Dramaet 'Paradis: Kærlighed' handler om Teresa - en midaldrende kvinde på vej til Kenya på en særlig slags safari. Rygtet blandt veninderne går på, at de smukke, unge kenyanske mænd er vilde med hvide kvinder - og ikke spor kritiske.
Det kræver overvindelse, men snart lærer Teresa at dase på stranden med jævnaldrende, overvægtige kvinder om dagen og forlyste sig med unge, sorte mænd om natten.
Udnyttelsen går begge veje: Kvinderne søger kærlighed og bekræftelse. De unge mænd kræver til gengæld penge til stadig flere syge familiemedlemmer.
Cannes Filmfestivalen var ikke sen til at anerkende Ulrich Seidls drama 'Paradis: Kærlighed', som en af de nominerede til hovedprisen Den Gyldne Palme. Her tabte den dog til en anden østrigsk instruktør, nemlig Michael Haneke med 'Amour'.
Seidls tidligere film, 'Import/Export', blev også vist i hovedkonkurrencen på samme festival i 2007, og instruktøren har til dato modtaget hele 18 priser for sine film rundt om i verden.
Temaet er ikke langt fra den franske/canadiske 'Mod syd' (2005), men stilen er umiskendeligt Seidls egen med et dokumentarisk og foruroligende udtryk.
'Paradis: Kærlighed' er den første del af en trilogi, efterfulgt af Paradis Tro og Paradis Håb, som begge får dansk biografpremiere senere på året.
DR K har på det seneste kørt et ugentligt tema med erotiske temaer. De fleste er film som mange har set - denne var dog en undtagelse, for mig.
Emnet; Ældre mennesker afsted på sexturisme lød på forhånd frastødende. Men at det var kvinder som købte mænd er alligevel så lidt belyst, at det virkede som en interessant vinkel.
Desværre virker filmen ret konstrueret, hvilket i sig selv ikke er mærkeligt. Pointen er selvfølgelig at der ikke følger ægte kærlighed med.
Men det er pænt grænseoverskridende at se 3-4 halv - og helnøgne kvinder + 100 kg, kravle rundt på en nøgen mand i håbet om at få ham i den rette stemning.
Modigt af Ulrich Seidl - og meget modigt af de medvirkende kvinder, som i den grad har smidt alle hæmninger og fordomme.
Filmen er første del af en triologi, som jeg nok ikke får set færdig.
Den får en ekstra stjerne for netop modet.
Har ikke fulgt med i "Syndig natbio", da jeg havde set de fleste film på forhånd, men godt initiativ fra DRK.
Er også fuld af beundring for Seidl, der tør tager nogle af de tunge tabuer op. Ud over "Paradis kærlighed" har jeg set "Paradis Håb", der handler om teenagedatteren til den mor, der i 1. del af trilogien er taget på sexferie. Hende har moderen sendt på sommerlejr for overvægtige børn. Sidste del, der selvfølgelig hedder "Paradis håb", har jeg endnu ikke set.
Denne film ramte mig på nogle lidt sære punkter. Jeg synes virkelig, at det var pinlig opførsel, men samtidig er det jo også sjovt. Man har virkelig blandede følelser, når man ser den, og måden, den er lavet på, gør også, at det hele fremstår som virkeligheden. Man tror næsten, at man ser en dokumentar og ikke en fiktionsfilm (selvom, den er meget virkelighedstro!).
Jeg glæder mig til de 2 andre dele af triologien.
-film som gik ind under huden. Kunne mærke pinlighederne, krummede tæer, flere gange. Sex er en vare som altid har en pris, hvem udnytter hvem.
Meget velspillet film, som gjorde ondt i sjælen. Ulykkelighed.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse