Cookie- og Privatlivspolitik
Oversete favoritfilm #33: David Cronenbergs Spider

Oversete favoritfilm #33: David Cronenbergs Spider

Et snigende psykologisk drama med Ralph Fiennes

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Skrevet af Michael Lillegaard Larsen

Sindet er en skrøbelig størrelse og en film, der om noget skildrer det skræmmende godt, er David Cronenbergs noget oversete og fremragende Spider (2002), som bygger på romanen af Patrick McGrath. 

Den canadiske filmmager er mest kendt for at udforske menneskekroppens rædsler med brug af klamme effekter. Jeg glemmer aldrig det eksploderende hoved i Scanners (1981), hullet i James Woods' mave i Videodrome (1983) og i sådan grad Jeff Goldblums forvandling til et flue-monster i The Fly (1986).

Alle sammen billeder, der blev tatoveret i hjernen på mig efter den første gang, jeg så dem.

Men med ’Spider’ tog Cronenberg en anden retning. Han skiftede de kødelige rædsler ud med et blik dybt ind i manden Cleggs forpinte sjæl - spillet af Ralph Fiennes.



Når man ser Clegg første gang stå ud af et tog, er han et menneskeligt vrag at se på.

Han er total uhygiejnisk og er iklædt flere lag af meget snavset tøj. Ensomt går han igennem Londons gader, indtil han når et herberg for psykisk afvigende personer, der styres med hård hånd af Mrs. Wilkinson (Lynn Redgrave).

Clegg kaldes for Spider på grund af sit behov for at lave tråde og flette dem sammen, så de danner et spindelvæv. Hele filmen forgår ind og ud af hans sind, når han besøger sit gamle barndomshjem. Der vælter det ud med minder om hans far (Gabriel Byrne), som muligvis har myrdet sin kone og erstattet hende med en anden kvinde.

Både konen og elskerinden spilles af Miranda Richardson, hvilken øger filmens creepy-faktor. Man bliver ligeså forvirret som den sølle Clegg i takt med, at filmen slæber sig frem.



Filmen er ikke drevet af tempo og forventer man det, bliver man bare skuffet. ’Spider’ blev også fejlagtigt markedsført som en højspændt psykologisk thriller. Den er mere en psykologisk udforskning i skizofreni, dog uden at det skal tages for klinisk bogstaveligt.

Det er den mest nedtonende film fra David Cronenberg til dato, og han havde valgt at lægge chokeffekterne til siden. Hovedattraktionen er Fiennes som Spider. Det er en af hans bedste roller, og det siger ikke så lidt i forhold til andre gode roller, man har set ham i.

Ralph Fiennes formår at udtrykke meget uden at bryde sit minimalistiske skuespil. Det er som at overvære en masterclass i underspil.



Miranda Richardson fortjener bestemt også ros for at spille forskellige roller ud fra Cleggs synspunkt. Både hende, Fiennes og Cronenberg droppede at få løn for deres arbejde, så filmen kunne blive lavet færdig, da den havde et lille budget på 10 millioner dollars.

Resultatet er en modig og dyster film, der så afgjort ikke er kommerciel. Cronenberg jokede engang i et interview med forskellen på en Hollywood-film og ’Spider’. Han sagde: "Der er Spider-Man, og der er Spider!"

Er man til psykologiske dramaer, der trænger ind under huden på en underspillet facon, er der meget at hente i ’Spider’. Det er måske ikke en film, man ser en hyggelig lørdag aften med popcorn og cola. Men trænger man til at blive udfordret, så se endelig ’Spider’ og bliv både overrasket og forstyrret!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter