Cookie- og Privatlivspolitik
5 grunde til at Pearl Harbor er undervurderet

5 grunde til at Pearl Harbor er undervurderet

Forsvar for Michael Bays krigsfilm

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

I forbindelse med den biografaktuelle krigsfilm Midway, bringer vi et blogindlæg skrevet af Ditte Christensen, der er tidligere universitetspraktikant på kino.dk.

Indlægget handler om en anden krigsfilm, der også finder sted under Anden Verdenskrig, nemlig Michael Bays Pearl Harbor fra 2001.

For er 'Pearl Harbor' egentlig så dårlig, som den fra flere kanter er blevet kategoriseret? Bl.a. med hele ni Golden Raspberry Awards - en prisfest for de værste film.

Du kan købe dine billetter til 'Midway' herunder:

Det historiske drama 'Midway' gengiver det ikoniske søslag mellem den amerikanske og japanske flåde under 2. verdenskrig med et ensemble-cast bestående af bl.a. Ed Skrein, Patrick Wilson, Luke Evans og Woody Harrelson.

Slagets begivenheder fortælles gennem de modige krigskommandanter og piloter, der er formåede at vende krigens gang kort tid efter netop Pearl Harbor.



'Pearl Harbor' er som nævnt blivet mødt af negative røster, men den blev faktisk også nomineret til fire Oscars og to Golden Globes - bl.a. i tekniske kategorier og for musikken. 

Man kan dog måske godt nikke genkendende til noget af kritikken - bl.a. af dialogen. Til trods for dette, må jeg indrømme, at jeg ELSKER filmen og ihvertfald har set den over ti gange. 

Måske er det bare mig, der er en sucker for romantiske film med episke kærlighedshistorier. Om ikke andet er jeg i hvert fald vild med 'Pearl Harbor', som jeg her har lavet en liste med fem grunde til er totalt undervurderet:

1. En episk kærlighedshistorie
Meget kan man sige om Ben Afflecks karakter Rafe McCawley - som for mig at se er lidt af en pralehals og smart-i-en-fart - men Rafe og Evelyn Johnsons (Kate Beckinsale) romantiske forhold giver mig også næsten sommerfugle i maven. Desværre fik parret en nominering for værste on-screen par tilbage i 2001.

2. Action-scenerne
Uanset hvor meget, man prøver, kan man ikke komme udenom, at action-scenerne i filmen er utrolig godt lavet. Hele scenen, hvor japanerne bomber Pearl Harbor, har nogle vilde visuelle effekter og lydeffekter, som man kun kan blive revet med af, og som den også blev Oscar-nomineret for.

3. Dorrie Miller
Til trods for, at Dorrie Miller intet har med de andre karakterer at gøre - den gruppe af sygeplejersker og piloter, vi følger - spiller han alligevel en væsentlig rolle i filmen. Miller (Cuba Gooding Jr.) var nemlig en afroamerikansk sømand, som under angrebet på Pearl Harbor tog kampen op mod japanerne. Han var den første afro-amerikaner til at modtage et Navy Cross. Jeg synes, at det er rigtig fint, hvordan filmen gør plads til at hylde ham og hans indsats. 

4. Den undervurderede loyale ven
Mens filmens dramatiske trekantsdrama mellem Rafe, Evelyn og Danny foregår, lægger man næsten ikke mærke til den undervurderede loyale ven, som er mindst ligeså modig som de to hovedkarakterer. For mig er det svært ikke at holde af karakteren Red Winkle (Ewen Bremner). Han er med fra start til slut og melder sig tappert til Doolittle-angrebet - ligesom de andre - og mister endda sin forlovede i filmen. 

5. Den eneste rigtige slutning (SPOILER)
Til trods for, hvor meget det knuser mit hjerte, at vi må sige farvel til Danny Walker (Josh Hartnett) i slutningen af filmen, ser jeg det som den eneste rigtige slutning. Evelyn Johnson kan jo med god grund ikke være sammen med dem begge, så da hun fortæller Rafe, at hun er gravid med Dannys barn, knuses mit hjerte en smule, eftersom jeg var team-Rafe hele vejen. Jeg synes også det er tydeligt, at det er Rafe, hun helst vil være sammen med, så jeg ser ikke, at det kunne have endt på nogen anden måde. 

Du kan købe dine billetter til 'Midway' herunder:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.