Cookie- og Privatlivspolitik
Derfor ændrede Ridley Scotts Alien mit liv for evigt

Derfor ændrede Ridley Scotts Alien mit liv for evigt

Rumgyseren fylder 40 år og kan nu ses i biografen

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Det er i år 40 år siden, at Ridley Scotts skelsættende rumgyser Alien havde biografpremiere. Derfor bliver filmen nu sat op i en række biografer landet over i en nyrestaureret 4K-version - det på én dag, nemlig den 16. maj.

Kino.dk's Bjarke Friis Kristensen skriver i den forbindelse om sit personlige forhold til filmen.

Køb dine billetter til repremieren på Alien herunder:

Mit første møde med Ridley Scotts mesterlige og uhyggelige science fiction-gyser Alien fra 1979 gik faktisk ikke gennem filmen, men derimod gennem det udødelige rummonster – den såkaldte Xenomorph –  i den schweiziske kunstner H.R. Gigers fascinerende værker.

Jeg husker dog ikke, hvordan jeg - som nok alt for ung - fik fat i de urovækkende billeder af monstret og dets forskellige klamme cyklusser.

Lige fra de store æg, der indeholder den slimede facehugger, videre til facehuggeren, som sætter sig fast på ansigtet og lægger æg i sit offers indre – og ikke mindst til selve monstret bryder ud af ofrets bryst, så blodet sprøjter. Ad!

Da jeg senere – endelig! – fik fat på og set filmen forblev min fascination af monstret i den grad intakt.

Jeg har vel været omkring 15 år, da science fiction-gysets alien-design og -rumskib med sine seksuelle over- og undertoner i den grad satte sig fast i min unge hukommelse. Det sammen gjorde Sigourney Weaver som den hårdføre Ellen Ripley

Efter dette første møde med ’Alien’ var verden ikke helt den samme. Den var blevet åbnet op til en ny verden. For jeg havde oplevet noget helt nyt på film. Noget jeg ikke havde set før. 

Lige fra det ikoniske monster, der lurer i mørket til den konstant creepy stemning samt rumskibets klaustrofobiske, beskidte og vandryppende indre. Jeg må heller ikke glemme det gennemførte production design og scoret af Jerry Goldsmith samt lyddesignet i det hele taget. 

Der er så absolut et før og et efter mit første møde med 'Alien'.

Det er en film, jeg siden har genset utallige gange. Ja, jeg skal helst se ’Alien’ mindst en gang om året. For den holder så absolut stadig stadig – selv efter utallige gensyn.

Ja, jeg elsker virkelig den film.

Den er både rolig og subtil, men bevarer samtidig et medrivende flow og en intensitet i sin fortælling, der tæller flere fine karakterer, en knugende spænding og ikke mindst flere legendariske scener.

Tænkt blot på opdagelsen af alien-æggene, hvor facehuggeren springer op og sætter sig fast i ansigtet på sit offer, videre til jagten på rumbæstet med flammekastere og naturligvis den højspændte finale med en sej Ripley for fuld udblæsning. 

Siden 1979 er det dystre univers som bekendt blevet udvidet med en række andre film. Verden har således fået efterfølgerne Aliens i 1986, Alien³ fra 1992 og Alien: Resurrection i 1997.

Videre er der kommet de to spin-off-film, der forenede alien-bæstet med det legendariske monster fra Predator-filmene: Alien vs. Predator i 2004 og Aliens vs. Predator: Requiem i 2007.

I nyere tid er alien-universet blevet udvidet med Ridley Scotts tilbagevenden som instruktør med filmene Prometheus i 2012 og Alien: Covenant fra 2017.

Selvom ovennævnte film er af svingende kvalitet, så har de alle en plads i mit hjerte, mens universet hele vejen drager mig.

I år kan ’Alien’ så fejre intet mindre end 40 år. 40 år! Vildt nok. For ved endnu et nyligt gensyn blev jeg da også kun bekræftet i det, jeg allerede viste. Nemlig, at den i den grad stadig holder.

Intet slår dog den første gang. Men min kærlighed til filmen og monstret er dog kun blevet dybere med årene.

’Alien’ er ganske enkelt ikke bare en af mine science fiction- og horror-favoritter, det er også blot en af mine film-favoritter nogensinde.

Det skyldes ikke mindst det urovækkende monster, der er et af de allerbedste, mest creepy og ækle af slagsen nogensinde. Ja, ’Alien’ ændrede mit liv – og det til det bedre.



’Alien’ vises i en række biografer landet over den 16. maj i den nyrestaurerede version i 4K.

Køb dine billetter til repremieren på Alien herunder:

Lyt også til vores horror-podcasts ved at klikke på billederne herunder:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Hej Bjarke - vi er omtrent på samme alder, så jeg kan følge dig 100 %. Alien holder stadig, i den grad.
Og det er især fordi Scott brugte det vigtigste virkemiddel - det er det vi IKKE kan se som skræmmer os mest.
Pyt med at instrumenter og knapper hører fortiden til, for det giver bare det hele en autentisk stemning som det ikke har været muligt at nå i de efterfølgende film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter