Filmen 'Blue Velvet' starter med den unge mand, Jeffrey Beaumont, som er på besøg i sin hjemby, hvor finder han et afskåret øre i græsset.
Jeffrey melder det til politiet og kommer i kontakt med politimesterens søde datter, Sandy. Men istedet for at lade sagen være, begynder Jeffrey at undersøge, hvor øret mon kommer fra, og ledetrådene fører ham til den mystiske natklubsangerinde, Dorothy Vallens og den psykopatiske forbryder Frank Booth.
David Lynch brød igennem til det brede publikum med 'Blue Velvet' - den stilfulde og foruroligende miks af kriminalhistorie, forstadsdrama og psyko-thriller. Kyle MacLachlan er den unge Jeffrey Beaumont, der vender hjem til sin fødeby, da hans far får et slagtilfælde. Her viser det sig snart, at der under den solbeskinnede forstadsidyl gemmer sig en verden af vold, sadomasochisme og psykose.
En af David Lynch's mest ikoniske og roste film. Der er ved gensyn utrolig mange ligheder med hans efterfølgende Twin Peaks projekt: den umiddelbare forstads idyl, et uhyggeligt fund i naturen, Angelo Badalamenti musikken, den hyggelige diner, roadhouse stedet med levende musik, en psykopatisk morder - og ikke mindst blandingen af krimithriller og soap melodrama. 4½ stjerner.
En syret hypnose af en film. Hopper er fantastisk som Frank Booth, plottet er en tur gennem vanvid og har nogle syge citater. Det eneste jeg har imod filmen er slutningen.
Skal klart ses igen engang.
er man til den ret så syrede lynch stil og finder hans nærmest satiriske fremstilling af en typisk amerikansk by(ikke så typisk, igen) interessant, har man faktisk med en spændende og håndgribelig historie at gøre.
Nysgerrighed slog katten ihjel. Helt så galt går det ikke her, men Lynch viser den mørke side af sin karriere. Dennis Hopper er en fremragende psykopat.
Bruger anmeldelser (5)
Skriv din egen anmeldelse