I 'Fargo' fik Frances McDormand en Oscar for rollen som den elskelige, højgravide og gennemsnu politikommissær Marge Gunderson i Coen-brødrenes fabelagtige tungen-i-kinden-thriller, der udspiller sig i øde omgivelser blandt fåmælte skandinaviske indvandrere i et sneklædt Minnesota.
En vaskeægte kultperle, som siden er blevet til en afholdt tv-serie. Bilsælgeren Jerry Lundegaard (William H. Macy) er kommet i økonomisk uføre på grund af nogle lyssky transaktioner. Han hyrer derfor et par slette fyre til at kidnappe sin kone og opkræve løsesum af hendes velstående far. Det fører undervejs til nogle groteske mord, som den evigt grovsultne sporhund Mrs. Gunderson med stoisk ro går i gang med at opklare.
Som altid hos Coen-brødrene er underholdningsknappen drejet på max, og de sorthumoristiske indslag står i kø, mens handlingen skrider frem.
Stor humor i filmen, men det er som om at den går alt for langsomt.
Desværre ikke den bedste film jeg har set , havde ellers og troet på at det var en super god film ,men sådan skulle det altså ikke gå.
Jeg må dog sige at når jeg for den 3 stjerner jamen så er det fordi den har spm sagt sort humor , og en komik at det kan lade sig gøre .
Men afgjort ikke Coen bedste film lang fra.
Men tv-serien er langt bedre.
Jo der er nogle fremragende dialoger, og historien er stadig god selvom den er en ældre film. Men den er ligesom for kort, og i Tv-serien for man et meget bedre syn på historien. Hvor Martin Freeman gør det utrolig godt.
Men den her er stadig en god film, som både er barsk, og har en god sort humor.
Fargo er klassisk Coen-brothers film! Det sorte univers og den sorte handling skaber en af de SORTESTE film nogensinde!
Den er så dejlig satirisk og gør voldsomt grin med en simpel ting som dialekten i minnesota! Filmen kan til tider være lidt skummel i sin handling, men med den satiriske sorte humor blandet oveni, har Coen og Coen skabt en super god og underholdende film!
Frances McDormand leverer en fuldkommen genial præstation i Fargo! Tror næsten det er den bedste præstation nogensinde af hende! Hun spiller en nærmest ligeglad gravid politikvinde, der har fået til opgave af at undersøge de spøjse hændelser i filmen.
Efter manges mening står Fargo som værende Coen brødrenes absolutte mesterværk, og en af 90'ernes bedste film.
Jeg er nok ikke 100% i den mening ( da jeg stadigvæk har no country for old men og Barton Fink til gode).
Men ikke desto mindre er filmen et absolut pragtstykke.
Og grunden til det er slet og ret skuespillerne og deres roller.
Handlingen er sådan set ret lige til.
Jerry en stakkels bilsælger mangler penge ( til hvad ved vi ikke) og siden hans svigerfar er en nærig rad får han den gode ( eller dårlige) ide at lade sin kone blive kidnappet af 2 tilfældige kriminelle, som vil lade svigerfaren betale pengene som så vil havne hos Jerry.
Og til at starte med går det sådan set nogenlunde, indtil de 2 kriminelle selvfølgelig bliver stoppet af politiet.
De 2 kriminelle vil helst ikke opdages så politiet bliver selvfølgelig dræbt på stedet og det samme gør 2 uskyldige unge mennesker der ligeså ser dem.
Derefter bliver den højgravide politikvinde Marge sat på sagen og ja, så køre det derefter over stok og sten.
Som sagt er handlingen rimelig ligetil og filmens magi skal efter min mening findes i persongalleriet som er fabelagtigt.
Vi har William. H Macy som filmens stakkel der blot kommer længere og længere ned i kulkælderen jo længere vi kommer ind i filmen.
Vi har Tony Denman Som svigerfaren, som er en mand af relativt få ord og som muligvis er verdens sværeste mand at forhandle med.
Så har vi de 2 kriminelle som bliver fantastisk spillet af Steve Buscemi & bliver spillet af den svenske Peter Stormare.
De 2 er på alle måder hinandens modsætninger.
Steve er manden der på intet tidspunkt kan holde sin kæft ( ikke engang når han siger han vil) og Peter er manden der helst ikke vil sige noget men som ikke står tilbage for et drab hvis han føler det er nødvendigt.
Og ja så har vi jo filmens absolutte darling ( bogstaveligtalt).
Frances McDormand i rollen som den højgravide Marge.
Hun er muligvis den mest normale politikvinde vi nogensinde har set på film.
Hun er som sagt gravid hvilket hun perfekt viser, med hendes fornemmelse for morgenkvalme og med hendes store, store appetit.
Hun er også på alle måder blidt som et lille larm, da hun taler med alle som værende helt almindeligt mennesker, men dog uden at træde ud af rollen som politikvinde.
Vi skal heller ikke glemme alle andre roller som også er supert udført.
Vi Har John Carroll Lynch som spiller Marges på alle måder loyale mand som til og med også laver frimærker.
Vi har Bain Bohlke i en ultra lille men geniale rolle som en mand der hjælper poltiet med efterforskningen ved lige at fortælle en historie fra det virkelige liv.
Og så har vi Steve Park som Mike Yanagita Marges gamle ven som nok er en endnu større stakkel end Jerry og som til og med bliver en vigtig brik i det store puslespil.
Filmen er også komplet genial i at vise den almindelige verden.
Se jo blot på Marge. i en hvilken som helst anden film ville hun have værende en power kvinde der kun og kun tænkte på arbejdet 24/7, men I Fargo ser vi at alle har et privat liv, ja selv politiet og det er pragtfuldt.
Filmen er også geniale i dens blanding af genre.
Fordi der jo både lidt krimi, lidt thriller, lidt drama, lidt komedie, lidt Film Noir ja der er lidt af det hele, og nok kommer det hele ikke på samme tid men, det er igen noget af en genistreg fordi det gør jo blot en overrasket når man pludselig skralgriner over noget som slet ikke burde være sjovt.
Filmen er også genial i at vise hvordan folk snakker ude i de små samfund, her tænker jeg selvfølgelig på de konstanter ja'er.
Filmen er også genial i at den ikke giver for mange svar på sine spørgsmål, hvilket jo blot giver mulighed for at tænke selv, hvilket er dejligt til en afveksling.
Ja Fargo er genial i mange ting hvilket jo nok er grunden til at filmen nu står som værende en ny klassiker som man kan se om og om igen.
Det skulle han aldrig have gjort. Genial film og helt i gennem vanvittig historie, hvor man skiftevis klukler og gyser.
Macy spiller som sædvanlig den uheldige helt, som altid kommer virkelig galt afsted og Frances McDormand er politibetjenten som er klogere end de fleste (med nordiske aner, lyder det som om?).
Da Jerry Lundegaard havner i økonomiske problemer, hyrer han to uduelige mænd til at kidnappe sin kone i håb om, at hans rige svigerfar vil betale løsesummen - så Jerry i sidste ende kan tjene penge på planen. Det kan intet andet end gå galt, især da den selvstændige og ihærdige politibetjent, Marge, begynder at undersøge sagen...
Fargo er en blodig affære spækket med fantastisk dialog, sort humor og grænseoverskridende scener, men ikke desto mindre er det især den talentfulde Frances McDormand, der spiller den frygtløse (og oven i købet gravide!) politibetjent, som overrasker og underholder hele vejen igennem filmen.
Bruger anmeldelser (6)
Skriv din egen anmeldelse