Cookie- og Privatlivspolitik
Rollelisten afsløret til nyt Vinterberg-projekt

Rollelisten afsløret til nyt Vinterberg-projekt

Carey Mulligan er fjernt fra verdens vrimmel

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Efter succesen med dramaet Jagten er den danske instruktør Thomas Vinterberg i fuld gang med endnu et filmprojekt.

Denne gang er det en større international produktion med et, indtil videre, solidt cast - heriblandt Carey Mulligan (Den store Gatsby) og Matthias Schoenaerts (Smagen af rust og ben).

Den kommende film, der i øjeblikket bliver skudt i England, er en filmatisering af Thomas Hardys litterære klassiker 'Far From The Madding Crowd' (Fjernt fra verdens vrimmel) fra 1874.

Omdannelsen fra bog til manuskript har David Nicholls, der også skrev Samme dag næste år, stået for. 

Filmen handler om den unge uafhængige Bathsheba Everdene (Mulligan), som står overfor et svært valg, da hun skal beslutte sig for, hvilken af tre bejlere hun skal vælge.

Blandt kurtisørerne er den simple fårehyrde Gabriel Oak (Schoenaerts), som drages af Bathshebas fængslende egenrådighed, den velstående og modne William Boldwood (Michael Sheen fra Midnight in Paris) og Frank Troy (Tom Sturridge fra On the Road), en flot og nonchalant sergent.

Skuespillerinden Juno Temple, som til november er aktuel i filmen Lovelace medvirker også i Vinterbergs romantiske drama, som får premiere i 2014.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
satisfythecrave

Det løb mig lige helt koldt ned af ryggen, da jeg så, at han skal filmatisere Far From The Madding Crowd - det er jo en klassiker, og dem skal man virkelig være varsom med at pille ved. Men Vinterberg er jo en god instruktør, så jeg tror på at han vil behandle historien med respekt, og med Carey Mulligan og Juno Temple (som Fanny Robin - det er hvad jeg kalder et godt cast) kan det ikke gå helt galt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jensuser/360802
Jensuser/360802

De nye brillefri 3D special effects, og computer effects generelt, samt selve sammenklipningen, skal først for alvor igangsættes nu.

20 timer siden
Gustav

Det bare luksus jo

1 dag siden
Alexanderuser/26783
Alexanderuser/26783

Hvis filmen er 100 procent færdig, hvorfor i alverden skal vi så vente i 2 år og 2,5 måned på at få lov at se den.

2 dage siden
Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

5 dage siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

5 dage siden

Aktive debatter