Cookie- og Privatlivspolitik

War Horse

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
26.01.2012
| |
2 timer 26 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
War Horse
|

'War Horse' er et krigsdrama, baseret på Michael Morpurgos populære børnebog fra 1982, der også har haft stor succes som teaterstykke.

Albert (Jeremy Irvine) er tæt knyttet til sin hest Joey, og det får derfor uoverskuelige konsekvenser, da hans far (Peter Mullan) sælger hesten til det britiske kavaleri.

Forude venter der Joey en hård skæbne i skyttegravene under 1. Verdenskrig, og den unge Albert drager nu til Frankrig og krigens rædsler for at blive genforenet med sin hest.

Filmen er instrueret af Steven Spielberg, der tidligere har arbejdet i krigsfilms-genren på 'Saving Private Ryan' (1998).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (234 votes)
4.5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en solid historiefortælling med hjertet på rette sted og ganske stramme tøjler på violinmusikken." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... det [er] hverken sentimentaliteten eller den forudsigelige handling, der gør filmen middelmådig. Problemet er derimod en række scener, der gør for logik, hvad AC/DC gør for easy listening. Men er man villig til at se stort på disse åbenlyse og - ærlig talt - irriterende problemer ved filmen, kan den ses som middelgod familieunderholdning." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    "... vellykket, ambitiøs og ikke så lidt dristig." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "... den får på alle violiner. Men filmen er i det hele taget så gennemført uplausibel, at det nærmer sig det uspiselige... Så afgjort Spielbergs ringeste film siden 'Hook' fra 1991. Hvis ikke hans værste nogensinde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... kitschet og kikset." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Fornemt forfører filmen os gennem de mange skift i stemninger og scenerier med overlegen lækker fotografering og sikkert spil. Indimellem bliver sentimentaliteten for corny, og man må kigge væk for ikke at le højt. Men som regel truer tårende kort efter i en film, der er solid og rørende..." (Erik Jensen)

  • Weekendavisen

    "Det bliver endelig for meget og for tykt. Ellers er filmen stærk og solid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Spændende film om 1. Verdenskrig.

Star

Film

Flot film godt lavet

Men synes at den er lidt kedelig efter min mening

Elisauser/957038

Jeg var ret så skeptisk for at skulle se denne film, for jeg er ikke den store heste-tøs osv. men historien var så god, man forstod hele tiden hvad der skete, og sammentidligt ser man også forholdene som de jo var under 1. verdenskrig. Filmen var også meget rørende og fælde da også en lille tår.

mia

Og som hestemenneske, er den både betagende, storstået og tårevædende ;)

Wayne

sammenligne War Horse med Titanic - og så alligevel.

Titanic sank i 1912 og 1. verdenskrig startede i 1014. Og da filmen War Horse tager sin begyndelse noget tid inden krigen - så starter de næsten på samme tid.

Herudover er udgangspunktet det samme, nemlig England. Og som i Titanic er de helt store violiner kørt i stilling - så vi er sikre på at skulle knibe flere tårer, undervejs.

Spiebergs intention har da også været at skabe et episk mesterværk - på højde med Titanic. Desværre forfalder han til at skære det alt for meget ud i pap for tilskueren, hvilket er typisk amerikansk - for alle skal forstå pointen. Herudover er filmen på et tidspunkt så højt oppe i tempo, at vi knapt når at holde af de mennesker som er med, før de er væk igen.

Men som sagt, der spilles på alle følelser - og filmen er stort anlagt, med kæmpe kulisser særligt på slagmarken.

Spielberg brænder dog ikke for alvor igennem, man er rørt ja - men det varer ikke ved efter filmen og den sidste tåre er blevet presset ud.

Men det er Spielberg, og selv når han ikke er bedst så er han god. Kulisserne, musikken og sceneriet er til 6 klare stjerner. Historien er dog kun til 3 - og historien vejer trods alt mest.

Derfor ender jeg på 4, totalt.

Bjarne

Kliche på kliche i kitschet og kikset film om en ædel krikke

Line FS

En ret så anstrengende film hvis du spørger mig.
For sukkersødt det hele, replikkerne fungerer slet ikke og man sidder bare og tænker "Ah, come on! Det kan du ikke mene" (Må erkende jeg sad og sagde kommentarer som dette højt da jeg så filmen, stakkels min veninde, haha). Havde virkelig svært ved at tage størstedelen af filmen seriøst. Filmen var en blanding af en børnefilm med dyr som hovedpersoner (faktisk mere en bog med de mange skiftende historier hele tiden) og noget som gerne ville være en krigsfilm... Synes på mange måder det var anstrengende at det var denne hests historie man skulle følge hele tiden, da man jo ikke kunne identificere sig med den - så hver gang man nåede til nogle nye personer man begyndte at identificere sig med eller forstå, så blev man revet ud og skulle starte helt forfra på noget nyt. Det gjorde at man aldrig helt kom ind i filmen, men svævede sådan forvirret ovenover.
Og så var det hele bare alt alt for meget for min smag. En typisk omgang amerikansk kvalme x 10. For sukkersødt og urealistisk. Replikkerne var som taget ud af en børnefilm, og selvom det for det meste var nogle virkelig dygtige skuespillere, så kunne de ikke overbevise mig...

Udover det, var der nogle gange imellem nogle flotte scenerier og billeder. Men ofte blev det lidt for overdrevende og lyssætningen virkede virkelig unaturlig.

Lars Michael

Jeg ville ikke sige at det er et mesterværk,men en flot film det er det,meget godt lave gode billeder osv.

Frank

Dårlig film

Mikkel Poulsen

Synes virkelig den var god, men dog også lidt sørgelig kunne ik lade vær med at fælde en tåre eller 2. Men den måde historien er godt skruet sammen på så kommer hesten, Joey hos Albert så kommer den hos englænderne som skal i krig mod. Tyskland så kommer den hos tyskerne, så finder 2 drenge den og prøver og flygte men bliver dsv skudt, så kommer den hos en pige og en bedstefar men kommer så et andet sted hen, også bliver den sat i krig med trækkende tanksvogne, også bliver den viklet ind i pigtråde, men finder så Albert igen, virkelig smuk lavet og god film ik noget og sige til at den har vundet 6 oscar nomineringer for b.l.a bedste film, for en god film og virkelig smuk lavet er den fandme altså, helt sikkert en jeg ville købe på dvd engang når den bliver sat ned i pris.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter