Cookie- og Privatlivspolitik
Derfor er Aladdin den bedste Disney-klassiker nogensinde

Derfor er Aladdin den bedste Disney-klassiker nogensinde

Hvilken er din favorit?

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Når snakken går på, hvilken Disney-film der er den bedste, er meningerne mange.

Disneys samling af udødelige klassikere er lang og indeholder mange film, der betyder rigtig meget for mig. Alligevel kommer svaret altid prompte, når jeg bliver spurgt, hvilken der er min favorit: ALADDIN

Historien om gadedrengen Aladdin der bliver forelsket i den smukke prinsesse Jasmine, møder lampeånden Genie og får stærk modstand af den onde Jafar, er egentlig en lotto-historie krydret med lidt 'Romeo og Julie'-tematik, og har måske ikke den mest interessante handling, vi har set fra Disney. Kigger man på kræfterne bag filmen, er det dog helt berettiget at placere den øverst på listen.

Nogle af branchens allerbedste 
Filmens to instruktører, Ron Clements og John Musker, debuterede sammen i 1986 med en anden disney-klassiker - nemlig Mestermetektiven Basil Mus og har siden siddet sammen i instruktørstolen på klassikere som Den lille havfrue, Herkules, Skatteplaneten, Prinsessen og frøen og Moana. De to sidstnævnte modtog de begge en Oscar-nominering for. Her er altså tale om to erfarne Disney-instruktører. Foruden Clements og Musker, der (sagt med alt respekt) står bag den mere anonyme del af skabelsesprocessen, har 'Aladdin' også brugt nogle af branchens bedste på de mere eksplicitte områder.


Musikken
Når Disney skal have lavet musik til en ny tegnefilm, er der næsten altid garanti for kvalitet. Dette kan hænge sammen med, at de har råd til at hyre nogle af de allerbedste filmkomponister. Manden bag den fortryllende musik til Aladdin er Alan Menken, der har stået bag scoret til bl.a. Den lille havfrue, Pocahontas og Skønheden og Udyret. Sidstnævnte var den første animationsfilm der modtog en Oscar-nominering i kategorien Bedste Film. Med otte Oscar statuetter er Alan Menken blandt de mest oscarvindende personer i filmhistorien.

’Aladdin’s to Oscars var da også Menkens fortjeneste, da han stod bag scoret til filmen samt musikken til duetten ’A Whole New World’, der modtog statuetten for bedste Originale sang.

 


Sangene
Med sange som ’A Friend Like Me’, A Whole New World’, ‘One Jump Ahead’, ‘Prince Ali’ og ‘Arabian Nights’, bliver der leveret det ene fantastiske øjeblik efter det andet. De to førstnævnte modtog hver en Oscar-nominering i kategorien Bedste Originale Sang, og havde begge Tim Rice som sangskriver. Rice har tidligere, i samarbejde med bl.a. Elton John, leveret uforglemmelige sange til Disney-film som ’Løvernes Konge’ og ’Skønheden og Udyret’.

Sangen ’A Whole New World’ er rammen for en af de mest romantiske Disney-scener. Om den, som sang, er bedre end fx ’Can You Fell the Love Tonight’ fra Løvernes konge, kan diskuteres, men i filmens kontekst er den de fleste overlegen, når det kommer til romatik. 'Aladdin's romantiske højdepunkt overgår 'Løvernes Konge's da den ikke har det komiske indslag, vi ser fra Timon og Pumba. Dette gør at romantikken i ’Aladdin’ står helt klart.

De festlige sange i ’Aladdin’, ’Friend Like Me og ’Prince Ali’ bliver leveret af lampeånden Genie, hvis stemme kommer fra ingen ringere end Robin Williams. Sangen ’Friend Like Me’ er stadig klart den bedste af de mange festlige sange i Disneys univers – og der er virkelig mange gode.

 


Karakterne
Skaberne bag 'Aladdin' leverede i 1992 nogle af Disneys mest ikoniske karakterer. Bedst kendt er nok lampeånden Genie, der, som nævnt tidligere, blev udødeliggjort af Robin Williams. En anden interessant karakter er Tæppet, der var den første Disney-karakter, der ikke var et levende væsen. Filmens skurk Jafar, er måske ikke den ondeste skurk i Disneys univers, men skiller sig alligevel ud ved at være en perfekt blanding af ond og komisk. I modsætning til fx Havheksen Ursula i ’Den lille havfrue’ fra 1989 og Scar i ’Løvernes konge’ fra 1994, der havde nogle af de ondeste skurke Disney har skabt.

 


Animationen
De fleste af karaktererne i Disneys univers har deres egen unikke historie om hvordan, de er blevet skabt. Der er dog to der skiller sig ud, og de er begge fra Aladdin. Der er tale om Lampeånden Genie og Det Flyvende Tæppe.

Steve Goldberg, der var supervising CGI-animator på Aladdin har udtalt, at Det Flyvende Tæppe skulle have været en af de første 100% computer animerede karakterer i en spillefilm. I tidligere Disney-film har det ’kun’ været genstande, man har animeret. I 'Aladdin' forsøgte man at overføre det til karaktererne.

Det animerede tæppe var dog svær at få til at se levende ud, så animatoren Glenn Keane startede med at tegne det flyvende tæppe med udgangspunkt i sine egne bevægelser. 

Derudover ønskede man at tæppets mønstre skulle have elementer fra filmen, så som lampen, sabler, tigerhoveder mm. Da dette var umuligt at tegne på tæppet, samtidig med at det skulle se levende ud, når det bevægede sig, kombinerede man de to teknikker, så man tegnede karakteren på papir, hvorefter man lagde computermønstret ovenpå. 

Animatoren bag Genie, Eric Goldberg lod sig inspirere af den verdensberømte animator Al Hirshfeld, der er bedst kendt for sine animationer af kendte Broadway stjerner. Kigger man på gamle Hirshfeld-billeder, er det da også tydeligt at se, hvor inspirationen kommer fra, især i scenerne hvor Genie transformerer sig til forskellige typer og karakterer.

Goldberg har desuden udtalt, at Robin Williams også selv var med til at forme og skabe Genie. 

Konteksten
Alt ovenstående er selvfølgelig afgørende faktorer. Men som med så meget andet er konteksten, det der i sidste ende gør, om én film betyder mere end andre.

Da ’Aladdin’ udkom i november 1992, var jeg otte år. Året inden udkom ’Skønheden og Udyret’, som jeg ikke har helt det samme forhold til. Dette kan skyldes, at handlingen og fortællingen i ’Skønheden og Udyret’ er mere kompleks, hvor ’Aladdin’s er mere lige til og dermed lettere at forholde sig til for en dreng i den alder. Det gør, sammen med alt det tidligere nævnte, at ’Aladdin’ er den Disney-film, der har gjort størst indtryk på mig og dermed er den bedste.

Valget er svært, men svaret altid det samme, når jeg bliver spurgt, hvilken Disney-klassiker der er bedst. Man må dog sige, at slut firserne frem til midt halvfemserne, var en storhedstid for Disney. Og mon ikke det ville have indkasseret en række Oscars for Bedste Animationsfilm, hvis denne kategori havde eksisteret dengang. Vi taler om klassikere som ’Den lille havfrue’ (1989), ’Skønheden og Udyret’ (1991), ’Aladdin’ (1992), ’Løvernes konge’ (1994), Pocahontas (1995) og ’Klokkeren fra Notre Dame’ (1996). Imponerende.

Om de mange kommende genindspilninger kan leve op til de klassiske tegnefilm, må tiden vise. Lige nu kan du se Guy Ritchies live-action version af Aladdin i biograferne over hele landet, og billetterne kan købes her:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Felix

Min top 5:
1: Løvernes Konge (1994)
2: Snehvide og de syv små dværge (1937)
3: Aladdin (1992)
4: Fantasia (1940)
5: Junglebogen (1967)
Alle disse er fantastiske!

Jimmy

Men i mine øjne er der ingen Disneyfilm der slår Skønheden & Udyret! Fra jeg så den første gang tilbage i 1991, faldt jeg pladask for den, og ser den stadigvæk i en alder af 41, og bliver stadig lige betaget af den!
Aladdin er også kanon god, men rykker ned på en 3. plads.
1. Skønheden & udyret.
2. Klokkeren Fra Notre Dame.
3. Aladdin.
4. Løvernes Konge.
5. Den Lille Havfrue.
6. Mulan.
7. Pocahontas.
8. Prinsessen & Frøen.
9. Herkules.
10. To På Flugt.
11. Tarzan.
12. Vaiana/Moana.
13. Zootropolis.
14. Tornerose.
15. 101 Dalmatiner.
16. Snehvide.
17. Askepot.
18. Oliver & Co.
19. Basil Mus.
20. Bernard & Bianca.

Christine Marie Roederer

Mega fed læsning, med vanvittige facts og anekdoter som giver helt lyst til at se den originale igen!

Nicolaiuser/658189

For mig er Aladdin på 2.pladsen.
Løvernes Konge indtager 1.pladsen :D

Og så vil jeg mene, at Disneys storhedstid ikke kan defineres som værende fra slut-80'erne til midt-90'erne. Disney har jo gennem tiden, helt fra Snehvide, haft perioder, hvor de filmmæssigt har haft gode tider, f.eks. med Snehvide i 30'erne, men bl.a. også i 50'erne.

Tiden fra '89 til '99, kaldet Den Gyldne Æra, i Disney-sammenhæng, synes jeg rammer den "storhedstid", du beskriver, men herunder er Herkules og Tarzan i den grad værd at regne med, mener jeg.

Men fedt skriv, du har lavet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter