I Andrew Dominiks film 'Killing Them Softly' har Johnny Amato regnet den godt ud. Han sender sine to håndlangere, Frankie og Russell, ud for at røve et hasardspil og i sidste ende placere skylden hos den kriminelle Markie Trattman.
Trattman har nemlig tidligere stjålet pengene fra et spil poker og er derfor oplagt at mistænke for endnu et røveri.
Men den slags har sin helt egen logik, og da pengestærke bagmænd hyrer lejemorderen, Jackie Cogan (Brad Pitt), for at finde frem til mændene bag det seneste røveri, starter en kæde af uforudsigelige begivenheder, hvor kun få sidder tilbage med alle esser i ærmet.
'Killing Them Softly' befinder sig et sted mellem 'Goodfellas' (1990) og Coen-brødrene med en jovial tilgang til vold og et persongalleri, der strækker sig fra småkriminelle og gangstere til lejemordere med vidt forskellige problemer i et USA ramt af recession.
Andrew Dominik instruerer Brad Pitt (som han tidligere har gjort i 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' fra 2007) og skuespillere med rigelig erfaring fra gangsterfilm, fx Ray Liotta ('Goodfellas') og James Gandolfini (TV-serien 'The Sopranos')
Historien er muligvis set før, men den er sjældent lavet så genialt som i den her film. Og herligt at se Brad Pitt med noget karisma, jeg har aldrig helt været den store fan af ham, men han skal dog roses, når han en gang imellem viser, at han stadig godt kan spille.
Det bedste i hele filmen for mit vedkommende, er at man er negativ overfor USA. I næsten hver eneste scene i filmen, får man et nyt lille punkt, hvor man stiller store spørgsmålstegn til overmagten. Det er fedt, at en amerikansk film tør det. Og at der ikke går for meget Hollywood i den. Hele filmen har en enkelt historie, men husk på, når man ser den. At USA som helhed er hovedfokusset i hele filmen. Og det er bestemt ikke på nogen pæn måde, at de udstiller landet på. Det er pisse fedt. Den får 5 store stjerner herfra!
Kan vist roligt sige at jeg ikke er Andrew Dominik fan. Filmen starter ellers godt, med et intenst røveri på et mafia beskyttet poker arrangement. Derfra stikker historien i en del forskellige retninger, der mildest talt virker ligegyldige. Selv når historien genfinder sig selv, er der ikke de store overraskelser at hente i plottet. Da filmen endelig begynder at blive interessant, så slutter den. Jeg må dog give Dominik, at han formår at tiltrække og finde fantastisk talent i form af skuespillerne i filmen, hvilket også var tilfædet i Jesse James... Skuespil præstationerne er fantastiske, men de kan ikke holde filmen oppe alene.
Må indrømme at jeg bliver lidt irriteret over sammenligningen med Tarantino - synes på ingen måde denne film når nogen af Tarantinos film til sokkeholderne!
Den prøver en hel masse, men synes slet ikke det lykkes...
Kim Skotte må har set en anden film, men sådan synes jeg tit det er med ham...
Da den sluttede sad jeg med en følelse af "var det det?" og følte nærmest ikke filmene var gået i gang. Svag historie, men med nogle smukke scener indimellem.. Og tror der var gode intentioner om at lave en anderledes, kunstnerisk film med en form for budskab, men det virkede i hvert fald slet ikke for mig.. Dårligste film jeg har set i lang tid!
Wouw! En helt ny stil for et gangsterfilm. Der er en fantastisk velspillet dialog, der leder tankerne hen på Tarantino. Der er super flotte slow motion action scener, der leder tankerne hen på Dredd 3D.
Men denne film er helt sin egen med en meget mere rå og socialrealistisk stil, end man er vant til at se. Personerne er ikke endimensionelle tegneseriefigurer, men rigtige mennesker. Og derfor virker filmen mere rå og nærværende end eksempelvis Goodfellas og Casino, selv om Killing Them Softly er langt mindre voldelig end hvad man er vant til fra andre gangsterfilm.
Super fed film, meget stemningsfulde scener. Brad Pitt er fab i en helt anderledes rolle. Jeg er vild med denne film.
The reality of the American Dream in the new world economic order seen through the eyes of a gangster organisation.
This film is superbly acted and directed with style and elegance, with the brutality of the gangster “business” in stark contrast. The dialog is spot on, especially between Pitt and Gandolfini.
And if you’re sitting through this movie and you’re not sure what it’s about, the last lines by Pitt’s character make it crystal clear.
Read my full review here:
http://366movies.com/2012/12/31/365softly/
Trods gode præstationer fra Pitt, Gandolfini og Loitta, er der ikke meget at komme efter her!
Grunden til de 3 stjerner, er udover de ovennævnte faktorer, nogle vildt seje "slow motion"-klipninger og et umiddelbart godt oplæg!
Jeg kender ikke Andrew Dominik, men hans forbilleder fejler intet! Tempoet i filmen er gumpetungt, som vi kender det fra NOGLE Tarentino-film, men det er manuskriptet og dialogen slet slet ikke stærk nok til at bære!
Jeg var faktisk på 4 stjerner, inden jeg så slutningen!!! Men en så uforløsende og bovlam "nu har vi ikke mere film"-slutning, gjorde at jeg forlod biografmørket irreteret!!
Det bliver spændende at se hvad Dominik kan arbejde sig op til, i sine næste film, for der er HELT sikkert mere fra hans side!
Ud fra de øvrige anmeldelser, kan jeg tyde, at denne film "deler vandene"! men jeg landede altså på den negative side!
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse