Cookie- og Privatlivspolitik
Takt og tone i biografmørket

Takt og tone i biografmørket

Opdateret med radioindslag

Stem op!
57
Stem ned!
0
(reset)

Efter udgivelsen af dette blogindlæg blev emnet taget op i Radio 24/7, hvor skribenten Lars Bergstrøm blev interviewet til programmet. Du kan høre udsendelsen her:

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk.

Emma Gad skrev for ca. 100 år siden om det at opføre sig ordentligt, og er mest kendt for bogen 'Takt og Tone' fra 1918. I den giver hun, blandt andet, en nøje beskrivelse af, hvordan man bedst (efter datidens normer) omgås hinanden.

Men er der virkelig brug for retningslinjer for god opførsel, når man går i biografen? Ved alle ikke, hvad der er rigtigt og forkert? Det korte svar er nej. Måske ved alle det, men det er ikke alle som efterlever det.

For et par uger siden var jeg i min favoritbiograf, Nordisk Film Biografer Trøjborg, og den har en tilpas størrelse så den både er hyggelig, men også rummer fem små og store sale i høj kvalitet. Eneste ulempe er, at ikke alle film har premiere i Trøjborg.

For lidt tid siden var vi tre, som snuppede en eftermiddagsforestilling om fredagen og så filmen Miraklet på Hudsonfloden. Den havde lige haft premiere dagen før, så den gik i den næststørste sal. Fredag eftermiddag var ikke det travleste tidspunkt, for ud over os var der kun to ældre herrer i salen. Det burde jo ikke give anledning til larm og ballade!

Miraklet på Hudsonfloden/Warner Bros.

Men det gjorde det så - den ene var (håber jeg næsten) temmelig hørehæmmet, for han råbte kommentarer til sin sidemand (som klogeligt sad to pladser fra ham). På trods af, at vi sad tre rækker bag dem, blev vi tvunget til at flytte os helt ned, bagerst i salen - og her kunne vi stadig høre alt, han havde at kommentere på filmen. Midt i det hele gik den anden ud for at stille p-skiven, hvilket de også havde en højlydt diskussion om.

Faktisk larmede de mere end den flok teenagepiger, jeg også har oplevet i færd med at diskutere alt muligt andet end filmen, imens vi andre forgæves forsøgte at følge med i det der foregik på lærredet. Havde nogen spurgt dem om handlingen bagefter, så er jeg overbevist om, at de fleste af dem ikke anede, hvad de havde set.

Personligt er jeg absolut ikke mundlam, men jeg ved også, at en diskussion på et offentligt sted kun har tabere. Som regel kan det bedst betale sig at bide tænderne sammen og lade være med at bidrage yderligere til forstyrrelserne. Det er bare ikke i orden at optræde så egoistisk, at man kun kan se sig selv, når andre har betalt præcis det samme for at få en god oplevelse.

Jeg er trofast biografgænger, og langt de fleste oplevelser er gode. Det giver en ekstra dimension, når publikum reagerer sammen - og så er det bare en større fornøjelse, når lærred og lyd er i topklasse. Men indimellem er der altså mennesker med, som bare skulle have lavet noget helt andet. Folk, som sidder og skriver på deres mobiler gennem en hel film, aner åbenbart ikke, hvor meget det forstyrrer alle, at en skærm lyser lige så klart som biograflærredet.

Sluk mobilen/Telia

”Sluk nu den mobil, Smørhår”.  Telia har valgt at bruge humoren i kampen mod de dårlige mobilvaner i biografen, og jeg tror faktisk, at det virker bedre end noget andet. Der er klart færre mobiler tændt nu, end for bare et år siden.

Kigger man på biografernes egne regler, kan man undre sig over hvor meget det åbenbart er nødvendigt at have på skrift. Her er uddrag fra Nordisk Films retningslinjer:

- Rulleskøjter, skateboard, løbehjul og cykler skal blive udenfor.

- Husdyr hører ikke til i en biograf og må ikke medbringes.

- Rygning er heller ikke tilladt hos os.

- Brug af laserpenne, kasten med produkter og andre ting er selvfølgelig forbudt.

- Truende adfærd, tyveri og hærværk er ikke ok og medfører bortvisning og politianmeldelse.

Cinemaxx har en væsentlig tilføjelse i deres retningslinjer:

- Det er ikke tilladt at drive handel, opsætte plakater, uddele brochurer, løbesedler eller lignende uden forudgående tilladelse

Jeg har heldigvis aldrig oplevet noget af det ovenstående, men det må jo være sket siden det er nødvendig at have det på skrift. Sko og fødder hører til på gulvet - ikke på stolerygge og armlæn. Det er ikke alle, som kender den regel, for jeg har oplevet at få plantet en fod på mit armlæn, og ofte at nogen bagved bruger mit sæde som ben-træningsinstrument. Det hjælper som regel at vende sig om og sende et bestemt blik.

Lad mobiltelefonen bliver i lommen - både lyd og lys generer andre gæster. Man må gerne grine og gyse i biografen, men det skal være på grund af filmen. Lad vær med at snakke med sidemakkeren - din støj generer andre gæster. Som allerede omtalt er det især ovennævnte, som virker forstyrrende, så tænk over det!

Det var opførslen, mens filmen er i gang, men filmoplevelsen er også det som foregår før og efter filmen.

Jeg har tit hørt udtalelsen: Jeg gider ikke se reklamerne, derfor kommer jeg altid i sidste øjeblik.

Helt i orden med mig, men tænker du så på, hvor mange du forstyrrer, mens filmen er i gang? For du skal jo stadig ind på din plads. Med den største kasse popcorn og den største cola, du kan købe, på slæb.

Hugo/Paramount Pictures

Når du så har forstyrret samtlige på rækken, ved at de skal rejse sig op for dig, så står du op i fem minutter og arrangerer dit indkøb på sædet og tager dit overtøj af, samtidig med at du placerer en albue i øjet på en sagesløs sidemand, mens du spærrer for udsynet til lærredet for dem, som sidder bagved. Men godt for dig, for du undgik reklamerne, men også starten på filmen (ligesom en del omkring dig gjorde). Næste gang så overvej at tage den yderste plads ved gangen, så forstyrrer du knap så mange...

Der er noget hyggeligt ved en biograftur og masser af popcorn og slik. Men er det virkelig nødvendigt, at det meste skal ligge på gulvet, bagefter? Jeg undrer mig tit over, at der kan ligge så meget affald på gulvet, når filmen slutter. Der findes jo skraldespande ved udgangen, men der er selvfølgelig ansat personale, som elsker at kravle rundt mellem sæderne og samle op, så de næste får en god oplevelse.

Ryd op efter dig - det er ikke dit eget værelse. Eller som en lokal biografdirektør har skrevet ved indgangen: I tilfælde af krig, søg tilflugt i skraldespanden - den er der alligevel aldrig nogen, som rammer!

En biografbillet koster mange penge, og det gør den for alle. Derfor vis lidt respekt for dine omgivelser, så ender du også selv med at få en bedre oplevelse.

Hvad har du oplevet i biografen? Og er der noget jeg har glemt, som du mener hører med til ”Takt og Tone i biografen”?

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner

Lars Bergstrøm (Wayne)

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Segoyuser/116755

Ejj den var nu ik så tosset endda men måske det bliver en dyr omgang og grantis nogen der vil ødelægge disse men meget smart ide, vil nu hellere sidde uden og håber ved at mange læser Lars/Waynes indlæg vil tænke sig om til næste gang.

Det sker da heldigvis en sjælend gang at nogen ik snakker, eller tjek deres mobil :-))

Carsten Gottliebuser/133896

så er der jo også snakkende børn ja hvis jeg skal sige noget er det i en stille tone leje og heller ikke hele filmen igennem der er jo mange for ældre der ikke gør børnene opmærksomme på at det er et offentligt sted og at der er andre ser filmen på samme tid som dem.

Wayne

med et barn i biografen. Hvis de er for små til at forstå filmen, så spøger de meget naturligt forældrene - og så er det en afvejning om at forstyrre mindst muligt ved at hviske dem i øret.

Men som andre skriver - vælg en forestilling hvor der er mindre sandsynlighed for at der er børn med, gerne så sent som muligt.

GiwizZeni

Jeg er godt klar over at jeg her bevæger mig ind på et dødsens farligt område, men jeg kan ikke lade vær'. Jeg er af flere af mine venner blevet kaldt hysterisk, men:

JEG HADER DEN VANVITTIGT ENERVERENDE LYD AF POPCORNS GNASKENDE BIOGRAFGÆNGERE!!! Jeg fatter ikke at larmende "madvare" i det hele taget sælges i biografen. Hvem har overhovedet fundet på noget så dumt, som at sætte biografturen sammen med indtagelse af popcorn? Det larmer lige så meget som når min mor går og gnasker gulerødder! Og så i en biograf! Det er rablende vanvittigt!!! Går man f.eks. i teater - jeg har prøvet det et par gange - får man en lille plastikpose udleveret hvis man køber slik, som ikke kan knitre. Den hælder man så sit slik over i inden forestillingen. Genialt, da de to nydelser - at guffe slik og se et teaterstykke - jo ellers ikke harmonerer med hinanden.

Jeg kan godt lide smagen af popcorn og kolde sodavand, men det er da når man tænker over det, vanvittigt at sætte disse to nydelsesmidler sammen med en biograf, hvor man gerne have at der er ro til at nyde filmen. Selvfølgelig er der forskel på en stille "tænke-film" og så et Michael Bay spektakel, men man ryger jo heller ikke pipe under et samleje, vel! Heller ikke selvom man godt kan lide at ryge pipe...

Man bliver indledningsvis bedt om at slukke sin mobiltelefon før filmen begynder. Men hvorfor det? Den forstyrrer da mindre end den nar der sidder ved siden af mig og gnasker popcorn og slubre cola. Jeg ville så men slet ikke hører det, hvis hans telefon ringede, for han larmer i forvejen som en hest der fodres ved truget.

Lets face it! Larmende mad og drikkevare hører ikke hjemme i en biograf. Det er et brud på biografgængernes 'Code of Conduct'. Ligeså meget som brydning, at øve sig på blokfløjte eller stangtennis ville være det under en film i biografen.
Så lad være med at bruge penge på det! Så kan du måske få råd til at gå i biografen lidt oftere - og vi andre kan få ro!

Tak for et godt indlæg Wayne, om et (desværre) aktuelt emne.

bambiexplorer

... som man kan få i mange biografer i dag, burde også forbydes. De lugter ilde og de støjer støjer når de bliver indtaget :/

GiwizZeni

Jeg ved ikke hvordan de smager, men de lugter fælt. Og så i en biograf!!! Hvad bliver det næste? Suurströmning?

Wayne

[man ryger jo heller ikke pipe under et samleje, vel!]

Det billede fik mig sgu til at grine :-)

Personligt lægger jeg sjældet mærke til popcorn og sluprende cola'er - det kan jeg distancere mig fra. Men det samme gælder ikke lysende mobiltelefoner.

Sådan kan vi jo være så forskellige - og helt enig det drejer sig jo om at tage hensyn til hinanden. Man kan drikke cola, uden at slubre - og man kan spise popcorn med lukket mund.

Det hele drejer sig om respekt.

Heidi

Jeg er helt med på at bandlyse og boykotte popcorn. Ikke alene er lyden irriterende, men lugten. Den der kvalmende lugt af popcorn der bare er overalt i biograferne, puha... den er altså hård nogle gange.

Derfor elsker jeg at komme i Café Biografen, der er nemlig nul popcorn :)

GiwizZeni

Ja, nogle gange er det rart at tage i en biograf uden popcorns larm og lugt, uden skrigende unger og unge mennesker der hele tiden skal tjekke mobilen;-) Grand, Dagmar og Empire kan anbefales i Kbh.

Heidi

Rigtig godt indlæg og jeg er helt enig hele vejen igennem, også med affaldet! Biograferne i dag kan ikke nå at gøre en hel sal hovedren mellem forestillingerne og der er altså ikke meget ved at få et sæde der er overdænget med andres popcorn.

Jeg selv går ret meget i biografen, ser gerne lidt af hvert koncertfilm, teater, actionfilm, drama, komedier osv osv., og fordi jeg ser så forskellige ting, så skulle man også forvente at det er helt forskelligt publikum der opfører sig forskelligt, men det er åbenbart blevet en folkesygdom at man bare ikke kan holde kæft når man sidder i biografmørket, uanset hvad alder man har og uanset hvad for film man går ind og ser. Vi har 3 biografer i Odense, jeg oplever det i alle 3, den ene kommer der faktisk mest modent publikum i (jeg er selv 44 lige om lidt).

Indrømmet, jeg er nok ret OCD-agtig (jeg tjekker fx min mobil 10 gange mindst, om den er slukket eller på lydløs) når det kommer til god opførsel i biografen, så meget, at jeg har en veninde jeg pure nægter at tage med i biffen, fordi hun kan aldrig holde kæft. Og det mener jeg helt seriøst, hun skal altid snakke og kommentere. Jeg kan simpelthen ikke have det.

Nu er det ikke sådan, at jeg bliver sur når folk går på toilettet midt i filmen, det er hvad det er, folk har altid formået at kunne gå på toilettet diskret og uden at forstyrre de andre i salen for meget, men at det nu ofte skal være med larm på og uden hensyntagen til andre, det er træls.

Jeg er helt bevidst om, at jeg er ret hysterisk omkring god opførsel, så jeg undgår også visse forestillinger på visse tidspunkter - fx tegnefilm hvor det oplagt en børneforestilling og "vi skal lige se en film før vi går i byen"- for der ved jeg, at der vil være uro og ofte decideret larm.

En overgang sagde jeg det til folk, hvis der var en pause i forestillingen fx ved teater i biffen eller en helaftens forestilling, ellers når filmen var slut og vi var på vej ud af biografen. Det holdt jeg op med, efter jeg blev truet med at få et par på hovedet, for jeg skulle i hvert fald ikke kommentere på deres opførsel. Så ja, uanset hvor høfligt man prøver på at fortælle, at man synes andres opførsel er uhøflig, så skal man være forberedt på lidt af hvert.

Men det er altså trættende, at der er uro under forestillinger nærmest 7 ud af 10 gange man er i biffen. Det kan blive meget bedre. Spørgsmålet er bare hvordan.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter