På et plejehjem særligt for ældre operasangere er den vigtigste begivenhed den årlige koncert, som gives i anledning af komponisten Verdis fødselsdag.
Men dette år overskygges den glædelige begivenhed af ankomsten af en ny beboer på hjemmet - nemlig den ultimative operadiva Jean Horton (Maggie Smith).
Jean er en diva med stort D. Hun er verdenskendt for sin vidunderlige stemme og sin skrappe tunge, men hun nægter at synge på sine ældre dage. Kan den gamle diva blødes op og overtales til at give koncert på plejehjemmet?
Dustin Hoffman debuterer som instruktør, hvilket resulterer i en komedie bestående af første klasses britiske skuespillerseniorer. Maggie Smith har med sine 78 år absolut ikke mistet sin gnist og spiller her overfor den erfarne kollega Michael Gambon i deres niende film sammen.
'Kvartetten' er baseret på et teaterstykke af Ronald Harwood, som også har omskrevet historien til film. Harwood skrev også både teaterstykket og manuskriptet til 'Taking Sides' fra 2001.
Dygtige skuespiller og fantastisk klassisk musik, som løfter filmen. En dejlig hjertevarm film, hvor man trækker på smilebåndet.
En kvartet af de ypperligste skuespillere og tillige en samling formidable musikere som også besidder evnen at spille skuespil ledsaget af de dejligste toner der flyder ud af højttalerne.
En lidt sjov film der også sætter de små grå i sving.
Sjov og underholdende film. Hvis sådanne plejehjem var mulige at booke ophold på her Danmark, så vil jeg ikke have noget imod at bo der. Cool
Med sådan en historie og i disse omgivelser kan man jo næsten ikke vente med at bliver gammel. Se den lun dig over en en sød, fortælling og skuespil i top, med skuespillere som for en gang skyld har en gennemsnitsalder på mindst 60. Befriende og fornyende.
Har netop set Kvartetten, og det er lang tid siden, jeg har kedet mig så bravt til en film. Forlod biffen 20 minutter inden filmen sluttede, da min ven og jeg var ved at falde i søvn af kedsomhed... En meget langsom fremadskridende handling - uden humør. Øv,øv!
På en varm og humoristisk måde bliver livets aften sat i relief og gjort bærbar.
Jeg var inde at se filmen sammen med min far (73) og vi syntes begge det var en sød og jordnær film. God musik og meget livsbekræftende samtidig med at den også belyste mere skjulte sider af det at blive ældre. Kærligheden rammer i alle aldre. Jeg vil anbefale den venner og familie :-)
Een af de bedste film, jeg har set i lang tid!
Flot film, instrueret af Dustin Hoffmann
Engelsk humor, dejlige skuespillere og musik.
Man følte sig underholdt.
En nødvendig film for alle, der elsker engelsk humor og topprofessionelle skuespillere! Rørende, varm, underfundig - måske nok mest velegnet til den ældre del af biografgængerne, men vi får til gengæld også en oplevelse af de desværre alt for sjældne.
Kort fortalt er vi på et ældrehjem for pensionerede musikere og sangere under optakten til en årlige koncert, der skal samle penge ind til stedets opretholdelse. Al den jalousi og det brødnid, der igennem årene har skabt venner - og fjender - er stadig lyslevende, og så ankommer operadivaen over dem alle... Det er vidunderligt, varmt og opløftende. Skynd jer at se den, den går nok desværre hurtigt af programmet.
Sjov , varm og underfundig film.
Skøn musik.
Maggie Smith, Tom Courtenay, Michael Gambon ,Pauline Collins og de øvrige velcastede skuespillere præsterer rigtig flot men over dem alle stråler Billy Connolly.
Han er ganske enkelt i en klasse for sig selv.
Fornem instruktør debut af Dustin Hoffman.
Bruger anmeldelser (18)
Skriv din egen anmeldelse