Cookie- og Privatlivspolitik
Kino.dk fik sprøjtet vand i hovedet og blev skudt i nakken

Kino.dk fik sprøjtet vand i hovedet og blev skudt i nakken

Vi har testet det nye biografformat 4DX

Stem op!
18
Stem ned!
0
(reset)

Jeg har i dag været i tivoli, i biografen og på jungleeventyr med Lara Croft på en og samme tid.

Begivenheden fandt sted i Aarhus, hvor Nordisk Film Biografer har åbnet Danmarks første 4DX-sal. Kino.dk var inviteret med som testkaniner før det går løs.

4DX er for, som titlen afslører, en afart 3D, men hvor den tredimensionelle version handler om at snyde vores syn til en mere livagtig visuel oplevelse, er 4D-versionen langt mere fysisk.

Lugt, føl, se og hør filmen
18 forskellige effekter er nemlig indbygget i salen fra loft til det sæde, du sidder i, hvormed publikum kan udsættes for alt lige fra rystende sæder og vibrerende ryglæn til røg og sne i salen over vind i hovedet og vandplask fra alle kanter. Og som om, det ikke er nok, kan salen også udsættes for specifikke dufte. Jep, Smell-o-vision er tilbage!

Hver film får et unikt effektspor specifikt designet til handlingen og med endelig godkendelse fra instruktøren selv. Det er dermed langt fra tilfældigt, hvornår publikum skal rystes, kildes af vind eller overraskes af vand.

I dagens tilfælde, hvor jeg så Tomb Raider, fik vi gennemprøvet en stor del af effekterne.

Action-sekvenserne blev toppet op med bevægelser ikke fjerne fra dem, karaktererne udsættes for i handlingen. En vild cykeltur kræver selvfølgelig en del rysten. En kæntring på åbent hav kom til live med dertilhørende vand og kulde, og sidst fik vi duften af oceanet i en mere rolig scene, hvor ny ilt kom både Lara Croft og publikum til gode.

De mindre detaljer var faktisk nogle af mine favoritter. Da sædet vippede langsomt fremover, fordi Lara kigger ned i en dyb afgrund. De små vindpust i nakken under hver skudduel, der fik mig til at føle, at kuglerne også fløj om mine ører. Og især de drilske pust nede ved mine ankler, der overraskede mig hver gang og satte hele min krop ind i spillet.

Alt i alt var 4DX en meget mere fysisk oplevelse, end jeg havde forestillet mig. Og da jeg sad i sæderne under testrunden, indrømme jeg, at der i et splitsekund opstod en beymring over decideret køresyge. Men kvalmen indtraf slet ikke, da der var masser af pauser mellem bevægelserne, så ens indlevelse i filmen heller ikke blev forstyrret af ekstradimensionerne.

Action, animation og forhåbentlig gys
Før ’Tomb Raider’ så vi forfilmen til Jurassic World 2, hvilket i den grad satte mine forventninger i vejret. Her er der tale om et format, hvor man faktisk kunne tage et glas vand med ind i salen og se det vibrere, når dinoerne får jorden til at ryste!

Nordisk Film satser da også primært på actionfilm i den første fase af 4DX i Danmark. Brændt gummi og luftskud i fjæset er bare særdeles effektivt. Men også det yngste publikum vil fra starten kunne opleve familiefilmene i den nye de rutsjebane-dimension - her skrues der dog en tand ned for effekterne.

Og andre genrer som gyserfilm og katastrofefilm må uden tvivl være på vej. Forestil dig en rigtig uhyggelig sag tilsat chok-effekter bag hvert hjørne. Eller en fuldblods katastrofefilm med dertilhørende jordskælv, orkaner eller klaustrofobisk røg. Så kan man tale om en ekstra dimension.

Se bare denne video af et publikum, der netop har set It i 4DX:

 

4DX åbnede i dag den 21. marts i Nordisk Film Biografer Aarhus C med filmene Tomb Raider, Pacific Rim: Uprising og Peter Kanin. Og i næste uge kan du opleve samme tur med Spielbergs Ready Player One.

Senere på året åbner endnu en 4DX-sal i Nordisk Film Biografer Lyngby.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Ny svensk dansefilm er ren Call Me by Your Name møder Flashdance

"'I morgen danser vi' sendte mig ekstatisk ud af biografen"

Pearl Harbor

5 grunde til at Pearl Harbor er undervurderet

Forsvar for Michael Bays krigsfilm

Toronto dag #4-5: Jennifer Lopez i sit livs filmrolle… som stripper

Dansker i international hovedrolle og to sjove Oscar-kandidater

Stille hjerte / Blackbird

Toronto dag #2-3: Dansk succesfilm genindspillet: "Jeg tør ikke se den oprindelige film"

Sam Neill er bange for at være dårligere end Morten Grunwald

Dengang en midaldrende mand i klovnekostume ødelagde en generation af børn

En hyldest til Tim Currys Pennywise

The Hateful Eight

Quentin Tarantino filmografi #8: The Hateful Eight

QT når han er bedst og værst

Django Unchained / Sony Pictures

Quentin Tarantinos Filmografi #7: Django Unchained

En hyperstilet blockbuster-western

Hvad hvis Disneys mest elskede karakterer var Pokemón?

Se Genie, Olaf, Anders And og Co. udvikle sig i vidt forskellige retninger

Sider

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mark Lyng Plym Källstrøm

Man har i mange år kunnet gå i 4D og 5D biografer :) F.eks. på Bakken eller andre forlystelsesparker.

Men om det hører til på det store lærred vil tiden vise.

Personligt er jeg gået væk fra 3D - Tilbage til 2D.. Det er som om det ikke længere er "Nyt" og "spændende" med 3D..

Kommer der en 4DX biograf til København, så man lige kan prøve det en enkelt gang?

Stine Teglgaard

Ja, der kommer en til Lyngby engang i forsommeren/sommeren.

MVH Stine

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter