Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Bourne Legacy

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
16.08.2012
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Bourne Legacy
|

I filmen 'The Bourne Legacy' forsøger CIA at undgå en politisk skandale.

Efter Jason Bournes afsløring af den hemmelige Operation Treadstone, der skabte superagenter uden fri vilje, beslutter CIA sig for at lukke projektets efterfølger, Operation Outcome, ned. Og med det menes, at alle agenter og personale skal likvideres omgående!

En af Outcome-agenterne, Aaron Cross (Jeremy Renner), flygter sammen med Dr. Stephanie Snyder (Rachel Weisz), som har været med til at skabe de overmenneskelige agenter. CIA-agenten Byer (Edward Norton) sætter nu alt ind for at finde det undslupne Outcome-par.

'The Bourne Legacy' følger op på handlingen i de tre succesrige film med Matt Damon som Treadstone-agenten Jason Bourne. Den er dog ikke baseret på Eric van Lustbaders roman af samme navn, der udkom i 2004 og som fulgte op på Robert Ludlums bogserie.

Derimod introduceres en ny superagent, der ifølge filmen er endnu mere hårdfør end Bourne. Jeremy Renner, der spiller Cross, er kendt fra den Oscar-vindende krigsfilm The Hurt Locker (2008) samt actionfilmene Mission: Impossible - Ghost Protocol (2011) og The Avengers (2012).

Han spiller over for Rachel Weisz (The Whistleblower) og Edward Norton (American History X).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (490 votes)
3.9
2.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er ikke noget spændende ved at se en agent, der forsøges slået ihjel af sine overordnede, medmindre man føler noget for ham og hans mål. Jeremy Renner viser anslag til både at kunne smile og slås, men særlig tæt på hans figur kommer man ikke, fordi historien mangler den sympatiskabende del." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... Jeremy Renner [kommer] simpelthen ikke ind under huden, som Damon gjorde det. Og selvom den lidt over to timer lange film bugner af fede stunt ... og vild action, så sidder man som tilskuer underligt uberørt." (Henning Høeg)

  • Børsen

    "Desværre er både Cross-karakteren og plottet genbrug fra de tidligere film... Actionscenerne er flotte, men ikke flottere end i forrige. Værst af alt - filmen evner ikke, at gøre Cross lige så farlig som Bourne." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "Den tekniske side af udførelsen fejler som sådan heller ikke noget, det er en yderst velsmurt maskine, vi er vidne til her, som desværre får lov til at køre alt for længe på et lidt for tyndt brændstof." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en skuffelse: Den nye er langt under de tidligeres niveau, som ganske vist også var det højest tænkelige. Mærkeligt, at Gilroy, der skulle være rutineret, har præsteret så kaotisk og uoverskuelig en historie. Samtidig er filmen uden visuel stil og akkuratesse..." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en grundlæggende veldrejet actionfilm, der imidlertid mangler den skarphed i stilen, der kunne have kvalitetsstemplet den som en ægte Bourne." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Plottet er sådan set irrelevant. Da Renner og Weisz finder sammen, bliver filmen endnu en version af den evige thriller om to på flugt. Fra 'De 39 trin' og frem, har det været sådan, og skabelonens styrke fornægter sig ikke. Der er imponerende fysiske sætstykker og en plausibel kemi mellem manden og kvinden." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Karen

Ikke en film for mig.. Hurtig glemt igen

Allan

Fik endelig lejet den nye "Bourne" film , havde også læst alle de dårlige ting der er skrevet om den, men heldigvis den er da pissegod Jeremy Renner er suveræn som i de andre film jeg har set med ham, han minder om ham , han spiller i the hurt locker en tikkende bombe farlig og utilregnelig, rund serien af med både Renner og Damon sammen i en sidste film what a final.

Jonas

Denne bourne var mildest talt rigtig dårlig fordi Jeremy Renner
egner sig ikke til rollen fordi han er ikke lige så farlig som andre CIA agenter som fx. Jason bourne. Poul greengraas afsluttede desuden trilogien i 2007 med The bourne ultimatum.
Der er også visse ting i filmen som er taget fra de andre film fx. motor cyklen som han bruger i jagten til sidst minder meget om den der blev brugt til bil/motorcykel jagten i the bourne ultimatum i tanger. Også de samme film vinkler, Den var meget dårlig og rigtig kedelig, Tony gilroy har forsøgt sig men den blev ikke god.

Wayne

Først og fremmest; Når der er fire film i en serie, så er det ikke en triologi.

Dernæst er det useriøst at give den 1 stjerne, så har du aldrig set en virkelig dårlig film.

Wayne

Hvad sker der lige folkens?

Jeg havde vildt lave forventninger til denne, på baggrund af brugernes dårlige anmeldelser herinde.

Men er du tosset, der er fart over både action og spænding.

Indrømmet, den er tung at komme igang med - jeg var lige ved at stå af indenfor den første halve time. Men når det hele falder på plads og man forstår at de er ved at lukke ned - så holder den hele vejen.

Absolut i den bedre ende som Bourne film, selvom den er en selvstændig historie. Jeg håber der kommer en 2'er. Eller at den kobles sammen, så han møder Bourne.

Mathias

Bortset fra de få actionscener var den rat kedelig.

FilmFaxuser/1051580

Visuelt fejler 'The Bourne Legacy' ikke noget. Den er hæsblæsende og flot lavet. Alligevel gør den det ikke så godt som forventet. Der er bare et eller andet ujævnt der har forfulgt Bourne filmene, siden toeren, så det er altså ikke fordi det her er med en ny hovedperson, at filmen er ujævn, for jeg syntes faktisk at Jeremy Renner er en suveræn erstatning for Matt Damon. Han oser jo af mere råhed med en sydende angst under overfladen. Man køber fuldstændigt hans valg om at føre krig mod hans chefer. Men som sagt, så er der bare et eller andet ujævnt ved filmen, der er grunden til at min stjerne-vurdering stopper på en bedømmelse på tre stjerner. Grunden er bl.a. fordi manuset ikke er så godt som det burde være og kunne være blevet. Altså, den første 'Bourne-film' havde et kompleks univers, den var fyldt med tankevækkende action, glimrende skuespilpræstationer, et udmærket plot, et stjernespækket galleri og saftige konspirationer, tja 'The Bourne Identity' havde sådan set alt. Men lige efter den ufatteligt ringe toere, har det gået ned ad bakke for det fiktive i Bournes missioner, og endda smittet over på denne uskyldige spin-off, hvilket også var ret ærgerligt. Replikkerne kunne godt bruge en finpusning det samme kunne formen også bruge. Historien er fiktiv, men mangler lidt mindre af det realistiske for at kunne virke enormt underholdene, og så mangler filmen i sig selv, mere liv i sig. Ja endte til tider med at kede mig, under somme scener, undervejs!
Men alt i alt er 'The Bourne Legacy' et okay bud, og et kig værd. Dog skal man ikke forvente at filmen kan præstere sit indhold bedre end traileren, eller at handlingen er meget bedre end den lyder, for så store ønsker, kan den tydeligvis ikke klarer. Okay, og får derfor tre stjerner!

- Skrevet af: Casper

gyldenløve

dam der spildte jeg lige en fredag aften på en fantastisk dårlig film mit hoved gjorde ond fordi den var lavet så dårligt og forvirrende så man ikke fattede noget fra starten og da slet ikke når man har hørt at matt fra de første afslog hovedrollen da han var igang med en anden film. så regner man lidt med at det er en fortsættelse af 3eren hallo den få 2 ikke nogen god film i mine øjne er det en kategori b film

Nadineuser/13852

Er den ikke snart færdig... jeg keder mig! - det var den føles jeg havde.

Hvis man ikke har set de tre forgående film, tro jeg denne er en oplevelse, som også kan ligge op til at man ser de gamle. Men når man har set de gamle film er det ingen spænding i denne film. Der ikke nogen nye informationer, der ikke noget spænding, det ligesom om man har taget Jason Bourne historien og smidt den ind i en film. Med undtagelse af man faktisk aldrig lære Aaron Cross særlig godt at kende. Jeg sammenligner på ingen måde disse film, jeg sammenligner hellere ikke Aaron Cross med Jason Bourne. Jeg ser blot på filmen som en del af historien fortælling om de specielle soldater CIA har lavet/udviklet. Men jeg synes virkelig bare det ligesom en film hvor de blot prøver tjene penge. De aktion scener der var i var alt for set før. Havde så meget flash back da de jager hinanden igennem gaderne på motorcykel/motorcross. It's been done before!

Hatten af for skuespillerne, det er jo ikke deres skyld.

jacob

The Bourne Legacy den havde en utrolig fed start og fede fede action scener men jeg syndes at der skulle være mere historie over filmen men hør se den den var fed jeg ville give den fire en halv stjerne men den kan kune få fire

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.