Cookie- og Privatlivspolitik
Independence Day - en klichefyldt klassiker

Independence Day - en klichefyldt klassiker

Gensyn med science fiction-filmen

Stem op!
56
Stem ned!
0
(reset)

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk.

Nu hvor vi nærmer os filmens 20 års fødselsdag - og hvor Resurgence har premiere i denne uge - så synes jeg det var på sin plads at gense den i den udvidede udgave af Independence Day. Mest for at konstatere, om den bare var en guilty pleasure, og for at se, om den stadig holder til et gensyn. Siden jeg så den for første gang til premieren (lokket af de mange ødelæggelser), har jeg kun set den et par gange - og forrige gang var for mere end 10 år siden. Egentlig havde jeg ikke store forventninger til filmen, men den udvidede version, og tiden der er gået, viste noget andet.

Roland Emmerich er mester i at destruere. Han har flere ødelæggelser på samvittigheden end IS, Al-Qaeda, Stalin, Hitler og hele den vestlige verden - tilsammen! Heldigvis gør han det kun på film - hvor han dygtigt spiller på vores frygt for den verdensomspændende katastrofe, som vil udslette os alle. Emmerich er egentlig tysker, men man finder ikke mange, som laver så ærkeamerikanske film, som ham.

Filmen er fyldt med klicheer - og den største er vel egentlig filmens titel, 'Independence Day', som selvfølgelig handler om amerikanernes nationaldag den 4. juli, der markerer USA’s selvstændighed, og løsrivelse fra Storbritannien i 1776. Én ting er at spille på følelser ved hjælp af titlen, en anden er at lade det store slag foregå på dagen - uden på noget tidspunkt at ryste på hånden, eller synes det er FOR meget.

Når det er skubbet til side, så må jeg indrømme, at jeg virkelig var positivt overrasket over gensynet med filmen. Dengang for 20 år siden blev den markedsført for sin destruktion af Det Hvide Hus (især) - det er ikke længere nogen sensation, for det har vi set flere gange siden. Men jeg bed mærke i, hvordan Emmerich skaber menneskelige relationer, og personligheder som han bruger til at drive handlingen videre - og han glemmer ikke at nurse dem og give dem en vigtig rolle, filmen igennem.

Vores antihelt/helt, spillet af Jeff Goldblum, vokser i forholdet til sin far (spillet af en fantastisk Judd Hirsch) og kone (hvor vi aldrig får at vide, om de bare er separerede eller skilt?). Vi møder ham første gang i færd med at vinde over sin far i skak - og det bliver et tema filmen igennem, at når noget synes umuligt, og man er skakmat, så findes der alligevel en vej.

Independence Day/20th Century Fox

Vores anden helt, spillet af Will Smith, har sine egne problemer at slås med, for hans åbenlyse kærlighed til stripperen Jasmine står i vejen for en karriere hos NASA. Her rammer Emmerich i den grad den amerikanske helt - den fåmælte, selvironiske og altid selvopofrende mand, som man altid ved, man kan stole på, når verden er ved at gå under.

Den tredje helt er præsidenten, fint spillet af Bill Pullman, som viser sig at være en helt almindelig familiefar, og en guttermand som altid stiller sig i forreste linje, parat til at gå ned med skibet som en ægte kaptajn. Altid parat med de rette ord til nationen og en drøm af en coach for ethvert amerikansk sportshold. Selvfølgelig trækker han i pilottøjet, da det endelige opgør skal stå.

Den fjerde helt er landsbytossen - drankeren/fjolset, som ingen regner med. Nedværdiget og udstødt af sine egne, og ude af stand til at tage sig af sin egen familie. Få er bedre til at spille den rolle end Randy Quaid, som især huskes fra sin rolle som den skøre fætter Eddie i Fars Fede Ferier. Da situationen går fra slem til umulig, udvikler han pludselig evner og ansvarlighed, som ingen havde forventet - og ender med at redde dagen.

Som nævnt bæres filmen af sine personer og forståelsen af, at intet er umuligt, selvom man er oppe imod den totale overmagt. Fjenden forbliver på en måde et symbol på noget, der bare ser os som mad/energi, som skal fortæres på vejen mod det næste mål. Og selvom fjenden i de fleste film er lige så vigtig som helten, så bliver det næsten mere skræmmende, at vi kun aner omridset og fornemmer potentialet.

Emmerich formår på forunderlig vis at skabe en film, som trækker tråde til de klassiske westerns og soldaterfilm - og samtidig mikser det med katastrofe, Alien og ikke mindst sender en kærlig hilsen til Star Wars.

På mange måder en film som er ekstravagant og alligevel hviler i hverdagsproblemer.

Min personlige dom over 'Independence Day' efter 20 år er, at den holder - i den grad.

Independence Day/20th Century Fox

Trods klicheer, og på trods af, at Emmerich har haft ambitioner om alt for meget, så lykkes det at lave en sammenhængende film, som glider naturligt afsted i et behersket tempo (så behersket det nu kan være, når verden er ved at gå under).

Mesterklasse? Nej, det er det vel ikke - men filmen viser en instruktør på toppen af sin ydeevne (som vel kun i The Patriot og Stargate har lavet noget i samme klasse). På sigt spår jeg, at den sagtens kan end med at blive en klassiker, hvis største fjende egentlig er dens egen titel.

Emmerich har et par gange forsøgt at genskabe den samme følelse for undergang, afmagt og overvindelse i The Day After Tomorrow og 2012, som begge har gode elementer, men aldrig når deres fulde potentiale.

Nu venter vi så på fortsættelsen til 'Independence Day: Resurgence'. Aliens vender tilbage, jorden har forberedt sig, men det har rumvæsnerne selvfølgelig også!

En kliche over en klichefyldt film. Det er svært at vide, hvad man kan forvente sig, men vi kan være helt sikker på masser af destruktion. Og uden at spoile for meget, så har rumvæsnerne næppe en chance til sidst.

Sidste år så vi, hvordan George Miller vendte tilbage til Mad Max - og lavede sin bedste film. Så store forhåbninger har jeg ikke til Emmerich, men det skal nok blive underholdende og farverigt.

Min personlige top 5 over Roland Emmerichs film:
1. Independence Day
2. The Patriot
3. Stargate
4. The Day After Tomorrow
5. 2012

Hvad er din holdning til Independence Day/Roland Emmerich? Er jeg den eneste, som mener, at filmen på sigt fortjener klassikerstatus?

På en 6/6 skala giver jeg den 5/6 - og på en 10/10 får den et solidt 8/10, grænsende til 9/10.

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner

Lars Bergstrøm (Wayne) 

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Godt skrevet.

Film er lavet til mennesker - og ikke til den lille promille af personer, som selv mener de udgør kultureliten.

Derfor er der ikke nogen film som er "dumme" - alle som ser en film har lov til at have deres egen holdning til form, udførsel og indhold.

Det gælder selvfølgelig også uanset hvor filmen kommer fra, eller om det er Trier som har lavet den ;-)

Men vi har allesammen lov til at blive skuffede over en film, hvis vi forventede os noget andet.

Jeg har til gengæld svært ved at forstå de mennesker, som ikke kan lide en bestemt filmgenre - og så går i biografen, bare for at blive bekræftet i at de ikke kan lide den. Så leder man jo bare efter fejl - og det må være rent selvpineri.

Lord

ja den er kliche fyldt, ja det er amerikanerne der redder dagen, osv

Men den holder dælme. Effekterne er uden sammenligning for tiden, og stadig bedre end meget af det makværk Hollywood kommer med i dag

Det er en film jeg nyder at se. Igen og igen....

Wayne

Det er en af de film som vokser med tiden, og helt enig den holder!

Anders

ID som guilty pleasure - jeg kender ikke nogen. God action, god humor, balanceret med lidt seriøsitet, gør den til en af de absolut bedste underholdningsfilm.

Wayne

Jeg er bange for at Emmerich har fået tomelen ned hos rigtig mange kritikere, fordi han gør ødelæggelser til underholdning. Hans film er heller ikke stor kunst - men ID fortjener mere end den hån, den får fra dem som ikke kan se den for det den er.

Thomas

ID er en ener inden for ødelæggelses-genren. Specielt hvis man holder den op imod katastrofer som 2012. De fleste blockbusters har tilfælles, at de ikke sigter efter Den gyldne palme, så for at nyde en god sommer-filmevent skal man lige huske at lægge filmskole-brillerne ved indgangen (Dér, hvor man får udleveret 3D-briller).
Jeg genså også filmen for nylig som optakt til en forhåbenlig god biografur og blev bestemt ikke skuffet over manglende kalorier i hovedmenuen. Faktisk mener jeg at Emmerick rammer plet ved at dele komedie og action lige. Selv ensemblet af skuespillere virker oplagte og motiverede filmen igennem. Jeg tror at de har hygget sig lige så meget med indspilningen, som jeg gjorde det med gensynet og for 20 år siden i biografen.
Den bliver svær at trumfe, men man har lov at håbe.

Wayne

Vi er helt på line. Jeg er også skeptisk overfor fortsættelsen, og håber at han ikke er røget i "Transformers" fælden - så det hele ender i ødelæggelser uden historie.

Julius

Jeg har aldrig brudt mig om Independence Day, og jeg har faktisk aldrig helt forstået, hvorfor nogle mennesker vil gå så mange længder for at forsvare den. Ligesom Spielbergs 'Jaws' og Lucas' Star Wars-film var med til at starte en ny blockbuster-æra i filmverdenen, var Independence Day med til at starte en ødelæggelsesfetich-genre, der har de argumenterbart dummeste manuskripter, man kan finde i sådanne kolossale produktioner, og her er Roland Emmerich jo kongen, som du selv skriver. 2012, Day After Tomorrow, Godzilla, White House Down og Independence Day er alle lige uintelligente, og har grundlæggende det samme præmis:

Følg fire-fem forskellige tegneserietynde karakterer verden over i takt med at jorden/New York/Washington går op i hat og briller. Jeg så nemlig også filmen for nyligt, hvilket ikke sker ofte, fordi jeg ikke kan lide den, haha, og jeg tænkte over, at filmen jo faktisk har en struktur. Den er jo velstruktureret, så hvorfor er denne film så dårlig? Nøgleordet er 'dumt'. Filmen er snotdum.

Tager man alle de 'almindelige' filmnormer som karakterbuer, struktur, og så videre, og bygger videre på dem, kan man jo få en dum film til at virke langt klogere end den egentlig er. Blockbusters som Mad Max er jo især blevet bedre af den enorme fokus på de små detaljer og karakterskildringen. ID har alle elementerne, der skal til for at lave en god film, men det kræver, at den bygger på fundamentet. Og det gør filmen simpelthen ikke.

Og jeg vil dog heller ikke beskylde filmen for at udstille sig selv som den dystre, seriøse, mørke disasterfilm. Jeg kan måske ikke lide den, men jeg må give den credit for at den ikke prøver at være mere end den er.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at Roland Emmerich stadig ser sig selv som den næste Steven Spielberg, fordi han låner/stjæler så mange af Spielbergs klassiske plotelementer, men han gør dem så meget dummere. Manuskripterne i alle hans film er jo de klare problemer, og det irriterer mig en del, når folk forsvarer Emmerichs film fordi 'de er bare lavet til at underholde', men når der kan findes så meget bedre underholdning i biograferne, underholdning, der faktisk betyder noget for dem, der laver det, er det bare en skam, at hans film stadig sælger.

Wayne

Helt fair at du ikke bryder dig om filmen, jeg var selv i tvivl om hvordan jeg ville opfatte den - da jeg skulle se den igen.

Jeg tror ikke Emmerich har Spielberg'ske ambitioner - men jeg er sikker på at han har kigget meget i retning af Star Wars - og Lucas.

I Star Wars er det ikke figurerne i sig selv, som har den store dybde - det er historierne og tragedierne. Vi ser lidt det samme da førstedamen dør i ID.

I virkeligheden er jeg overbevist om at det er det tykke lag af amerikansk patriotisme, som får dig - og andre til at få kvalme. Ser man forbi det (det kræver det virkelig), så er det en stramt konstrueret film som samler alle de ben op den smider på vejen.

Anders

Du svarer jo nærmest selv på hvorfor folk elsker ID. Filmens præmis er muligvis simpelt, men den har faktisk en nogenlunde struktur, og så prøver den ikke at være mere end den er.
Balancen mellem humor, seriøsitet og action sidder lige i skabet, og så har den nogle karakterer, der muligvis ikke er særlig dybsindige, men nogen man ikke kan andet end at holde af.

At kalde den snotdum, når ca. 90% af alle filmelskere har den som guilty pleasure, er helt forfejlet. For den har uden tvivl ramt plet på en masse punkter.

Desuden oplever jeg ikke folk, decideret forsvarer filmen, da der er en generel konsensus om, at ID nærmest er indbegrebet af en blockbuster-film og hverken mere eller mindre.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter