Cookie- og Privatlivspolitik
Jeg var bange og magtesløs i ny Virtual Reality-oplevelse

Jeg var bange og magtesløs i ny Virtual Reality-oplevelse

The Revenant-instruktørs nye VR-film anbringer dig midt i farezonen

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

I begyndelsen af marts var jeg på ferie i Los Angeles med to venner, og en af dagene var vi på LACMA (Los Angeles County Museum of Art) for at prøve en ny VR-installation af den mexicanske filminstruktør Alejandro G. Iñárritu.

Jeg kender flere af Iñárritus mageløse film, der indbefatter Oscar-vindere som The Revenant og Birdman. Men havde kun læst lidt om hans nye projekt, da jeg gerne ville blive overrasket, så snart jeg fik VR-brillerne foran mine øjne. Jeg har før prøvet Virtual Reality på forskellige museer i udlandet og senest på filmfestivalen CPH:DOX i København. Men det kan slet ikke måle sig med CARNE y ARENA (Virtually present, Physically Invisible).

Kort fortalt er installationen bygget på virkelige fortællinger fra mexicanske immigranter, der er flygtet over grænsen for at komme til USA. Et projekt, der har taget over fire år at få stablet på benene, og fik premiere til sidste års Cannes Film Festival. Iñárritu har selv udtalt om projektet:

- Min hensigt var at eksperimentere med VR teknologi for at undersøge den menneskelige tilstand i et forsøg på at bryde diktaturets rammer, der tit kun bliver set ud fra, og kræve et rum til at give gæsten muligheden for at gå igennem de oplevelser en immigrant går igennem, komme ind under deres skin og ind i deres hjerte.

Alejandro G. Iñárritu under optagelserne til 'The Revenant' med Leonardo DiCaprio

Beskidte sko

Lad mig tage jer igennem oplevelsen, som startede med et sidde i et koldt rum alene. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte forlade stedet før en alarm begyndte. Der lå beskidte sko på gulvet, og på væggen stod der, at jeg skulle tage mine sko og sokker af, og mine andre genstande skulle anbringes i et lille metalskab.

Alle skoene i rummet tilhørte flygtninge, som havde haft dem på, da de krydsede grænsen mellem Mexico og USA. Min krop begyndte at blive kold pga. rummets lave temperatur, og jeg kunne mærke min puls steg, for jeg havde ingen ide om, hvad der ventede mig på den anden side af døren.

Pludselig begyndte alarmen foran den næste dør at lyse med et kraftigt rødt blink. Jeg åbnede døren og kom ind i et stort mørkt lokale, og i midten stod to personer, som jeg gik hen mod. Jeg kiggede ned og så, at der var sand overalt.

De to personer forklarede mig, hvad der skulle ske, og de havde VR-briller, høretelefoner og en stor rygsæk, der skulle strammes fast på mig. De sagde, at det var tilladt at gå overalt, men jeg måtte ikke pludselig løbe eller gøre andre hurtige bevægelser. Rygsækken havde to formål. Hvis jeg var ved at gå ind i en væg, kunne de hurtigt hive mig væk, og det simulerer samtidig følelsen af at vandre med tung bagage. 

Hvor er jeg?

Da jeg fik VR-brillerne på, stod jeg midt i et ødet ørkenlandskab. Der var mænd, kvinder og børn, og da de næsten var helt tæt på mig, stoppede de, og forsøgte at få den sidste tår vand ud af deres flasker. Jeg lagde ikke længere mærke til, hvordan jeg bevægede mig rundt om gruppen, men jeg iagttog dem, som så blev afbrudt af en vibrerende svag lyd, der blev langsomt højere.

En helikopter fløj forbi, og flere af personerne begyndte at løbe. Der kom mere lyd og larm efterfulgt af blå blink overalt. Jeg begyndte at blive nervøs, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var magtesløs, ligesom de andre, og jeg havde glemt, at det ikke var virkeligt.

I mit virvar af tanker kunne jeg pludselig høre nye stemmer bag mig. Jeg vendte mig om, og der stod en politimand med en kæmpe hund i snor, som hoppede og gøede. I det øjeblik fik jeg et chok pga. hunden, men også fordi jeg i virkeligheden mærkede, at der var en, som hev hårdt i min rygsæk.

Uden jeg var klar over det, havde jeg formået at bevæge mig tæt på en af væggene i lokalet. I resten af tiden stod jeg helt stille. Det var en lammelse, der havde sat sig i min krop, og jeg lukkede min øjne i et par sekunder. Så blev der stille.

VR-installionen 'Carna y Arena' fokuserer på mexikanske immigranter.

Forskellige oplevelser

I resten i simulationen forsøgte politifolkene at samle gruppen igen, for flere havde prøvet at stikke af eller gemme sig. Der var pludseligt et bord foran mig, som flere af de tilbageholdte sad omkring, og det var ikke længere dagslys. Min krop ville stadig ikke bevæge sig.

Der fløj flere helikoptere og lyste med spots, så når jeg kiggede op, blev jeg blændet. Så begyndte politimændene at tage deres pistoler frem og pege på immigranterne, som gik ned på knæ og råbte på spansk.

En af politimændene råbte ved min side, og jeg opdagede, at det var mig, som han snakkede til. Han råbte freeze og don’t move, men fordi jeg stod stille, skete der heldigvis ikke mere. Jeg lukkede øjnene, og jeg sagde til mig selv, at det ikke var virkeligt. Så stoppede det hele. Det var slut.

Da jeg kom ud fra lokalet, ventede mine to venner, der også havde været igennem det. Min ene veninde var stadig rystet og fortalte, at hun havde bevæget sig tilbage, da politimanden var begyndt at snakke til hende. Betjenten havde så gået hen til hende, peget sin pistol direkte og råbt get on your knees! Vi havde alle tre haft forskellige oplevelser inde i den uvirkelige, men utrolig virkelighedsnær simulation.

Nu hvor der er gået over en måneds tid, sidder den rystende oplevelse stadig i min krop. Uhyggeligt, skræmmende, grænseoverskridende og ikke mindst en vild imponerende VR-oplevelse!

Har du nogle oplevelser med virtual reality? Senest er en VR-lounge åbnet i Lyngby, så der er rig mulighed for en oplevelse i Danmark også.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Yousef

Vil jeg så gerne prøve!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter