Cookie- og Privatlivspolitik
5 potentielle Tolkien-film

5 potentielle Tolkien-film

Derfor bør Silmarillion filmatiseres

Stem op!
59
Stem ned!
0
(reset)

Ja, Hobbitten-trilogien faldt sammen under sin egen vægt. Tre film var som at sprede smør udover for meget brød, men jeg nød alligevel hver eneste rejse til Middle-earth, og jeg kan lige så godt gøre det klart fra starten. Jeg vil hellere have film fra Tolkiens univers end være dem foruden.

’Silmarillion’ blev udgivet posthumt i 1977 efter redigering af Tolkiens søn, Christopher Tolkien. Efter ’Hobbitten’s succes bad forlaget Tolkien om en ny bog, men hans bredtfavnende (og temmelig krævende) mytologi var ikke lige den fortælling, man håbede på. I sidste ende førte det til ’Ringenes Herre’, men filologen havde fortsat store planer for sin skabelseshistorie. Men ’Silmarillion’ er meget mere end det, og her ligger kimen til en række fremragende film.

(Spoiler-alert: Følgende beskriver den overordnede handling og begivenheder i 'Silmarillion') 

Ainulindalë & Valaquenta
Det er ikke ’Silmarillion’s første del, ’Ainulindalë’, der skriger på at blive filmatiseret. Stilen er højtravende, nærmest andægtig, og hvis man aldrig er kommet videre i læsningen, kan det skyldes denne stopklods af en skabelseshistorie med tydelige referencer til 1. Mosebog. Ilúvatar (altings fader) skaber 14 evige sjæle (under fællesbetegnelsen Valar), som tilsammen udgør en harmoni, der brydes af den rebelske Melkor. Hermed har Tolkien sin første skurk og en særdeles magtfuld af slagsen. De 13 sider er tætpakkede med nærmest kosmologiske begivenheder og tusindårskrige blandt guddommelige væsner. De ville ikke fungere som en enkeltstående film, men de kunne udgøre første del af en prolog, hvor Arda (Jorden i sin oprindelige form) skabes, og hvor Middle-earth senere bliver et kontinent.

Bogens anden del, den 10 sider lange ’Valaquenta’, kunne afslutte den indledende prolog med dens beskrivelse af guderne (og deres fjender), der bliver fundamentale for resten af fortællingerne. Grundet sit oprør har Melkor mistet sin status som Vala, men hans højre hånd hedder til gengæld Sauron, og den slags tilføjer naturligvis en mytologisk tyngde, som enhver manuskriptforfatter kun kan drømme om at etablere på egen hånd.

Herefter følger ’Quenta Silmarillion’, en række fortællinger og myter fra Den første alder, der udgør hovedbestanddelen af ’Silmarillion’. I de første historier ødelægger den udstødte Melkor to lamper i syd og nord, der oplyser verden. Kontinentet Aman skabes i vest, mens Middle-earth opstår i øst. Melkor skjuler sig i den nordlige del af Middle-earth, hvor han forskanser sig i selskab med bl.a. balrogs.

Allerede nu har jeg forsimplet handlingen og sprunget en række fremragende detaljer over af den slags, som Tolkien-fans desuden har for vane at opstøve af sig selv. (I det hele taget er ’Silmarillion’ spækket med flere begivenheder, end dette format kan bære, og det bedste er naturligvis at læse den selv, hvis man ikke allerede har gjort det.) Jeg vil blot understrege indledningens potentiale, selvom handlingen befinder sig på et mindre stofligt niveau. Stilen begynder dog at aftage til fordel for mere håndgribelige situationer.

The Killing of the Trees ©John Howe
Den første film – Melkors bedrag
’Ainulindalë’ og ’Valaquenta’ kunne som nævnt udgøre prologen til filmen om Middle-earths første skurk og hans opgør med guderne. Sidstnævnte slår sig ned i Aman, hvor de grundlægger landet Valinor, som bliver oplyst af to træer, imens Melkor og Middle-earth på dette tidspunkt henligger i mørke. Guderne er med andre ord rejst væk fra ondskaben, undtagen Oromë, der flere gange bevæger sig rundt i Middle-earth, hvor han holder øje med Melkor og afventer elvernes komme.
 
Grundstenen er dermed lagt for en film med følgende plot:

·         Guderne angriber Melkors højborg. Han tages til fange og indespærres i The Halls of Mandor i Valinor.

·         Elver-folket ankommer til verden og inviteres til at bo i Valinor. Nogle foretrækker at prøve lykken i Middle-earth (og farer vild i skovene), hvilket fører til opdelingen af Elver-folket.

·         Elverne rejser over det store hav på en flydende ø og når frem til Aman og Valinor i vest.

·         I Valinor bliver Silmarillerne, tre enestående ædelstene, der indeholder lyset fra Amans to træer, smedet af elveren Fëanor af Noldor-slægten.

·         Melkor løslades efter at have manipuleret guderne og vendt dem imod Fëanor, der søger i eksil i det nordlige Valinor.

·         Guderne opdager Melkors bedrag, men for sent. Han har allerede slået sig sammen med en ondskabsfuld ånd, en kæmpeedderkop ved navn Ungoliant.

·         Ungoliant forgifter de to træer, og efterlader Valinor i total mørke, hvorefter Melkor og Ungoliant drager mod Fëanors eksil og erobrer Silmarillerne.

·         Tilbage i Middle-earth bliver Ungoliant og Melkor uenige, og sidstnævnte fanges i et edderkoppespind, men han reddes af Balrogs, der driver edderkoppen på flugt.

·         Melkor etablerer højborgen Angmar i Middle-earths nordlige Beleriand og indstøber de tre silmariller i sin jernkrone.

Filmen kunne passende afsluttes med Melkors ondskabsfulde latter rungende gennem Angmars haller. Den kunne også slutte med Fëanor, der ovenpå Melkors bedrag, omdøber ham til Morgoth og sværger The Oath of Fëanor. En ed imod alle, der forsøger at skjule silmarillerne fra deres ejer og skaber. Stilen ville formentlig bevæge sig ret tæt på high fantasy, hvilket ville udelukke en del af publikum, og der ville heller ikke være tale om en billig produktion. Tonen er langt fra hyggelige hobbitter, men inklusiv prologen kunne det blive en storslået fantasy med tyngde og tematiske referencer til både Hobbitten- og Ringenes Herre-trilogien. Filmen ville samtidig støbe et solidt fundament for en række andre film med udgangspunkt i ’Silmarillion’.

Instruktør: Duncan Jones. Warcraft kunne et eller andet indenfor fantasy-genren, og denne gang er historien bedre.

The Kinslaying at Alqualondë ©Ted Nasmith
Den anden film – De 5 store slag
Hvis første del slutter en smule dystert, bliver det ikke meget bedre i fortsættelsen. Fëanor savner sine silmariller, men han kan ikke krydse havet til Middle-earth uden hjælp, og han tager Teleri-elvernes svaneskibe med magt. Gerningen fører til kamp mellem forskellige Elver-klaner og til forbandelsen over alle Noldor-elvere, der har valgt at følge Fëanor. Der er dog ikke skibe nok (Fëanor vælger endda at brænde skibene ned ved sin ankomst til Middle-earths kyster), hvilket efterlader flere elvere (bl.a. Galadriel) i en halvdårlig situation, og de må istedet vandre over isflager for at nå frem til Beleriand. Nogenlunde samtidig begynder det første af De 5 store slag, et navn der måske vil få nogen til at frygte en ny ’Femhæreslaget’, men der er tale om fem forskellige krige over flere århundreder. Det kunne derfor blive en episk krønike om elevernes mange opgør med Melkor/Morgoth fortalt over fem krige.

Det første store slag
Morgoth sender to orkhære afsted (fremavlet af Sauron og Balrog-herskeren Gothmog) for at erobre Doriath i datidens nordvestlige Middle-earth. Landet hører under Thingol og Melian, der, med hjælp fra dværgene, besejrer orkerne. Doriath forsejles desuden med en magisk forsvarsring.

Det andet store slag
Mod slutningen af Det første slag ankommer Fëanor og forener både Noldor- og Sindar-elvere i fælles front mod Morgoths orker, der stort set udslettes efter 10 dages kamp. I sin blodrus forfølger Fëanor en gruppe flygtende orker, hvilket fører til hans egen død efter en spektakulær kamp med flere balrogs.

Det tredje store slag
Morgoth trækker sig tilbage til skyggerne, fordi lyset er vendt tilbage til Middle-earth. Det er i øvrigt hans egen skyld. Efter han iscenesatte forgiftningen af Valinors to træer, var der stadig en gylden frugt og et sølvblad tilbage, der bliver til Solen og Månen. Men ikke alt er godt. Til trods for det succesfulde samarbejde i den seneste krig er der opstået kold luft mellem Noldor- og Sindar-elverne. (Deres indbyrdes stridigheder uddybes i historien om Maeglin, der er født af begge slægter. En både drabelig og tragisk fortælling - i stil med islandske sagaer - af den slags, der virker oplagt som en lille animeret film-i-filmen om bedrag, ondt blod og forbudt kærlighed.)

Det tredje store slag tager sin begyndelse 50 år senere, hvor Morgoth går til angreb. Han kommer nogenlunde fra start, men det ender alligevel med, at hans hær af orker udslettes foran hans egen fæstning. Efter slaget bygger elverne talrige forstærkninger ved grænserne til de nordlige sletter og belejrer dermed Angband. De næste 200 år forsøger Morgoth sig med et nyt, mindre angreb, der mislykkes, og senere sender han Glaurung i krig (en frygtet, men endnu ikke fuldt udvokset, drage), som må trække sig tilbage. Resultat er en mere eller mindre fredelig periode på ca. 400 år. Mennesket er desuden begyndt at immigrere til Middle-earth fra øst og flere begynder at arbejde sammen med Noldor-klanen.

Fingolfin's Challenge ©John Howe
Det fjerde store slag
Morgoth bruger ikke 400 års belejring på at sove længe.  Hans hær vokser sig større end nogensinde, og Glaurung er nu et fuldt udvokset monster af en drage. Under et sort dække af vulkansk røg og aske bevæger hæren sig frem over sletterne, imens Glaurung lægger dem øde og forbrændte bag sig. Elvernes forskansninger lider samme skæbne, men Fingolfin, yngre halvbror til Fëanor, når alene frem til Angband, hvor han udfordrer Morgoth til en duel foran porten. Morgoth accepterer udfordringen, og såres flere gange alvorligt, men Fingolfin taber i sidste ende kampen og stampes til døde. Hans lig reddes af ørnen Thorondor, der samtidig vansirer Morgoths ansigt med sine klør.

Det femte store slag
Elvere og mænd bryder gennem indgangen til Angband 16 år senere, men Morgoth viser sin sande styrke og slår igen med både Glaurung og den langt største hær. Det store slag ville være ethvert filmisk klimaks værdigt, men fortalt i korte træk taber elverne stort, og deres fæstninger og højborge udslettes. Morgoth står nu tilbage som Nordens absolutte hersker.

Instruktør: Neil Marshall. Med afsnittene ’The Watchers on the Wall’ og ’Blackwater’ har briten instrueret nogle af de bedste slag i ’Game of Thrones’.

Beren & Lúthien ©Alan Lee
Den tredje film - Beren & Lúthien
Filmen om De 5 store slag kunne være Tolkien-universets ’Patton’. En storslået krigsfilm om strategi og modige mænd stort set uden kvindelige karakterer. J.R.R. Tolkien råder bod på denne mangel med ’Silmarillions’ litterære kronjuvel i form af ’Beren & Lúthien’, en fortælling om grænseløs kærlighed og et værk i sin egen ret. Handlingen finder sted mellem det fjerde og femte store slag, hvilket understreger dens natur af selvstændig fortælling, og historien er netop udkommet som enkeltstående bog.

Beren (hvis forrygende forhistorie bl.a. inkluderer Sauron) er eneste overlevende menneske fra en bataljon under Det fjerde store slag, der forelsker sig i Lúthien, datter af elverkongen Thingul. Følelsen er gengældt, men Thingul har ikke tænkt sig at gifte sin datter væk til et menneske, og han giver derfor Beren en umulig opgave; for at få hans velsignelse skal Beren skaffe en silmaril fra Morgoths krone.

Kravet er decideret urimeligt, for at sige det mildt, men Beren begiver sig mod Angband, og han får snart selskab af 10 elverkrigere, der har sværget troskab til hans afdøde far. Gruppen forklæder sig som orker (ligesom to hobbitter i Mordor mange, mange år senere), men de bliver alligevel opdaget og spærret inde i Saurons frygtede fangetårn, Tol-in-Gaurhothm. Heldigvis kommer Lúthien sin elskede til undsætning i selskab med Huan, en hund på størrelse med en hest, der forinden har vristet tårnet fra selveste Sauron (der i øvrigt forvandler sig til en vampyr og stikker af).

Lúthien følger Beren i hans videre færd, hvilket fører parret gennem porten til Angband takket været et par magiske forklædninger. Den handlekraftige Lúthien synger endda en magisk sang, der får hele det ondskabsfulde hof til at falde i søvn, og nu står Beren og Lúthien alene foran en sovende Morgoth…

Afsnittet er blandt ’Silmarillion’s absolutte højdepunkter, der som film kan blive et stykke rendyrket, uforfalsket spænding. Beren står desuden overfor et stort valg. Han kunne (måske) slå Morgoth ihjel, men vælger i stedet missions oprindelige plan (og vælger dermed kærligheden, begæret, osv.). Med en kniv i sin bævende hånd vrister han en Silmaril ude af jernkronen. Missionen er fuldført. Alligevel forsøger Beren at løsne endnu en af de magtfulde ædelstene, og denne gang vågner Morgoth. De flygter, men udgangen spærres af kæmpevarulven Carcharoth, der går til angreb og afbider Berens hånd. Den sluger samtidig silmarillen, der forbrænder den indvendigt, og varulven løber sin vej.

Beren og Lúthien ender med at blive reddet af ørnene, der i tide og utide kommer til undsætning i Tolkiens univers, og hjemme i Doriath får de lov at gifte sig. Thingul er trods alt tilfreds med den heltemodige indsats. Desværre vender Carcharoth tilbage for at hærge landet, og under jagten bliver både Beren og Huan dræbt af den overdimensionerede varulv. Huan formår samtidig at slå Carcharoth ihjel, og i dens mave finder man Berens afbidte hånd, der stadig holder om silmarillen.

’Beren & Lúthien’ emmer af græsk mytologi, og dens slutning slår kun hovedet på sømmet. Lúthien dør nemlig af sorg, og ankommer til de hellige haller, hvor guden Mandos forbarmer sig over parrets kranke skæbne, og giver dem begge livet tilbage. Prisen er almindelig dødelighed (Aragorn referer til deres historie, da han synger en sang i The Fellowship of the Ring), og Beren og Lúthien slår sig ned i det østlige Beleriand. At ’Beren & Lúthien’ udgør en særlig del af ’Silmarillion’, og betød noget særligt for forfatteren, understreges af stenen over Tolkien og hans hustrus grav. På gravstenen står der ”Edith Mary Tolkien - Lúthien” og ”John Ronald Reuel Tolkien - Beren.”

Instruktør: Guillermo del Toro. Pigens møde med det blege monster ved bordet i Pan’s Labyrinth virker allerede inspireret af Berens møde med Morgoth. Det visuelle taler for sig selv, og del Toro formår at forene adventure og følelser.

Nïenor & Glaurung ©John Howe
Den fjerde film - The Children of Húrin
’The Children of Húrin’ er et andet højdepunkt i ’Silmarillion’, der også snildt kan stå alene, og som af samme årsag er udkommet som selvstændig bog. Den er udpræget shakespearesk og i det hele taget en forrygende tragedie. Den uheldige helt hedder Túrin Turambar. Et menneske hvis fader, Húrin, blev taget til fange og tortureret af Morgoth efter afslutningen på Det femte store slag. Men det var ikke nok. Morgoth kastede også en forbandelse over Húrins familie. Derhjemme sender moderen sin søn, Túrin, i sikkerhed i elverriget Doriath, og snart efter føder hun datteren Niënor. De vokser op hver for sig (klip til en montage der viser Túrins opvækst blandt elvere), men ad omveje ender Túrin som leder af en gruppe fredløse. Elveren Beleg forsøger at hente ham hjem til Doriath, og selvom de genforenes, ender Túrin med at dræbe sin ven efter en tragisk misforståelse. Morgoths forbandelse af Húrins familie lever med andre ord i bedste velgående, men det skal blive meget værre.

Ødelagt af sorg drager Túrin til den underjordiske elverfæstning Nargothrond, hvor han hurtigt bliver en gevinst, og fører elverne til flere sejre over orkerne. Men hans frembrusende facon betyder også, at Morgoth opdager den skjulte fæstning, der nu angribes af en orkhær ledet af Glarung. Nargothrond destrueres, og imens de overlevende fanger føres væk, står Túrin ansigt til ansigt med dragen, men det fører ikke til kamp. Med magi overtales Túrin i stedet til at opsøge sin mor og søster i hjemlandet Dor-lómin, frem for at redde de nu dødsdømte fanger, men han er naturligvis blevet snydt af den veltalende drage.

The Death of Glaurung ©John Howe
Hans søster, Niënor, drager ud for at finde sin bror, men støder undervejs på Glaurung, der fortryller hende, så hun glemmer, hvem hun er. Kort efter dratter hun om i skovene og bliver fundet af Túrin. Uvidende om deres nære slægtskab forelsker de sig i hinanden, og Túrin gør sin søster gravid. Imens fortsætter jagten på Morgoths tropper, og ikke mindst Glaurung, som endelig bliver dræbt, da den kravler over en slugt, og nedefra møder Túrins sværd (det legendariske Gurthang). Tilsølet af dens giftige blod falder Túrin om ved Glaurungs side. Da Niënor når frem, tror hun, at hendes elskede er død. Samtidig fortæller dragen, med en sidste anstrengelse, den forfærdelige sandhed; Túrin er hendes egen bror. Da Glaurung ånder ud, ophæves forbandelsen. Niënor kan nu huske alt, og den gravide kvinde springer resolut i døden. Túrin vågner kort efter (som det hører genren til), og da han får Glaurungs ord genfortalt af en skjult tilhører, kaster han sig ned over sit sværd og begår selvmord.
 
’The Children of Húrin’ er det tætteste, man kommer på ”Romeo og Julie besøger Middle-earth” tilsat snedige drager, krig og incest. Det ville måske ikke være den mest opløftende tur i biografen, men det er rendyrket filmisk stof fra den mørkeste ende af fantasy-skalaen.

Instruktør: Park Chan-Wook. Han har allerede instrueret dele af handlingen med Oldboy, og sydkoreanerens visuelle stil, kombineret med Middle-earth, kunne gøre underværker.

Morgoth's Forces before Gondolin ©John Howe
Den femte film – Morgoths fald
Efter Det femte store slag, og tragedien om Húrins børn, går det rigtigt skidt for de gode kræfter i Middle-earth. Til trods for flere advarsler bliver den skjulte elverby, Gondolin, næste offer for Morgoths vrede, og kun få undslipper dens totale ødelæggelse. En af dem er Eärendil, halvt menneske og elver, der har giftet sig med Elwing (barnebarn af Beren og Lúthien). Elwing er i besiddelse af familiens erobrede silmaril, der guider ægteparret over havet til Aman, hvor de overbeviser guderne om at tilgive Noldor-slægtens tidligere bedrag og hjælpe elvere og mænd i kampen mod Morgoth. En række guddommelige skabninger fra Valinor deltager i angrebet, der til sidst fører dem til Angband, hvor Morgoth afslører sin nye hær af flyvende drager. De næsten altid hjælpsomme ørne tager kampen op med de fleste af dragerne, imens Eärendil kæmper mod den største, som han besejrer efter 24 timers kamp. Dragen falder til jorden og styrter samtidig de tre bjergtoppe over Angband i grus. Morgoth bliver fanget og bundet med en mytologisk kæde. De to silmariller fjernes fra hans jernkrone, og han smides gennem The Door of Night, der fører ud i intetheden.

Det afgørende slag ville ikke kun være en gigantisk adventurefilm, men også en katastrofefilm af de større. Slaget ændrer nemlig Middle-earth totalt. Store landmasser synker i havet, og verden forandres for altid, men det lyder alligevel ikke som en film for Roland Emmerich. Historien er nemlig ikke slut endnu.

Middle-earth og Beleriands placering

Efter den delvise ødelæggelse af Middle-earth rejser elverne primært mod Aman i vest, imens andre rejser mod øst (deriblandt Galadriel, Thranduil og Elrond), og der skal stadig ske noget med silmarillerne. Den ene, arvestykket fra Beren og Lúthien, ender sine dage som en stjerne på himlen, efter den ledte Eärendil og Elwing til Valinor. De to andre har derimod været under gudernes beskyttelse, siden Morgoth blev besejret, men de bliver alligevel stjålet af Fëanors to sønner, Maedhros og Maglor. Det er dog ikke lykken at være i besiddelse af så magtfulde genstande, og silmarillerne driver deres nye erobrere til vanvid. Det ender med, at Maglor kaster sin i havet, og vandrer ensomt langs kysten resten af sit liv, imens Maedhros kaster sig ned i en flammende afgrund og tager stenen med sig i døden.

Epilog
Det er indrømmet en dyster afslutning, men Tolkien har endnu et par esser i ærmet, der kunne udstyre denne sidste af fem film med en luksuriøs epilog og ikke mindst en fornem overgang til Peter Jacksons uforlignelige ’The Fellowship of the Ring’.

The Drowning of the Numenor ©John Howe
Afsnittet ‘Akallabêth’ fortæller om landet Númenor, som guderne skænkede mennesket som tak for deres hjælp i kampen mod Morgoth. Slangen i paradiset er Sauron (der overlevede gudernes angreb på Angband), og han overtaler Kongen af Númenor til at stable en enorm hær på benene og angribe guderne i Aman. Ilúvatar, gudernes gud og altings skaber, hidkaldes og ødelægger den angribende hær med en sådan styrke, at hele Númenor oversvømmes af en flodbølge og synker ned på havets bund. Det bliver også enden på Sauron, men hans onde ånd slår sig ned i Middle-earth. Guderne lader desuden en række ukorrumperede mennesker fra Númenor overleve, der når uskadte frem til Middle-earths kyster. To af dem hedder Isildur og Anárion, der bliver grundlæggere af bl.a. Gondor.

’Silmarillion’ afsluttes med den ca. 20 sider lange ‘Of the Rings of Power and the Third Age’, hvor Sauron genvinder nogle af sine kræfter og smeder ”The One Ring to rule them all.” Historien er, mere eller mindre, nået frem til Peter Jacksons prolog i ’The Fellowship of the Ring’, og ringen er således sluttet.

Instruktør: Peter Jackson. Hvis nogen skal binde den sidste filmatisering af ’Silmarillion’ sammen med ’The Lord of the Rings’, er det manden, der startede det hele. Alt andet ville være ufortjent.
 
Spørgsmålet er selvfølgelig, om ’Silmarillion’ nogensinde filmatiseres. Nogle vil sige nej. Andre vil mene, at det med tiden er uundgåeligt. Det handler om filmselskaber, penge og ikke mindst rettigheder. Hvis det nogensinde kommer så vidt, er spørgsmålet, hvordan kagen skal skæres. Ovenfor har jeg givet mit bud. Det er ikke andet end et personligt drømmescenarie, men den slags er tilladt, når det drejer sig om Tolkien.

(Kilder: J.R.R. Tolkien - The Silmarillion, HarperCollins, edt. 1999; Robert Forster - The Complete Guide to Middle-earth, HarperCollins, edt. 2003; The Lord of the Rings Wiki; Wikipedia - Quenta Silmarillion, Beren & Lúthien, The Children of Húrin)

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Andreas Gade

Det lyder super spændende, og ville da helt klart se alle filmene, hvis de kom. Kan også godt lide ideen med en helt serie omkring Silmarilion.

S. Rico

Siden jeg læste den første gang har det også været min bibel. Så selvfølgelig ville det være guddommeligt med de foreslåede 5 storfilm.

Jeg tror dog at De 5 Store Slag er for stor en mundfuld til kun én film. Det ville være mere passende med en episk TV serie med et HBO budget.

Hele historien om Nùmenor og Saurons storhed (og fald) synes jeg kræver en selvstændig film. Det ville blive for presset, hvis det skulle ind som en epilog til den 5. film.
Dette kunne også være en episk TV serie, hvor der både blev plads til hovedhistorien om Nùmenor og Sauron - men også fokus på livet på Nùmenor og plads til historien fra bogen Efterladte Historier om "Søfarerens kone".

Det er en MEGA god artikel, men jeg bliver nød til at rette en alvorlig fejl: Elverkongen Thingols dronning er ikke af elverslægt. Melian er mere end det, hun er nemlig Maia - dvs. af samme halvguddommelige slægt som Sauron og Gandalf.

Jeg kunne i øvrigt ikke lade være med at smile bredt, da jeg læste om de to "lamper" der lyste Middle Earth op i tidernes morgen. Det er vist verdens største underdrivelse at kalde dem "lamper", eftersom der vel var tale om mega gigantiske fakler på størrelser med kæmpebjerge. Jeg gad godt se ødelæggelsen af dem på det store lærred. En katastrofefilm af dimensioner. Michael Bay kunne få lov til at filme selve ødelæggelsen, men han skulle selvfølgelig holde sig fra alt andet ved filmene.

Rasmususer/730785

Jeg er meget enig Søren.
Er selv stor Silmarillion fan, og hvis man er gået død i starten kan man med fordel læse Søren Sørens indledning og springe til the "really good stuff" :)

Mickey

Men hvis de skal filmatiseres, så skal de holde sig til materialet fra bøgerne. Peter Jackson ødelagde Hobbitten fordi han, modsat i LOTR, ikke respekterede kildematerialet, og forsøgte at lave "Middle-Earth ano 2011" -hans selvopfundene kvindelige karakter, Tauriel, trak alene hele trilogien langt under niveau! De skal lave en Middle-Earth film, IKKE en Hollywood film....

Kaj

... men gud vide hvor træt jeg er , at hver gang man klikker sig ind på noget, der har med Midgårdsuniverset at gøre (eller som bare lugter en lille smule af fantasy), støder man uundgåeligt på en hobbitten-var-en-skuffelse-kommentar. Lad det nu bare ligge.

Mickey

Det havde sgu nok været lettere for dig bare at ignorere min kommentar tror jeg =_= Hobbitten-trilogien var de film jeg var allermest spændt på at se, nogensinde! Og når de så skuffer, ja så er det sgu lidt svært at lade det ligge....

Michael

God artikel, har ikke læst bøgerne udover Hobbitten så det er begrænset hvad jeg kender til universet udover fra filmene, som jeg er stor fan af.

Er altid frisk på mere fra det univers, og nu har Warner Brothers. og Tolkien familien netop afsluttet endnu en sag, i gode forhold så håber de er kommet tættere på en ny deal om at lave mere fra Tolkiens værker.

Jeg kan dog blive lidt bekymret for alt det med guderne, lyder bedre som en historie i det univers, fremfor at få det op på lærredet, forestiller mig også at filmen så vil blive mindst 80% CGI.

Men hvis de fortsætter, synes jeg vi skal skåne Peter Jackson for jobbet, han har gjort rigeligt og mere til.

Nikolaj

Jeg tror dog hellere, at jeg vil have at silmarilion bliver lavet til en tv-serie. Lidt ligesom Game Of Thrones. Og så kan Hurins Børn og Beren og Luthien blive til film. Men det kunne vildt fedt, hvis det en dag blive filmatisseret, på den ene eller anden måde.

Horsi

Men pt. har Tolkien familien sat foden for døren og sagt nej til at sælge film rettighederne og med de summer de har tjent på bøger og film er de næppe i bekneb for penge foreløbig. Jeg ville gerne se Silmarillion fordi jeg har flere gange forsøgt at læse bogen men gået død i den. Den er simpelthen for tung, så film ville være et godt alternativ.

Lasseuser/476821

De tjente desværre ingen penge fra filmene pga. en snedig aftale fra filmstudietsside af :)

De skulle kun have del i af overskuddet af filmen, hvilket ikke blev særligt stort.

Merchandise og spil, fik de dog ikke andel i, og det var her alle penge blev tjent hjem.

Tror desværre ikke vi se en filmatisering eller serie af Silmarillion :/

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter