Cookie- og Privatlivspolitik
Derfor elsker jeg animationsfilm

Derfor elsker jeg animationsfilm

Det vidunderlige ved at grine og græde

Stem op!
385
Stem ned!
0
(reset)

Indlægget er skrevet af Kristian Enevoldsen, der er fast blogger på kino.dk.

Vi gjorde det alle, da vi var yngre. Vi gør det også i dag, om det så er med sine kære små eller alene, selvom man måske ikke altid vil indrømme det. At grine af en god tegnefilm er noget af det mest vidunderlige i livet. Om det så er af Mickey Mouse, Anders And, Snurre Snup og Daffy Duck eller Pingvinerne fra Madagascar.

Den simple glæde ved at le af noget, som er fjollet og plat, men udført intelligent og med elegance. Den klassiske tegnefilm ”Mickeys Trailer” fra 1938 er en simpel historie med Mickey, Anders And og Fedtmule, der kører ned af en bjergvej med en løbsk campingvogn. Det er utrolig simpelt, men det virker, hver eneste gang, man ser den. Det er en sand fryd at se en tegnefilm, som man kan grine sin røv i laser af.

©Walt Disney Studios

Jeg har altid elsket at se tegnefilm. Jeg kan huske, at den allerførste jeg så i mit liv, var Disneys ”Alice i Eventyrland” fra 1951, som jeg genså igen og igen. Den første tegnefilm jeg så i biografen var Disneys ”Skønheden og Udyret”.

Selvom jeg i dag er 30 år gammel, har jeg stadig en forkærlighed for at se en god tegnefilm eller mere typisk i dag, en animationsfilm. Om det så er fra Disney, Dreamworks eller et tredje studie, så nyder jeg altid at sætte mig og se en animationsfilm med god humor og masser af hjerte. Som der heldigvis er mange af. Rørende scener og budskaber er en fast del af den animerede film.

Derfor var jeg en glad mand, da jeg tilmeldte mig årets første kursus på European Film College, da det omhandlede ”Animationens verden”, og hvem var mere oplagt at kursisterne igennem de vidunderlige animationer end den utroligt vidende Jacob Stegelmann? Han har været studievært på Troldspejlet på DR siden 1989, og idemand på en af dansk tegnefilms store klassikere ”Valhalla” fra 1986.

Kursets struktur var en, måske ikke komplet, men i hvert fald interessant, gennemgang af animationsfilmens historie, der startede tilbage i starten af det 20. århundrede og stadig er i rivende udvikling.

©Walt Disney Studios

Om man taler om den klassiske tegnefilm fra Walt Disney Studios eller Looney Tunes fra Warner Bros, eller de computeranimerede titler fra Pixar eller Dreamworks eller anime fra Japan, er det interessant at se en animationsfilm, og opleve hvor meget den kan i forhold til en live action-film.

En animationsfilm kan både få en til at grine, græde, gyse eller føle intensitet i kroppen. Jacob Stegelmann var en meget veloplagt kursusleder, og han havde sammensat et spændende og alsidigt program, hvor kursisterne kom vidt omkring i animationens forunderlige verden.

Det vidunderlige ved at se en animationsfilm er forskellig for alle, men der er visse ting, de fleste kan være enige i. Det er sjovt, når Snurre Snup spiser sin gulerod. Vi bliver rørt, når Skønheden får Udyret til sidst. Det er sørgeligt, når Mufasa dør foran øjnene på Simba.

Animationsfilmen har siden dens spæde start været god til at rykke i publikums følelser, og selvom flere af dem bruger mange af de samme skabeloner og tematikker igen og igen, så ser vi det gerne og bliver glade, kede af det eller rørt. Det er en skønt at se animationsfilm, og det kan være mindst lige så godt som at se en liveaction-film.

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Så skriv til daniel@kino.dk og hør nærmere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sarzue

Jeg sidder her efter at have læst din blog og misunder dig. Misunder at du har kunne deltage i sådan et fantastisk kursus.
Jeg elsker film og især animeret film. Disney, pixar ect. Det ville havde været en fantastisk oplevelse at kunne gennemgå det hele i detaljer.
Siden jeg var helt ung har jeg elsket at gennemgå mine ynglingsfilm helt ned til detaljen. Hvilken musik blev skrevet og af hvem? Hvem sang, hvem lagde stemme til, hvor stammer historien fra?
Når man bliver betaget, så går jeg hele vejen.

Fedt at vide at sådan nogle kurser findes. Jeg vil helt sikkert holde øre og øjne åbne for mulige fremtidige kurser!

HeleneColor

Virkelig gennem skrevet indlæg, og jeg kunne ikke være mere enig med dig - stor ros ! :)

Animationsfilm har en meget stort plads i mit hjerte, og jeg håber inderligt når jeg er færdig med min HF, at jeg kan komme ind på filmskolen eller en animationsskole i udlandet her, om nogle år. Min største drøm er at arbejde for Walt Disney Animation Studio, og jeg holder stadig ved den drøm :)

Maggie Smith

Super skrevet og rigtige gode pointer, som vi er mange som deler!

Niclas Dalby

Animationsgenren har altid været blandt mine favoritter. Jeg kan tydeligt huske den første animationsfilm jeg fik fornøjelsen af var en kortfilm fra Disney ved navn "Den Gamle Mølle" fra 1937. Jeg var ikke mere end nogle år gammel, men minderne er stadig tydelige - alt fra glæde til sorg, frygt og lettelse alt sammen proppet i en 8 minutter lang tegnefilm.
Senere hen blev min personlige favoritfilm Løvernes Konge - ikke noget originalt svar, men der er så mange gode ting ved den film, at det ville være svært at remse dem alle op.
Når man er født i 90 var der hovedsageligt to studier man voksede op med: Disney og Pixar og glæden af at opleve noget så fantastisk som Toy Story, Monsters Inc., Find Nemo og mange andre som barn har ændret min måde at nyde film på.
Det er først senere hen jeg blev bekendt med Ghibli Studio, der nu står for min absolutte favoritanimationsfilm med "Grave of the Fireflies".
Jeg kan personligt ikke nævne en genre, der kan vælte så meget rundt med mine følelser som animation og jeg vil for altid være kæmpe fan af genren - hvad end om det er nye eller gamle.

Michaeluser/602678

Jeg elsker også tegnefilm/animationsfilm og ikke mindst serier. Det er jo ikke mindre end en kunstart at lave tegnefilm/animationsfilm, der appellerer til både voksne og små størrelser og stadig underholder.

Horsi

Jeg er helt enig i at animation er et fantastisk format. Det er derfor jeg er ærgerlig over at håndtegnet animation er helt forsvundet. Jeg ved godt vi har fået computer animation men behøver det udslette det gamle format. Jeg vil da gerne se en version af begge. Det burde ikke være enten eller.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter