde og hysterisk britisk sort. Men sammenlignet med dens forgængere, så kommer den på en 3.plads. Jeg vil anbefale at vente med at se den, til den kommer på DVD.

Per

Det er en 12 velskænkede fadøl lang tur gennem muntre referencer til klassiske science fiction, horror- og apocalypse-film suppleret med sin egen drengerøv-for-evigt-fortælling fyldt med britisk film-charme, androids, action og blå splat.

Laurauser/906212

Efter de fantastiske anmeldser den fik rundt om i verdenen var jeg ikke et sek i tvivl om det nok skulle blive endnu et hit ! Simon Pegg og Nick Frost you've done it again !! :D Det er en never fail to laugh film! Gå ind og se den, den er super gennemført og sjov ! Det en film man ikke skal tage seriøst og bare have det super sjovt til samtidig med der sker noget !
Jeg ved ikke lige hvad Jyllands-Posten og Politiken var på da de så den men de tager da grueligt fejl! Og once again ved de ingen ting om film sammenlignet med Empire (4 stjerner/ud af 5) og total film (4 stjerner ud af 5) ! Men man skal kunne lide Britisk humor ellers er den non sense ;)

Jeff

They have taken the best elements from Shawn of the Dead and Hot Fuzz and combined them here in The World’s End. It’s not particularly original (in relationship to the previous films), but it’s bloody hilarious and may be the best of the bunch! I found it very easy to relate to these characters, which probably says too much about me. Man-babies or mabies is a real thing ;o) The characters are everyman, but with Pegg’s Gary thrown in to cause all sorts of mayhem. Slapstick and some fight scenes Jackie Chan would be proud of are also thrown into the mix and the blend of silly and clever comedy is spot on.

filmkorn.dk

Skæve vinkler og spøjs humor er varetegn for instruktøren Edgar Wrights seneste film.

”Shaun of the Dead” var en spoof på de mange zombiefilm der dengang rullede over lærrederne, og den fungerede til dels som et skævt bud på genren. Holdet af skuespillere hyggede sig tydeligvis med at lave filmen, hvis manuskript dog ikke var stærkt nok til at holde hele vejen igennem.

Skuespillerne fik en ny chance med ”Hot Fuzz”, der var et skævt bud på en gyserfilm med kultister og ofringer. Den var sjov, rigtig sjov, og både humor og actionscener fungerede godt sammen. Igen hyggede skuespillerne sig, så man fik følelsen af, at de nu var så tæt på at ramme genre og stil, at den tredje film i Cornette trilogien, ”The World's End” kun kunne underholde.

Det holdt desværre ikke helt!

Læs flere anmeldelser på filmkorn.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter