Cookie- og Privatlivspolitik
Bedst til værst: Pixar

Bedst til værst: Pixar

22 års animationsfilm

Stem op!
24
Stem ned!
-1
(reset)

I dag har Biler 3 premiere.

Vi har i den anledning opdateret vores fire år gamle rangering af Pixars samlede værker fra de bedste til de værste.

Niveauet er som bekendt TÅRNHØJT, når det kommer til Pixars animerede univers. Den negative ende af skalaen er derfor ikke så ringe endda!

Kom endelig med jeres egen bedst til værst-liste forneden.

Pixar - bedst til værst:
 
Toy Story 2 (1999)
Én af filmhistoriens bedste toere! At Pixar med efterfølgeren til den også fremragende 'Toy Story' ikke bare bibeholdte karakterernes charmerende samspil, men samtidig fik stablet et medrivende, sjovt og nervepirrende eventyr på benene, er så imponerende, at Andys legetøj udgør toppen af Pixar-Poppen. Mod det uendelige univers!

Inside Out (2015)
Ideen om at gøre et menneskebarns følelser til hovedkarakterne var på papiret så vanvittig, at hele verden blev taget med storm, da slutresultatet viste sig at være genialt. Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede tør udfordre den gængse familieunderholdning og publikum - store som små - kommer ud på den anden side en lille smule klogere.
 
Up (2009)
Alle, der så 'Up' i 3D, blev taget i at løfte brillen og tørre en lille tåre væk. Alene filmens første halvdel er brillant - og fungerer som det endegyldige bevis på, at Pixar ikke kun er for børn. Forhistorien om Carl Fredricksen og viv sætter simpelthen så dybe spor i publikum, at den efterfølgende tempofyldte (squirrel!) rejse nydes i rette stemning. 
 
WALL-E (2008)
På papiret lyder 'WALL-E' som en umulig sællert. En oprydningsrobot arbejder i fremtiden alene på Planet Jorden, indtil en flot, moderne robot ankommer og sætter hans liv i et nyt perspektiv. Resultatet på det store lærred var dog langt fra kedeligt, og de to små robotter suger publikums opmærksomhed hurtigere end et udbrændt batteri. Pixars science fiction-film formår endda at være samfundskritisk uden at blive belærende. WAAAAAALL-EEEEE for the win!

WALL-E
 
Monsters, Inc. (2001)
Mike og Sulley var ikke bare gode til at skræmme børn. Historien om det umage par tog Pixar-brandet til nye højder efter de succesfulde Toy Story-film - ikke mindst pga. den imponerende animation, der gjorde Sullys pels sprællevende og en fornemmelse af endeløs opfindsomhed. Stemmerne af de veloplagte Billy Crystal og John Goodman sammen med det finurlige bud på, hvad der egentlig gemmer sig i skabet danner grundlag for en moderne familie-klassiker.
 
Toy Story (1995)
Den første Toy Story-film var også den første Pixar-spillefilm overhovedet. Alligevel fornemmer man ingen opstartsproblemer, når Buzz, Woody og Co. kommer til live bag lukkede døre. Filmen bærer efterhånden præg af "forældet" computeranimation, men karaktertegning, plot og ikke mindst nabodrengens frygtelige terror er fortræffelig underholdning - og stadig ét af Pixars bedste værker.
 
Ratatouille (2007)
Om man køber plottet med en gourmet-rotte i hjertet af Paris, er altafgørende for, om 'Ratatouille' er et mesterværk eller blot en af de bedre Pixar-film. Den charmerende rotte hører dog uden tvivl hjemme blandt de klassiske Pixar-favoritter, da den aromatiske stemning blandet med sød humor og krydret med et stk. fantastisk ond madanmelder rammer en bred målgruppe i såvel hjertet som maven.
 
Finding Nemo (2003)
At 'Finding Nemo' lægger ud med et massedrab på hovedpersonens børneflok (okay, fiskeæg) viser bare, hvad Pixar kan. Resten af filmen, om en fars søgen efter sin bortførte søn, veksler ligeledes flot mellem det harmløst sjove og havets utallige farer. Et godt birollegalleri og også med til at gøre fiskefilmen til en mindeværdig oplevelse, der dog henvender sig mere til det barnlige publikum end de fleste Pixar-film gør.
 
The Incredibles (2004)
Universet i 'The Incredibles' bevæger sig - på samme måde som filmens alternative superhelte - indenfor en særlig coolness-radar. Nogle elsker den karikerede fortolkning af superhelte-myten, andre mener, at filmen ikke fungerer som en rigtig superheltefilm. 'The Incredibles' byder dog indiskutabelt på masser af fed action og et fint kig på familielivets utrolige kontroverser.

The Incredibles
 
Toy Story 3 (2010)
Havde plottet i 'Toy Story 3' ikke været så lig seriens anden film, havde den muligvis ligget højere på denne liste. Retro-legetøjet er nemlig stadig nogle af de mest elskværdige Pixar-karakterer, og Pixar formår at afslutte trilogien med en flot nostalgi, der rammer publikum - store som små - følelsesmæssigt. Man skal være stenkold for ikke at skænke barndommen en tanke, når man tager afsked med Buzz, Woody, Mr. Potato Head, Rex, Jessie og alle de andre.
  
Cars (2006) 
Bestemt ikke en dårlig film, men alligevel befinder Lightning McQueen sig længere nede af listen. Måske skyldes placeringen, at de talende biler ikke rammer samme stærke følelser som fx 'Up', der er dog ingen tvivl om, at den simple fortælling om en storsnudet racerbil, der lærer værdien af venskabet at kende, rammer plet i sin kombination af et enkelt budskab tilsat masser af hjulspin.

Brave (2012)
Mange mener, der er gået i Disney i Pixars skotske krigerprinsesse, men det er faktisk også netop de familiære forbindelser (for en gang skyld en familiefilm, der drejer det sig om forholdet mellem en mor og et barn), der gør 'Brave' til en seværdig oplevelse - og så selvfølgelig de fremragende animationer og action-sekvenser, der gør filmen til ét af Pixars mest bjergtagende værker.  

Monsters University (2013)
Pixar kan være fremragende med sine fortsættelser, men Mike og Sullys unge år var ikke et decideret mesterværk. Og har man med Pixar at gøre, kan uretfærdigt høje forventninger komme i vejen for et forkælet publikum. Den første film var nemlig original og charmerende. Denne er mere det sidste og derudover blot fin familieunderholdning. 

Finding Dory/Walt Disney Pictures

Finding Dory (2016)
Endnu et eksempel på en fortsættelse, der ikke når sin forgænger i niveau. Underholdningsværdien er dog intakt i gensynet med Ellen Degeneres' elskværdige fisk, der denne gang skal finde sin familie ud fra en hullet si af en hukommelse.
  
A Bug’s Life (1998)
Pixars anden film er blandt deres mest langsommelige og historien om myren Flik, der må opsøge en hårdfør insekt-hær for at redde myretuen fra grådige græshoppere, henvender sig mest til de mindste – selvom det er en bug-eat-bug world, der skildres. Det er bestemt familieunderholdning i den bedre ende, men sammenlignet med andre PIxar-film tilhører den bunden af fødekæden.

The Good Dinosaur (2015)
Samme år som ginestregen 'Inside Out' udkom en af de mindre mindeværdige Pixar-værker, 'The Good Dinosaur'. Den dramatiske fortælling om en dinos forsøg på at finde hjem, overleve og begå sig i et umage makkepar med menneskebarnet Spot, minder ufatteligt meget om 'Landet for længe siden', og mangler den der særlig Pixar-kreativitet, som ellers kendetegner animationshuset. 

Cars 2 (2011) 
Den første film om den selvglade racerbil manglede afveksling, og ideen om at tilføre et univers af agenter og spioner lignede måske en god ide på papiret. I realiteten gjorde det blot universet mere anstrengende og 'Cars 2' må være den eneste mislykkede film fra det hæderkronede studie.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ménner

missede Incredibles. (den deler 9. pladsen med Bugs Life) ;)

Sandra

Her er min rækkefølge af bedst PIXAR film.

1. Toy Story (1-3) Jeg har altid elskes Woody og drengen Anders/Andy, og de minder mig om mig selv og mit egne forhold til mit legetøj.

2. Ratatouille.

3. OP/UP, de første 10-15 min er så godt fortalt, men ellers er filmen meget langsom.

4. Monsters, INC

5. Find Nemo/Finding Nemo

6. Wall E

7. Modig/Brave

8. Biler 1/Cars

9. Græs-rødderne/A Bug's life,

10. Biler 2/Cars 2

11. De utrolige/The Incredibles

James Jackson Carteruser/657144

Må indrømme jeg er uenig med placeringerne af Toy Story filmene. Jeg mener de alle 3 er på lige niveau (synes faktisk at 2'eren halter en smule efter 1'eren og 3'eren, men ikke mere end jeg stadig ville give alle 3 film en fælles 1. plads). Min liste ville nok mere se sådan her ud:

1. Toy Story (1-3)
2. Ratatouille
3. Monster's Inc.
4. Wall-E
5. The Incredibles
6. Finding Nemo
7. Cars
8. A Bug's Life

Har ikke set nogen af de andre, da jeg føler jeg er blevet for gammel til at se dem i biografen og ikke har haft mulighed for at se dem på anden vis endnu. De nyere film som Cars 2 og Brave er jeg med vilje gået udenom og har ingen intentioner for at se, da jeg mener at Disney studiet har overtaget for tiden imellem de 2 studier, meget lig det Pixar havde fra midt 90'erne og til slut 00'erne.

S. Rico

Man bliver aldrig for gammel til at se en god animationsfilm i biografen. Og man behøver ikke at have børn med på slæb som undskyldning. Jeg var eksempelvis inde og se Toy Story 3 uden mine 2 børn - simpelt hen fordi jeg VILLE se den med engelsk tale.

Hansenuser/246341

Her er min top 14 (Har været så heldig at se Monster's University)

1. Up
2. Toy Story 2
3. Monsters Inc.
4. Toy Story 3
5. The Incredibles
6. Finding Nemo
7. Toy Story
8. Monster's University
9. Ratatouille
10. Cars 2
11. Wall-E
12. A Bug's Life
13. Cars
14. Brave

Alt i alt, Up er en af mine ultimative yndlings film, af netop de årsager som Kino selv skriver. Jeg er ikke så kritisk over for Cars 2 som mange andre er, animationen er virkelig flot og den er underholdende. Det Cars 2 ikke har så meget af som mange andre Pixar film har spandevis af er dybde, men den er langt mere underholdende end f.eks. Brave. Brave synes jeg var en klar skuffelse - jeg kan rigtig godt lide Disney også, så misforstå mig ikke - men den var rent udsagt kedelig og alle var klar over slutningen to sekunder inde i filmen, for mig er Brave den eneste kikser som Pixar har leveret, men man kan ikke tage fra den at den var imponerende flot - men det er alle Pixars film.

Katja

Jeg har altid Elsket Disney-film, lige fra jeg var helt lille. Og i dag, som voksen, gør jeg det stadig. Pixars film har til gengæld aldrig fanget mig. Jeg synes ikke de har den samme magi og charme over sig, og jeg synes sjældent de er særlig sjove eller gode. Den eneste undtagelse har været WALL-E som jeg knuselskede fra første sekund.

Den dårligste Pixar film jeg har set, var dog Brave. Jeg så den på en flyvetur sidste år, og jeez hvor var den intetsigende og kedelig. Det var flot musik, når de holdt sig til selve musikken, men resten af filmen faldt helt til jorden synes jeg.

Jeg overvejer dog at se den nyeste "Monsters" film. 1eren synes jeg var ret lallet og plat, men 2erens trailer har jeg virkelig grinet af flere gange, så der er håb forude. :)

Troels

Man har ingen credibility angående kritik af film, når man kun har set den på en 8 tommers skærm i en flyvemaskine. Just saying.

S. Rico

Jeg ville nok også synes Brave var ringe, hvis jeg havde set den på en flyvetur. Brave er en film som absolut SKAL ses på et stort lærred med stor lyd. For som alle er enige om, så er historien ikke særlig interessant. Men den er helt utrolig flot lavet

Katja

Det synes jeg så ikke. Bortset fra musikken var der ikke Noget ved den jeg synes var særlig fantastisk, og jeg ville i dén grad have følt mig snydt hvis jeg havde givet 80 kroner for en billet. Som jeg forøvrigt kender mange der gjorde - Og de gik fra biografen med samme mening som jeg havde efter flyveturen. ;)

S. Rico

Det er jo smag og behag. Filmen var dog god nok til at vinde Oscar for bedste animationsfilm :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Jeg har efterhånden set en del toplister over de animerede Disneyfilm fra en lang række personer.

11 sekunder siden
Thomas

I Marvel filmene fik Scarlet Witch og Quicksilver først deres superkræfter efter den første Avengers film, ved hjælp af Hydra og Lokes scepter.

1 time siden
rene

Syntes på denne list at Munich er en af de dårligst film sammen med Amistad, og Tintin fandt jeg virkelig underholdne

7 timer siden
Frankuser/1079312
Frankuser/1079312

Sådan ødelægger man en vittighed:

9 timer siden
Kim
Kim

Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at det var en lille slet skjult hilsen til Colin Kaepernick...! ;-) hmmmm...

23 timer siden

Aktive debatter