Cookie- og Privatlivspolitik
Sluk telefonen når du er i biografen!

Sluk telefonen når du er i biografen!

De 5 bedste sluk mobilen-reklamespots

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Jeg er en hyppig biografgænger. Hver gang jeg har set den korte film om, at man skal slukke telefonen, har jeg tænkt hvorfor det var nødvendigt. Der er vel ingen der tager i biografen for at sidde og snakke i telefon? Det troede jeg indtil jeg sidste gang var i biografen.

Jeg hørte nogen snakke bag mig, men tænkte ikke over det, da vi stadig var ved at se forfilm. Men personen fortsatte med at snakke i telefon, da filmen var begyndt, forstod jeg lige pludselig årsagen til formaningerne. Efter 10 minutters samtale bad en anden i biografen vedkommende om at lægge telefonen i lommen eller gå ud og færdiggøre samtalen, hvilket han så gjorde.

Situationen fik mig dog til at tænke på de mange forskellige små film, jeg har set igennem årene som biografgænger. Derfor har jeg samlet en top 5 liste over de bedste “Sluk telefonen i biografen”-reklamer. 

5. TDC

Den første på listen er en ældre sag. Det er TDC der for nogle år siden ville få folk til at slukke deres mobil.

Jeg synes denne er genial, da man først tænker at det måske er en trailer, for en ny gyser på vej. Man bliver dog på humoristisk vis snydt, og i stedet er det den meget tilforladelig fyr der minder manden i filmen om, at han havde glemt at slukke sin telefon. TDC afslutter da også med et lidt mindre tilforladeligt budskab om at slukke telefonen - ellers kommer de efter dig!

4. Telia

Nummer to er et musikalsk og sjovt indspark fra Telia. Til tonerne fra Nannas sang “Buster” synger et kor meget flot, hvordan de fleste biografgængere nok har det med telefoner og folk der snakker under filmen.

Jeg synes også denne reklame tager humoren med ind i sit budskab. Hvilket nok er vigtigt, hvis man vil have opmærksomhed fra folk, der sidder utålmodigt og venter på, at deres film skal starte.

3. Telia, igen

Telia har for nyligt lavet en række af disse “Sluk mobilen”-film, og den her er min favorit.

Jeg synes det er et utrolig sjovt take på, at man ikke skal sidde og opdatere sin Instagramprofil inde i salen. Det er nok logik for burhøns for de fleste af os, men nogle mennesker falder altså helt igennem.

Budskabet er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Sluk telefonen, båtnakke!

2. Winnie og Karina

 
De fleste af os husker DR2s hitserie 'Winnie og Karina'. I denne korte film indtager de to kvinder biografen og giver en, der taler i telefon, tørt på, selvom de nok egentlig selv er mere forstyrrende end kvinden. 

Det er dog en trussel der er til at tage og føle på til sidst, at hvis du ikke slukker telefonen, kommer Winnie og Karina altså efter dig. Det er der nok ikke nogen af os der har synderligt meget lyst til!

1. TDC, igen

TDC kommer med deres anden optræden på denne liste ind og snupper førstepladsen. I denne film har vi med to mere eller mindre amatøragtige tyske skuespillere at gøre. Læderdragten sidder ikke super godt på den kvindelige spion, og der er ikke brugt de store millioner på special effects. Vagten har dog en god pointe. Hvorfor skulle nogen gøre sig umage med at lave en god film, hvis du alligevel sidder og kigger på din telefon imens du ser den? Så sluk telefonen - NU! 

Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen var der i 2014 8,2 millioner aktive mobilabonnementer. Vi snakker i gennemsnit 2 timer og 16 minutter i telefon om måneden. Vi sender gennemsnitligt 92 SMS’er og bruger 1GB data i gennemsnit om måneden.

Brug dog dine 2 timer og 16 minutter, 92 SMS’er og 1 GB data udenfor biografen! 

Blogindlægget er skrevet af Mathias Juul fra Netkablet.dk.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
DJN

Og det er jo ikke kun fordi det koster penge, for mange er det et sjældent afbræk fra dagligdagen (f.eks. for folk der har børn), eller bare en afslappende tur med kæreste/venner.
Det "sjove" er, at dem de er med heller ikke siger noget.

Julius

Hvis jeg er i biografen med tre eller flere kammerater, laver vi et spil ud af reklamespots'ene, så man ikke falder helt i staver før filmen starter, men i stedet skaber lidt spænding.

Når første reklame starter, hører den til personen, der sidder længst mod venstre. Næste reklame hører så til personen, der sidder til højre for den første person i gruppen, og vi går reklame for reklame fra venstre mod højre (når vi når til sidste person i gruppen, starter vi bare forfra). Personen, der så får 'Sluk nu din mobil'-reklamen, skal så æde sin billet.

Jo flere, man er, desto mindre er sandsynligheden for, at det sker for én selv, og det er altid en fest at se sin sidekammerat forsøge at skylle en billet ned med en cola. ;)

Marianne

at skylle en mobilbillet ned ;)

DJN

Nu er det ikke så tit jeg oplever nogle der ligefrem snakker i tlf., men der er f*****gfiseme mange, der liiiige skal tjekke noget eller sende en besked, for lyset generer jo SLET IKKE!
Så sent som i sidste uge, da jeg var i Cinemateket for at se Jaws, sad der en pige to pladser fra mig, der tre gange under filmen skulle tjekke sin telefon. Da filmen sluttede nåede den første tekst kun lige op på skærmen før hun var i gang igen. Min kusine, som var med mig (hun havde aldrig set Jaws før), sagde: Det var en god film, og jeg sagde højt: Ja, men er det ikke utroligt, at hende dér nu har tændt for sin telefon for fjerde gang under filmen. Tlf.pigens kæreste, der sad ved siden af mig, hørte mig og STIRREDE på mig (hvorfor han ikke bad hende lade være under filmen, fatter jeg ikke), og pigen selv, sagde min kusine, virkede meget fornørmet da hun gik forbi os ud af salen. Hvad F**k havde HUN at være fornærmet over? Hvis man ikke kan lade sin telefon være i to timer, så skal man bare blive hjemme, punktum!
Og hun er desværre ikke den eneste jeg har oplevet.

Ann-Britt

Jeg fatter heller ikke, hvad der foregår inde i disse tomhjernet menneskers hoveder.
Hørte om en, der ikke synes om den film, hun var blevet inviteret ind og se, og derfor tjekkede uret på telefonen flere gange, hvortil jeg måtte sige, at det er naturligvis fair at en bestemt film ikke er noget for en, men så kan man da diskret trække sig tilbage.
Det er ikke ligefrem gratis at gå i biografen, så personligt bliver jeg gal, hvis jeg bliver forstyret af det kraftige lys fra en mobiltelefon, eller snak fra samme under filmen.
GÅ UD, hvis du ikke gider filmen.
GÅ STILLE, men gå.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter