I komedien 'Player' er Michael-Helge Hansen en yderst korrekt mand, der går usædvanligt meget op i regler, og intet kan begejstre ham mere end skattejura.
Det unge stjerneskud står desuden på tærsklen til forfremmelse som partner i sin kommende svigerfars firma, men først skal han tage sig af en hurtig arbejdsopgave i Sydfrankrig - og ikke mindst nyde turen undervejs. Det er dog nemmere sagt end gjort.
I lufthavnen støder han på den lettere overgearede Theo fra tiden på Herlufsholm Kostskole, og selvom Michael-Helge i første omgang afviser ungkarlens selskab, får han snart brug for hjælp fra en ægte player, da han franarres 10 mio. kr. af firmaets penge.
De to hovedroller i ’Player’ spilles af Rasmus Bjerg og Casper Christensen, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at førstnævnte har rollen som pligtopfyldende advokat, og at sidstnævnte spiller kæk ungkarl med masser af mod på tilværelsen - så længe den inkluderer fester og det modsatte køn.
I større biroller kan man se Lise Koefoed og Ditte Arnth som kusiner på ferie samt Ellen Hillingsø og Lars Brygmann som et aparte ægtepar med hang til ufine metoder.
'Player' er instrueret af Tomas Villum Jensen, der også står bag danske komedier som 'Solkongen' (2002), 'Sprængfarlig bombe' (2006) og 'Ved verdens ende' (2009).
Hold da op hvor er den skod , ja undskyld mit sprog men hvis skal lave sådan en film næste gang , så lige sig det først.
Dybest set er genren et eller andet i stil med komedierne fra 60'erne og 70'erne.
Det er ikke nogen stor film, dertil er plottet for tyndt - og den lever heller ikke på komikken, der mangler simpelthen galskab.
Alt i alt jævn film i flotte rammer.
Masser af grin, og godt skuespil. Sjov historie. En film der bare skal ses af dem, som elsker Casper Christensen.
Sjov film hvor Rasmus Bjerg virkelig spiller rollen godt. Dog en noget brat afslutning...
Jeg synes den var kedelig og forudsigelig. Og der var ikke mange grin udover dem man havde haft allerede da man så traileren.
2 stjerner fordi det trods alt er en hyggelig og sjov film. Men kunne man ikke have brugt 5 minutter på at konsultere en der kender bare en lille smule til poker? Pokerscenerne er jo noget af det latterligste der nogensinde er lavet på film. Slut-pokerscenen er en total joke som aldrig ville finde sted i virkeligheden, og er enten klippet helt forkert sammen eller bare super lamt lavet. Jeg er fornærmet over så useriøs tilgang til et ellers simpelt spil, og ærger mig over ikke at blive taget seriøs som publikum. Øv!
Bruger anmeldelser (47)
Skriv din egen anmeldelse