Den danske gyserfilm 'Sidste Time' kom i kølvandet på den store succes som Nattevagten fik i 1994.
Filmen handler om en gruppe gymnasieelever, der lukkes inde på deres skole efter lukketid. De begynder at dø én for én, en gal morder er løs. Men hvem er han?
Samtidig følger et tv-hold begivenhederne udenfor skolen. Men hvorfor er de forud i tid?
'Sidste Time' blev en stor biografsucces i 1995 og solgte over 100.000 billetter.
Gyseren var skrevet af den danske forfatter Dennis Jürgensen, som også har skrevet bogforlægget til Kærlighed ved første hik. Det var instruktør Martin Schmidts spillefilmsdebut, og han har senere samarbejdet med Jürgensen på gyserfilmene 'Mørkeleg' (1996) og Bag det stille ydre (2005).
Lyt til vores 25-års jubilæumspodcast om filmen med Martin Schmidt og Dennis Jürgensen her.
Frygteligt forsøg på at lave en dansk teenagegyser med lidt splat og mystiske hændelser i mørke afkroge. Frygtelig kan selvfølgelig tolkes som ros for uhyggelig. Men tag ikke fejl, det eneste der er uhyggeligt her, er hvor dårlig Sidste Time er. Martin Schmidt havde i en årrække denne lavbudget genre som speciale, men nu er han vist skiftet til overgearede børnefilm for hele familien.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse