I dramaet 'Amour' har ægtefællerne Georges og Anne begge passeret 80 år. De er pensionerede musiklærere, som nu nyder deres otium i en velholdt lejlighed i Paris.
Deres voksne datter Eva (Isabelle Huppert) er professionel musiker og lever i udlandet med sin engelske mand Geoff (William Shimell), og de to ser sjældent Georges og Anne. Det kultiverede pensionistpar elsker hinanden betingelsesløst og har nok i hinandens selskab.
Men hverdagen vendes helt og aldeles på hovedet, da Anne får et slagtilfælde, der gør hende lam i højre side af kroppen og medfører begyndende demens.
I 'Amour' ses to af fransk films største navne, Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva.
Trintignant slog sit navn fast med roller i franske film som 'Gud skabte kvinden' (1956) og 'Min nat hos Maud' (1969) samt den italienske klassiker 'Medløberen' af Bernardo Bertolucci fra 1970.
Riva spiller overfor ham, og hun havde en hed affære med en gift japaner i Alan Resnais' modernistiske hovedværk 'Hiroshima, min elskede' (1959).
Michael Haneke, Den østrigske instruktør bag 'Amour', er kendt for sine kompromisløse, kunstneriske film med 'Funny Games' (1997), 'Skjult' (2006) og 'Det hvide bånd' (2009) som de mest toneangivende eksempler.
'Amour' modtog en Oscar og en Golden Globe for Bedste udenlandske film samt Guldpalmen i Cannes 2012.
Dette er film kunst på ypperste niveau. Michael Haneke skaber endnu engang en "råt for usødet" historie, der denne gang handler om alderdommens umyndiggørende og destruktive kraft. Det der er helt specielt ved filmen er, at man fornemmer hvordan ægteparrets lejlighed forekommer mere og mere klaustrofobisk efterhånden som filmen skrider frem som selvfølgelig er et symbolsk udtryk for Georges sindstilstand såvel som Annes tiltagende symptombillede.
En film min egen generation og yngre generationer kunne lære meget af.
Klart anbefalelsesværdig.
Amour er et godt eksempel på flot filmkunst. Den har et imponerende skuespil, og der er rigtig mange fantastiske scener der er blevet lavet i et træk. Så klipningen er der blevet sparet meget på!
Som sagt er der heller ikke noget musik i scenerne, men det gør heller ikke noget. Det behøves ikke. Det ville ødelægge noget filmen.
Oplevelsen at se den var også meget speciel. Efter filmen sluttede og rulleteksterne kørte, var der helt stille, og jeg vidste ikke k´hvad jeg skulle sige. Det var en flot film.
Amour er uden tvivl stor filmkunst, og det er ikke sidste gang jeg kommer til at se den! :D
En film der sætter sine spor. Fantastisk og gribende skuespil om en smuk kærlighed mellem to mennesker.
En meget smuk film, om alderdom. Troværdig og velspillet. Den sætter tankerne over sit eget liv i gang. Bør ses.
Filmen er langtrukken og noget af det mest kedelige der nogensinde er lavet.
Har virkelig spildt en aften på at se denne film.
Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule bekymret, da jeg skulle ind og se Amour! Med udsigt til at skulle tilbringe de næste 2 timer og 7 min i selskab med denne film, hvis hovedrolle-indehavere er 82 og 85 år gamle og spiller roller, som er alderssvarende. Ydermere havde jeg læst, at hele filmen, bortset fra de første ca. 4 min., udelukkende foregår i en lejlighed, med hovedsageligt de to på lærredet. Jeg havde bange anelser om, at Amour var et anmelder-kunstflip.
Jeg fandt bestemt Michael Haneke's "Funny Games" for tankevækkende, men mere bizar end egentlig god. Hans sort/hvide Guldpalmevinder "Det hvide bånd" syntes jeg slet ikke om (har dog ved lejlighed tænkt mig at se den igen, i et forsøg på at afklare, om jeg bare ikke forstod den rigtigt...)
Så jeg købte ekstra lakrids, satte mig vældig godt til rette og tog en dyb indånding, da mørket faldt på.
Det er en fantastisk film!
Setup'et lyder jo ikke interessant, men dét som Haneke kan, er netop, at gøre fuldstændig dagligdags situationer til interessante og det synes jeg er ægte filmkunst. Han har længe "truet" med at lave en film om alderdom og her er den så, med bravour. Haneke blev inspireret til filmen efter en syg tante (ved godt, at jeg ikke sælger setup'et bedre med den oplysning ;0) ) og lejligheden er en nærmest tro kopi af den lejlighed, som han er vokset op i, nemlig hans forældres.
Man føler, at man er til stede i den lejlighed og skuespillernes præstationer er så ualmindelig fremragende, at det må kaldes perfektion.
Jeg blev så rørt, at jeg kom til at græde til slut, hvilket ikke er sket siden Lars von Triers "Dancer in the Dark" i år 2000.
Jeg tror filmen rydder feltet til The Oscars - også som bedste film!
En hyldest til kærligheden - En hyldest til livet!
Forvent på ingen måde action, men læn dig tilbage og nyd filmens stille og præcise udtryk.
Det er eminent.
Filmen får 4 stjerner for det fremragende skuespil de 2 hovedpersoner levere.
Men jeg synes at det er en noget deprimerende film, alt går i opløsningen, hvor var datteren og resten af systemet.
En lang film, men et aktuelt tema, og en ganske forfærdelig virkelighed for hovedpersonerne.
Vi har måske godt af at se den, men kan ikke forstå Oscar nomineringen, kontra " de urørlige ".
Smuk og rørende film og for mig som i det daglige arbejder med mennesker der bliver ramt af blodpropper og
hjerneblødning var filmen i sig selv interessant -
Interessant, at se nuancen i at sende patienten på plejehjem eller som her forblive i eget hjem, og hvad der deraf følger af kærlighed og sorg mellem to der altid har elsket hinanden og hvor den ene bliver ramt ,af alvorlig sygdom -
Det var en Amour film ,dog lidt langtrukken skal lige siges -
Fortjente anmelder roser til en meget stærk og meget bevægende film.
Emmanuelle Riva og Jean-Louis Trintignant er blændende.l
Bruger anmeldelser (31)
Skriv din egen anmeldelse