Cookie- og Privatlivspolitik

Crazy, Stupid, Love

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
08.09.2011
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Crazy, Stupid, Love.
|

'Crazy, Stupid, Love' er et romantisk komedie-drama.

Cal Weaver (Steve Carell) er nogle-og-fyrre og lever drømmen – med godt job, dejligt hus, fantastiske børn – alt sammen som resultatet af hans lykkelige ægteskab med high school-kæresten Emily (Julianne Moore).

Men da Cal opdager, at Emily har været ham utro og ønsker en skilsmisse, begynder hans "perfekte" liv hurtigt at falde fra hinanden. Efter at have været uden for datingmarkedet i mange år, er Cal ikke længere den store charmør, så han bruger de fleste af sine aftener alene i hjørnet den lokale bar.

Først da Cal møder den selvbevidste player Jacob Palmer (Ryan Gosling), der bestemt ikke har problemer med at få det andet køns opmærksomhed, får Cal øjnene op for de mange muligheder der ligger foran ham.

Men på trods af Cals ”makeover” og hans mange nye erobringer, er der én ting, der ikke ændre sig, og som synes at fører ham tilbage til, hvor han begyndte.

'Crazy, Stupid, Love' er med bl.a. Julianne Moore (The Kids Are All Right), Ryan Gosling (Lars and the Real Girl, The Notebook), Emma Stone (Easy A), Steve Carell (Date Night), Marisa Tomei (Cyrus, The Wrestler) og Kevin Bacon (X-Men: First Class).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (414 votes)
4.8
3.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "Til sidst vil 'Crazy Stupid Love' ikke bare være en vittig skildring af den dumme kærligheds forviklinger, men en ægte Hollywoodhulker med løsning på alt og for alle. Det er mere dumt end skørt." (Erik Jensen)

  • BT

    "Med lige dele charme, intelligens og kosmisk god kemi serverer 'Crazy, Stupid, Love' en af efterårets mest tilfredsstillende biografoplevelser." (Henning Høeg)

  • Berlingske

    "'Crazy, Stupid, Love' er en god gammeldags karakterdrevet komedie, med et fremragende cast, der er med til at hæve filmen et godt stykke over flertallet af de romantiske komedier." (Louise Kidde Sauntved)

  • Børsen

    "Skuespillernes appeal er generelt et stort plus ved 'Crazy, Stupid, Love', der i tidens tråd (...) forsøger at ruske op i den metaltrætte romantiske komedieskabelon." (Brian Iskov)

  • Ekstra Bladet

    " (...) den første halvdel af filmen, som er fyldt med sjove, grænseoverskridende pinlige replikker og en befriende selvironisk vinkel på genren." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    "... først og fremmest - og helt fatalt - mangler filmen galskab." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Til slut er filmen en humlebi, der kan flyve, skønt fysikkens love siger, at det egentlig ikke er muligt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michael

Kan se den igen og igen, og stadig grine af de samme sjove ting som sker i filmen :)

S. Rico

er grunden til at filmen er værd at se. Han (og Julianne Moore) er fremragende. Filmen har mange gode grin undervejs, dog kun i de scener, hvor Steve Carell er med.

Jeg bryder mig på ingen måde om filmens dyrkelsen af det overfladiske: Giv en mand noget smart tøj på, og lad ham fyre nogle pick-up lines af, så kommer tøserne bare rendende. Helt ærligt! Det er da nedværdigende for kvindekønnet, at de skulle være så dumme. Det går også over min forstand, hvad folk ser i Ryan Gosling. Jeg har efterhånden set ham i 5-10 film. Men endnu har han ikke præsteret at spille skuespil. Det er åbenbart nok at se godt ud og agere cool.

Bortset fra dette lille sure opstød, så er det en ok acceptabel komedie.

Frank

Okay film

jonuser/927757

Jeg kan ikke sige helt præcis hvad, men denne film var en fornøjelse at overvære.

Tina

Ryan Gosling og Emma Stone bærer denne film op på flere stjerner end den egentlig kan rumme. Historien har sine højdepunkter, sjove indslag er der et par stykker af (de fleste er dog afsløret i traileren, så kommer ikke overraskende) og lange, kedelige passager er der rigtig mange af. Det er som om den ikke kommer sådan rigtig igang, selvom den flere gange smager lidt af succes. Men det er så absolut samspillet mellem de førnævnte, der gør filmen lidt bedre. Det er en alvorlig komedie, så den behøver heller ikke få en til at rulle rundt i sædet af grin. Men der bruges for mange minutter på ligegyldighed og gentagelser, og det bliver i den grad lidt kedeligt i længden. Heldigvis kan man nyde hr. Gosling mens man keder sig.

Katja

Rigtig sød, sjov og lidt alvorlig komedie!

Se den, se den, SE DEN!

Wayne

Dog er Steve Carrel set sjovere end i denne film. Der er lidt for meget sødsuppe, det ender alligevel godt altsammen Hollywood. Specielt temaet med den 17 årige barnepige, var lige i overkanten tåkrummende. Alt i alt god underholdning.

Maria

Sjældent får komediefilm mig til at grine så meget som Crazy Stupid Love gjorde. Jeg kan godt lide måden filmen er sat sammen på, og Steve Carell er en af mine yndlings komedieskuespillere, så det var bare et ekstra plus. :)

Line

Filmen er super god og sjov efter min mening. Der er mange ting i den som man ikke lige havde regnet med at komme og rigtig mange fede replikker :) Det er meget længe siden jeg har grinet så meget som til den film. Jeg grinede virkeligt så tårene trillede :)

Gubbixd

Det er en virkelig god film. Den er charmerende og sjov. Lidt forudsigelige nogen steder, men det skal der da også være plads til :)

Gode skuespillere (elsker kombinationen af Emma Stone og Ryan Gosling - de spiller rigtig godt sammen).

Vil helt sikkert anbefale at man tager sig tid til at se denne film :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.