Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Counselor

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og uhyggelig grundstemning, og den indeholder flere scener med seksuelt indhold samt udpenslet og blodig vold. I en scene får en motorcykelkører skåret hovedet af, og man ser efterfølgende hovedet i hjelmen med den blodige hals. I en anden scene får en hovedfigur skåret halsen langsomt over med en wire, og der er nærbilleder af blod der sprøjter ud af halsen samt af fingre, der klippes over. Filmen vurderes derfor, at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2013
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Counselor
|

I 'The Counselor' lader en succesrig forsvarsadvokat grådigheden tage over bl.a. for at købe en meget dyr forlovelsesring til sin uskyldige kæreste, Laura. På trods af flere velmenende advarsler lader den glatte forretningsmand sig ikke skræmme og kaster sig ud i narkosmugling for et trecifret millionbeløb.

Han benytter sig af sine lyssky kontakter, mellemanden Westray og den excentriske klubejer Reiner, der selv er dybt forelsket i den sexede og tilsyneladende farlige Malkina. Men noget går grueligt galt, og pludselig er advokaten fanget i en ond spiral af vold, tortur og iskold forretning.

Thrilleren 'The Counselor' kan prale af et imponerende hold bag og foran kameraet. I instruktørstolen sidder den alsidige Ridley Scott, der bl.a. lavede Alien (1979), Blade Runner (1982) samt American Gangster (2007), og bag  manuskriptet står den Pulitzer-vindende forfatter Cormac McCarthy (No Country for Old Men).

Titelrollen spilles af én af tidens absolut hotteste skuespillere - den tysk-irske Michael Fassbender, der har medvirket i titler som X-Men: First Class (2011), Shame (2011) og Scotts forrige film Prometheus (2012).

'The Counselor' byder derudover på Penélope Cruz, Javier Bardem, Brad Pitt og ikke mindst Cameron Diaz i en helt ny slags rolle som faretruende femme fatale.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (188 votes)
3
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "[...] vi ender med en film on nogle folk, der gør noget slemt, som vi ikke helt forstår - alt sammen af årsager, som vi er fløjtende ligeglade med." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Underholdende? Ja, bestemt. Uforglemmelig? Nej, ikke helt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Ridley Scotts professionalisme fornægter sig ikke, men her på frihjul." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Så megen production value og stjernegage - uden at ville andet end at score kassen?!" (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Cormac McCarthy er på hjemmebane i grænselandet, men man savner den tragiske dimension, som neutraliserede blodbadet i 'No Country for Old Men'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tinauser/860327

Efter at have set traileren, troede jeg at der var lagt op til en god gang underholdning, men jeg tog fejl. Man kommer ikke rigtigt ind under huden på nogle af filmens hovedpersoner, så man er lidt ligeglad med hvad der egentlig sker med dem. Barsk historie men kedelig og overfladisk.

filmkorn.dk

Hvis du nogensinde har taget stoffer og tænkt, at det ikke kan skade andre end dig selv, så tager du fejl!

I Ridley Scotts nihilistiske og totalt kompromisløse "The Counselor" er der ingen lykkelig udgang for de mennesker, som tror de kan tjene nemme penge på at smugle narko - hverken for dem som har fingrene nede i lortet, eller dem der fra deres dyre designerhjem investerer, som var det i en almindelig aktie.

"The Counselor" er vores hovedperson. En jurist med uorden i finanserne, der har fundet sit livs kærlighed. Som en nem udvej kaster han sig ud i narkosmugling, og kan umiddelbart stikke 20 millioner dollars ned i foret uden på noget tidspunkt at have set sneen. Det går naturligvis ikke så let. Narkoen bliver stjålet af konkurrenter og helvede bryder løs.

Læs flere anmeldelser på filmkorn.dk

BTL

Jeg havde store forventninger og blev blæst fuldstændig bagover. Det er bestemt en af årets bedste, og har ikke et eneste kritikpunkt. Filmen rammer hårdt og brutalt, dialogen er fantastisk skrevet, karakterne er interessante og spændende at følge, opbygningen er fræk og lækker.

filmtips.dk - Peter

Fassbender spiller som altid fremragende i hovedrollen og castet er generelt imponerende godt, selv i små biroller. Bardem spiller absolut den mest farverige rolle, mens Diaz gør det godt som hans vampede kæreste. Flere af karaktererne er som sådan interessante nok, men mangler unægteligt lidt dybde og udvikling. Filmen er tydeligvis skrevet af forfatteren Cormac McCarthy og indeholder adskillige forholdsvis dialogtunge scener, hvoraf enkelte desværre virker lidt overflødige på trods af hvor velspillede de er. Manuskriptet kunne godt have været skåret en smule bedre til. Til gengæld gennemsyrer hans kyniske tilgang til omverdenen hele filmen og det virker effektivt.

The Counselor er formentligt ikke en film for alle, men på trods af dens svagheder havde jeg egentligt en god oplevelse med den og kunne godt finde på at se den igen. Du skal være forberedt på en dyster og knapt så actionfyldt film, med en lidt atypisk form for humor. Men så er den til gengæld også et syn værd.

Se flere anmeldelser på www.filmtips.dk

Andersuser/4725

Med al ære og respekt for den gode Ridley-Scott, så er denne film det rene makværk, da det drejer sig om en historie og handling som på ingen måde hænger sammen.

Filmen er stjernebesat, men karaktererne er simpelthen så fjollede, at det er vanskeligt at tage filmen seriøs i forhold til andre gode film i samme genre.

Kan kun svinge mig op på en stjerne.

Jeppe

Baseret på trailerne forventede jeg en mere nervepirrende thriller med skarpe replikker og veludførte action sekvenser. Men i stedet fik jeg lange små-kedelige scener, der var fyldt med klichéagtige dialoger. Et stjernespækket hold er desværre ikke nok til at løfte et mindre godt manuskript fra Cormac McCarthy…

læs flere anmeldelser på filmpuls.dk:
http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Birgituser/227495

Denne film spiller mere på det psykologiske, og viser lidt mere af den menneskelige kynisme de forskellige parter udviser.
Vil ikke røbe noget fra f vild med den måde den blev bygget op på, hvor man også selv skal tænke lidt

Men synes den er ret stærk, og er mere og merefed film

Michaeluser/16536

Så den til Macho Mandag i - ta daaaa - mandags!!
Det er ikke din typiske "nu skal vi købe noget narko og sælge det videre og så går det ellers galt film", med masser af tjubang.

Denne film spiller mere på det psykologiske, og viser lidt mere af den menneskelige kynisme de forskellige parter udviser.

Vil ikke røbe noget fra fra filmen, men synes den er ret stærk, og er mere og mere vild med den måde den blev bygget op på, hvor man også selv skal tænke lidt...

4/6

Barbarauser/78998

Og den ene skal Fru Diaz have for at være altoverskyggende lækker!!
Men ORK - Den var satme langtrukken.
Der gik godt og vel en time førend der overhovedet skete noget i filmen

Louise

Det er simpelthen den dårligste film nogen side,.. Der var ingen start og ingen slutning..
Hvis nogen spørg mig hvad filmen handlende om, vil jeg ikke kunne svare..! 0 stjerner fra mig af

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.