Cookie- og Privatlivspolitik

Divergent

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt og konfliktfyldt stemning. Der bliver stadigt flere scener med nervepirrende udfordringer for hovedpersonen og med vold i form af kampe med næver og våben. I en række scener følger vi også hovedpersonen ind i hendes værste mareridt, hvor bl.a. drukning truer. Volden udvikler sig i stadig større skala hvor vi også ser personer, som står hovedpersonen nær, blive dræbt. Da volden imidlertid ikke er udpenslet og da den udspiller sig i et urealistisk science fiction-miljø, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.04.2014
| |
2 timer 19 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Divergent
|

Filmen 'Divergent' foregår i en nær dystopisk fremtid, hvor Chicagos befolkning er opdelt i faktioner - de uselviske, de intelligente, de fredelige, de ærlige og de frygtløse.

Da teenagepigen Tris Priors skal tildeles sin faktion, viser det sig, at hun er en afviger, der besidder samtlige egenskaber. Opdagelsen gør Tris til samfundsfjende og introducerer hende for en mørk side af det tilsyneladende fejlfri system.

Truet på livet og med en viden, der kan ændre menneskehedens virkelighed, må Tris nu stole på en hemmelig oprørsgruppe - heriblandt den mystiske og sært dragende Four.

Den debuterende forfatter Veronica Roth ramte en guldåre med sin bogtrilogi bestående af ’Divergent’, ’Insurgent’ og ’Allegiant’.

Science fiction-bøgerne er med sin fremstilling af et brutalt fremtidsunivers, hvor mennesket er reduceret til en brik i et udspekuleret spil, nem at sammenligne med andre ungdomsorienterede roman-til-film-successer som ’The Hunger Games’ (2012), og det er derfor ikke underligt, at der også er planer om at filmatisere de sidste to bøger.

Hovedrollen i 'Divergent' spilles af Shailene Woodley, der allerede et velkendt navn med en anmelderrost præstation i ’The Descendants’ (2011) bag sig. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (641 votes)
4.9
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Desværre er alt i 'Divergent' så overforklaret, for at sikre at også nytilkommere til Roths univers er helt med, at fortællingen bliver unødvendigt langtrukken og lidt stiv." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] endnu et teen-hit - mens vi venter på det næste afsnit af 'The Hunger Games'." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Er du til 'The Hunger Games' er den her nok lige noget for dig." (Hans Bjerregaard)

  • Jyllands-Posten

    "[...] et berusende univers, der folder sig flot ud i [...] bjergtagende billeder." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] hep herfra for en kvindelig kriger, som modbeviser at action kun er for drenge." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "En film der tager sit forlæg og sin målgruppe seriøst, og det er et kæmpe plus. Men den har ikke de samme gode action-scener som 'Hunger Games'." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Der er noget tryghedssøgende og derfor middelmådigt over filmen. Man vil ikke hægte nogen af." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Leauser/508375

Da jeg har læst bogen, er jeg en smule bange for, hvad der kommer ud af filmen.

Uriah, Marlene og Lynn er cuttet fra filmen og det er dem som åbner dørene til Dauntless for Tris og er der nok hendes 'egne' venner ikke er der for hende.
Alle skuespillerne er nærmest 25+, så er allerede på forhånd en smule 'skuffet', da ingen af dem ligner 16-årige, som Jennifer Lawrence gør, trods sin alder af 23 i 'The Hunger Games'.

Det virker lidt til, at hele produktionen bare er blevet skyndt på - men glæder mig til, at blive positivt overrasket, på trods af manglen på tre vigtige figurer.

Miss Kruse

Det er jo tre væsentlige figurer på i forhold til bog et men i hvert fald for bog to og i bog tre har Uriah jo en afgørende rolle! Det er skuffende at de er cuttet!

Jacob

Som de fleste andre har jeg læst bøgerne, og jeg glæder mig til at se filmatiseringen af den første. Særligt Kate Winslet som Jeanine bliver fascinerende at se, da jeg tror, det er en rolle, Winslet kan bidrage rigtig meget godt til.

Emma

Jeg glæder mig så sindsygt til at filmen udkommer.
Jeg har læst begge bøger, og kan ikke vente til at den tredje bog bliver udgivet.
Divergent er en af mine yndlingsserier samt The Hunger Games, og jeg vil bare lige sige, at de minder langt fra om hinanden..! Godt nok er det Science Fiction, men handlingerne er overhovedet ikke ens - langtfra!

Cecilie

Jeg har læst bøgerne og er vilde med dem så da jeg fandt ud af at de ville blive lavet til film OMG!!! Jeg glæder mig virkelig meget til den kommer ud.

Maria

OMG!! hvorfor har jeg ikke set denne trailer noget før?! Den virker vildt spændende! Lige såden en film jeg godt kan lide. Men den mindende mig altså lidt(bare lidt) om The Hunger Games. Men det kan sagtens være den er helt anderledes, det ved jeg jo ikke. Men jeg synes i hvert fald den virker utrolig interessant!!!

Pernilleuser/32089

Kino, I burde virkelig rette jeres "resume" så det passer med virkeligheden:
...at slippe væk fra sin inddeling...... Hun skifter faktion, det er en mulighed de alle har........
........Hun tilslutter sig en oprørsgruppe.... Skytsenglene er en faktion ligesom de fire andre.....
....... og falder samtidig for en ældre mand i gruppen....... Han er 2 år ældre......

Men glæder mig til at se den.

Freja

Det er nogle rigtige gode bøger, med en spændende handling. Da jeg læste bøgerne, fik jeg mig et rigtig godt billede af hvordan verden var ved at falde fra hinanden og de forskellige personer. Jeg snakker meget med min veninde om bøgerne og om hvordan de ville blive som film.

Men jeg er bange for at filmen ikke bliver noget at råbe hurra over, da casten til filmen ikke rigtig passer til de personer i bogen. Syntes bestemt ikke at Shailene Woodley og Theo James passer i rollerne som Tris og Four. Der er også mange af de andre jeg ikke er tilfreds med, så jeg frygter lidt filmen. Håber at jeg bliver positiv overrasket over filmen.

Shukri

Glæder mig virkelig meget til denne film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.