Filmen 'Star Trek III: The Search For Spock' følger direkte efter Star Trek II: The Wrath of Khan.
I kølvandet på Spocks ultimative offer og død vender besætningen på U.S.S. Enterprise tilbage til Jorden fra den nyskabte planet, Genesis. Da de ankommer til Jorden, finder de dog ud af, at livet her ikke er meget lettere: Scotty bliver forflyttet, Dr. 'Bones' McCoy synes at være blevet sindssyg, og rumskibet Enterprise bliver taget ud af tjeneste.
Først da Kirk konfronteres af Spocks far, finder han ud af, at hans gamle ven måske alligevel kan reddes. Men det kræver, at besætningen nedkæmper klingonerne og vender tilbage til planeten Genesis.
En lidt dum titel, der afslører alt for meget. Men ok - ud fra filmens første par minutter er det hele alligevel ret forudsigeligt. Filmens kvaliteter er dog heller ikke så meget spændingsniveauet, men en hidtil uset god humor - bl.a. med en god portion selvironi omkring Kirk & Co. fremskridende alder. Rigtig god underholdning. Husk endelig at se The Wrath of Khan først.
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse