Cookie- og Privatlivspolitik
Se sørgelig kortfilm fra Pixar-animatorer

Se sørgelig kortfilm fra Pixar-animatorer

Sorg og skyldfølelse i Det Vilde Vesten

Stem op!
35
Stem ned!
0
(reset)

Man forbinder normalt Pixar med søde, farverige og familievenlige fortællinger, men en kortfilm fra to af deres animatorer byder på noget helt andet end det, vi er vant til.

'Borrowed Time' er skabt af Pixar-animatorerne Lou Hamou-Lhadj og Andrew Coats, med musik af Gustavo Santaolalla. På blot seks minutter formår kortfilmen at ramme direkte i hjertet med den tragiske historie om en sheriff i Det Vilde Vesten, som tænker tilbage på den dag, han mistede sin far.

Pixar har tidligere budt på smukke, lettere sørgelige men ultimativt livsbekræftende kortfilm som 'La Luna', 'Partly Cloudy' og sidste års Inderst Inde-forfilm 'Lava'.

'Borrowed Time' er smuk, men langt fra livsbekræftende. Filmen bryder op med idéen om, at animationsfilm automatisk er for børn, og udfordrer det klassiske billede af en cowboy som en stærk, macho og følelsesforladt skikkelse.

Dog ender filmen ikke helt ulykkeligt, og viser endnu engang hvordan Pixars hold har mestret den tragikomiske tegnefilm.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Vanvittig flot kortfilm, der behandler sorg og skyld på en kreativ og opløftende måde. Gutterne fra Pixar kan sgu deres kræm.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter