Cookie- og Privatlivspolitik
Hurra! Den italienske skrækmester Dario Argento fylder 80 år

Hurra! Den italienske skrækmester Dario Argento fylder 80 år

Filmisk foregangsmand, instruktør-ikon og levende legende

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Hvis navnet Dario Argento ikke umiddelbart siger dig noget, så tillad mig at indvie dig i den italienske filmskabers verden af mord, mystik og medrivende plotdrejninger.

Mesterinstruktøren fylder nemlig i dag - den 7. september - 80 år. Han kan med god ret kaldes en levende legende. Hvorfor? Det kommer jeg til.

Det er netop i forbindelse med hans fødselsdag, jeg hylder manden og hans genredefinerende film. Særligt hans film fra 70’erne og 80’erne.



En morderisk genre får forførende form
Jeg vil i denne blog fokusere på Argentos karriere som instruktør, mit forhold til ham, hans formidable film og ikke mindst giallo-genren.

Gialloens storhedstid var i 60’erne med en anden italiensk instruktør som banebryder, nemlig Mario Bava, der allerede i 1963 var på banen med det sort/hvide og dragende mordmysterie ’The Girl Who Knew Too Much'. En film, der betragtes som den første giallo.

Men så kom Argento tordnende frem som fornyer af genren i 70’erne. For netop hans karriere som instruktør startede i 1970 med debutfilmen og den genredefinerende giallo The Bird with the Crystal Plumage.

Men hov, vent nu lige lidt! For hvad er en giallo egentlig? Godt spørgsmål. Der findes nemlig mig bekendt ikke en officiel definition af genren.



Hvad pokker er en giallo?
En giallo er, hvad man måske kort kan beskrive som en italiensk thriller - eller et mordmysterie, om man vil - det med en lang række særegne kendetegn. Man kan nemlig ikke sige Argento uden også at sige giallo.

Giallo-genren involverer bl.a. ofte detektivarbejde, et kringlet krimiplot, udpenslede mord, psykologiske elementer samt exploitation og sexploitation. Sidstnævnte ofte forenet i opfindsomme mord på kvinder. Dette gør sig ikke mindst - og til min fryd - gældende hos Argento.

Videre finder man også hos den italienske instruktør en stilfuld forening af billede og lyd. Den visuelle side og musikken spiller nemlig en stor rolle hos ham, hvor bl.a. kamerature - så som brug af zoom og legende POV - dynamisk sætter bl.a. hans mord i scene.



Hvad angår musikken hos Argento, så spiller den altså også en stor rolle for oplevelsen med hans film.

Argento har eksempelvis arbejdet med mester-komponisten Ennio Morricone, der bl.a. har lavet musikken til ‘Four Flies on Grey Velvet’, mens bandet Goblin og dets medlemmer har stået for musikken til film som Tenebrae, Deep Red og Suspiria.

Således er plottene hos Argento altså også båret af sin form, mens selve udfoldelsen af narrativet af og til kan synes at stå en smule i anden række. I hvert fald hvad helt logiske plottråde og fortællermæssigt fokus angår.

Dette er dog for mig en stor del af charmen ved Argentos giallo-film - og genren i det hele taget.



Ingen giallo uden en mystisk morder!
Hertil kommer, at man hos Argento ofte også finder en ukendt og maskeret morder iklædt læderhandsker. En morder, hvis identitet som oftest først afsløres i filmens klimaks.
 
Man finder desuden hos den levende legende temaer som vanvid, fremmedgjorthed, hukommelse, seksualitet, traumer og paranoia, mens hovedrollen ofte er en outsider i uvante omgivelser, der uvildigt vikles ind i et mordmysterie.

Netop optrevlingen af morderens identitet kan siges at være et grundelement i genren og ikke mindst i Argentos giallo-film.

Der er som sagt ikke nødvendigvis en fast genrebeskrivelse af giallo, men jeg har her gjort mit for at give et kort indblik i den morderiske genre, der så småt ebbede ud i 80’erne.



Fire Argento-film du kan starte med
Hvor skal man dog starte, hvis man vil dykke ned i Argentos film?

Her er mit bud på fire af hans film, der er et godt sted at starte. De er listet kronologisk, hvilket jo passende også kan være rækkefølgen, du ser dem i.

Ganske vist var The Master of Horror - som Argento også passende kaldes - senest aktuel med en film i 2012, nemlig den udskældte ‘Dracula 3D’.

I horisonten er det dog teaset, at han skulle være på vej med filmen ’Occhiali neri’ med premiere allerede til næste år. Vi får se.

Det er dog filmene fra hans første to årtier som instruktør og manuskriptforfatter, der (oftest) peges på, når de bedste film i hans oeuvre fremhæves. Det gør jeg også - selvom jeg har en svaghed for hans øvrige film.



‘The Bird with the Crystal Plumage’ (1970)
Som nævnt var denne debutfilm med til at gøre giallo-genren endnu mere populær - og er desuden den første film i Argentos dyretrilogi, der også består af de anbefalelsesværdige ’The Cat o' Nine Tails' og ’Four Flies on Grey Velvet’.

Plottet i debutfilmen er klassisk giallo. Her er nemlig tale om et snedigt udfoldet mordmysterie, hvor man følger amerikaneren Sam Dalmas, der er på ferie i Rom. Han overværer her et mordforsøg af en maskeret morder, hvilket er starten på en jagt efter den mystiske gerningsmand

’Deep Red’ (1975)
Den ambitiøse og dejligt kringlede fortælling i dette giallo-mesterstykke folder sig ud om pianisten Marcus Daly, der overværer et blodigt mord i Rom.

Således er et for genren klassisk mordmysterie skudt i gang, der atter byder på en læderhandskeklædt morder, brutale drab og traumer, videre til smukke billeder og et dragende score. Mesterligt!



‘Suspiria’ (1977)
Med den farverige ‘Suspiria’ forlod Argento for en stund giallo-genren og bevægede sig ind i det okkulte gys. Et unikum af en film og i mine øjne et sandt mesterværk. en milepæl ikke kun i genren, men også i filmhistorien.

Man følger en amerikansk balletstuderende, der ankommer til en prestigefuld danseskole i Tyskland. Det skal dog vise sig, at skolen huser grusomme hemmeligheder. Instruktøren Luca Guadagnino gentænkte desuden gyset i 2018 med den vellykkede film af samme navn.

‘Tenebrae’ (1982)
Endnu en gang møder man i Argentos 80’er-giallo en amerikansk protagonist - her en krimiforfatter - der bliver viklet ind i en række mord i Rom, som er forbundet til hans nyeste bog.

Dette afstedkommer blodige øksemord, et herligt manipulerende plot samt sælsomme flashbacks, læderhandsker og et lækkert score af medlemmer fra gruppen Goblin.



Dario Argento er i sandhed en levende legende
Som jeg indledningsvis skrev, så er Argento en levende legende. Ikke kun i min filmverden, men for fans verden over.

Jeg håber desuden, at jeg har inspireret til at dykke ned i hans film - og giallo-genren i øvrigt. For mig var det i hvert fald kærlighed ved første mord, da jeg i sin tid tog livtag med Argentos film.

Du bør gøre det samme. Det vil du ikke fortryde - medmindre du altså ikke tør?

Bjarke Friis Kristensen
Bjarke er en fast del af kino.dk, hvor han aldrig går af vejen for at skrive om gys, gru og grumme mord. Hans hjerte bløder nemlig for filmisk snask i alle afskygninger. Fra kannibaler og mordere til spøgelser og monstre. Han går dog heller ikke af vejen for en god romantisk komedie.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.