Cookie- og Privatlivspolitik
Quentin Tarantinos filmografi #5: Death Proof

Quentin Tarantinos filmografi #5: Death Proof

Fuld drøn på Kurt Russell som Stuntman Mike

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

I forbindelse med Quentin Tarantinos kommende film Once Upon a Time... in Hollywood laver vi en kronologisk gennemgang af alle hans film. Vi er nu kommet til hans femte film, nemlig den bildrønende Death Proof fra 2007.

Køb dine billetter til Once Upon a Time... in Hollywood herunder:



Titel: 'Death Proof'
År: 2007
Genre: Action, exploitation
Instruktør: Quentin Tarantino
Medvirkende: Kurt Russell, Zoë Bell, Rosario Dawson, Vanessa Ferlito, Sydney Tamiia Poitier, Tracie Thoms, Rose McGowan, Quentin Tarantino og Eli Roth

Hvad handler ‘Death Proof’ om?
Lad mig lige lægge ud med at sige, at denne blog indeholder spoilers for filmen. Så er du advaret.

Plottet er imidlertid ligeså medrivende som det er simpelt. Men følger nemlig to forskellige grupper af kvinder, der begge får den kølige og cool Stuntman Mike og hans brølende dræberbil på nakken.

Kvinderne får dog – naturligvis - deres brutale hævn i sidste ende. Som det nu hører sig til i sådan en hævn-film.

Ja, det er faktisk det. Præcis som i de gode gamle Grindhouse-dage. Et ligetil og klassisk morder-versus-kvinder-og-hævn-plot med et Tarantinosk bil-twist. Lækkert!



Dobbelt-featuren Grindhouse
Den morderiske Stuntman Mike står som en af Quentin Tarantinos mest mindeværdige karakterer. Det med god grund. For Kurt Russell leverer karakteren med både autoritet og naturlig coolness – og i sidste ende en dejlig overgjort ynkelighed, når først kvinderne giver ham bøllebank, kamp til stregen og mere til.

’Death Proof’ står dog ikke alene, men blev serveret som den ene del af to film i samarbejde med Robert Rodriguez på projektet Grindhouse, hvor Rodriguez’ film var Planet Terror.

De to film blev lanceret med en række falske trailers for film, der ikke findes – for på den måde at genskabe den originale Grindhouse-følelse.

Det var dog ikke som en dobbelt-feature, at ’Death Proof’ havde premiere her i landet, hvor den blev udsendt alene og uden falske trailers.



En hyldest til 60’erne og 70’ernes Grindhouse-film
Tarantinos femte spillefilm er således også en hyldest til de såkaldte Grindhouse-film fra 60’erne og 70’erne. Men hvad er Grindhouse-film egentlig? Jo, det kan beskrives som bl.a. explotation-film fra 60’erne og 70’erne, der som regel indeholder både uhæmmet action og bandeord samt vold og flotte kvinder, vvidere til sin del af provokerende og overskridende elementer.

’Death Proof’ er således med samme indhold en hyldest til lavbudget-filmene – det komplet med slitage på billedsiden for at efterligne de gamle films skrattende filmruller.

Grunden til, at vi her i Danmark måske ikke er videre bekendte med begrebet Grindhouse er, at Grindhouse-biograferne overvejende er et amerikansk fænomen, hvor publikum kunne se to film for én films pris.

På den måde kan man sige, at Grindhouse-biograferne var en pendant til Drive-in-biograferne, der modsat viste mainstream-film.

Biograferne var bl.a. netop så populære på grund af, at filmproducenterne var uafhængige og altså ikke underlagt den strenge censur i Hollywood.

Grindhouse-biograferne døde desværre ud med både VHS-båndet og Betamax’ indtog i 80’erne, da man herved kunne opleve de voldelige og underholdende film derhjemme.



Hvorfor er ’Death Proof’ en umiskendelig Tarantino-film?
’Death Proof’ har mange af de kendertegn, som Quentin Tarantino allerede med sin femte film var blevet kendt for – og efterfølgende også har tilført sine film.

Man finder naturligvis en lang række af referencer til andre film og tv-serier. Her finder man således referencer til alt fra The Wizard of Oz fra 1939, Rio Bravo fra 1959 og Psycho fra 1960, videre til mindre kendte titler som 'Faster, Pussycat! Kill! Kill!' fra 1965, 'The Toxic Avenger' fra 1984 fra 1970 og 'The Cat o' Nine Tails' fra 1971, hvor flere dele af dets score bliver brugt i 'Death Proof'.

Netop musikken i filmen spiller – som i Tarantinos øvrige film – en stor rolle. Både scoret, men i særdeleshed også soundtracket. Det lige fra den sexede ’Baby It's You’, videre til den fræsende ’It's So Easy’ samt ikke mindst ’Down in Mexico’, der bruges i en af filmens mest ikoniske scener.

Det er nemlig i scenen, hvor Vanessa Ferlito i rollen som Arlene giver Stuntman Mike en sensuel lapdance. Frækt og forførende. Hvilket jo passende leder videre til et andet Tarantono-kendetegn – nemlig hans fod-fetisch.



Her er der nemlig bl.a. et voyeuristisk close-up af Rosario Dawsons fødder i rollen som Abernathy.

Jeg må heller ikke glemme dialogen, der ikke altid skubber plottet videre, men er en pointe i sig selv – bl.a. også i kraft af sine citat-venlige replikker. Her bl.a. en snak omkring tjald og drenge i bilen med den ene af kvindegrupperne.

Filmen disker naturligvis også op med de obligatoriske bandeord samt eksplicit vold, hvilket bl.a. ses i det blodige og lemme-afrivende sammenstød mellem Stuntman Mikes sorte og dødningehovedbeklædte kølerhjelm med en and på fronten.

Vi får da også lige et af Tarantinos kendetegn, hvad skud angår – nemlig skuddet nede fra en bil og op på dem, der kigger ned i den. Det ser man bl.a. også i Reservoir Dog og Pulp Fiction.

Nå ja, og så dukker Tarantino også selv op i en lille cameo som bartender.



’Death Proof’ er en af mine Tarantino-favoritter
Egentlig er alle Tarantinos film favoritter, men ’Death Proof’ har en særlig plads i mit hjerte, da netop Grindhouse-filmene også har en særlig plads i mit hjerte med al sin vold og action samt damer og bandeord.

Så selvom denne fræsende film måske ikke just er en af Tarantinos største film, så er det altså en hidsig og underholdende lille knaldperle af en film.

Giv den en chance til – eller se den for første gang. Det vil du ikke fortryde.

Køb dine billetter til Once Upon a Time... in Hollywood herunder:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter