Cookie- og Privatlivspolitik
Independence Day - en klichefyldt klassiker

Independence Day - en klichefyldt klassiker

Gensyn med science fiction-filmen

Stem op!
56
Stem ned!
0
(reset)

Indlægget er skrevet af Lars Bergstrøm, der er fast blogger på kino.dk.

Nu hvor vi nærmer os filmens 20 års fødselsdag - og hvor Resurgence har premiere i denne uge - så synes jeg det var på sin plads at gense den i den udvidede udgave af Independence Day. Mest for at konstatere, om den bare var en guilty pleasure, og for at se, om den stadig holder til et gensyn. Siden jeg så den for første gang til premieren (lokket af de mange ødelæggelser), har jeg kun set den et par gange - og forrige gang var for mere end 10 år siden. Egentlig havde jeg ikke store forventninger til filmen, men den udvidede version, og tiden der er gået, viste noget andet.

Roland Emmerich er mester i at destruere. Han har flere ødelæggelser på samvittigheden end IS, Al-Qaeda, Stalin, Hitler og hele den vestlige verden - tilsammen! Heldigvis gør han det kun på film - hvor han dygtigt spiller på vores frygt for den verdensomspændende katastrofe, som vil udslette os alle. Emmerich er egentlig tysker, men man finder ikke mange, som laver så ærkeamerikanske film, som ham.

Filmen er fyldt med klicheer - og den største er vel egentlig filmens titel, 'Independence Day', som selvfølgelig handler om amerikanernes nationaldag den 4. juli, der markerer USA’s selvstændighed, og løsrivelse fra Storbritannien i 1776. Én ting er at spille på følelser ved hjælp af titlen, en anden er at lade det store slag foregå på dagen - uden på noget tidspunkt at ryste på hånden, eller synes det er FOR meget.

Når det er skubbet til side, så må jeg indrømme, at jeg virkelig var positivt overrasket over gensynet med filmen. Dengang for 20 år siden blev den markedsført for sin destruktion af Det Hvide Hus (især) - det er ikke længere nogen sensation, for det har vi set flere gange siden. Men jeg bed mærke i, hvordan Emmerich skaber menneskelige relationer, og personligheder som han bruger til at drive handlingen videre - og han glemmer ikke at nurse dem og give dem en vigtig rolle, filmen igennem.

Vores antihelt/helt, spillet af Jeff Goldblum, vokser i forholdet til sin far (spillet af en fantastisk Judd Hirsch) og kone (hvor vi aldrig får at vide, om de bare er separerede eller skilt?). Vi møder ham første gang i færd med at vinde over sin far i skak - og det bliver et tema filmen igennem, at når noget synes umuligt, og man er skakmat, så findes der alligevel en vej.

Independence Day/20th Century Fox

Vores anden helt, spillet af Will Smith, har sine egne problemer at slås med, for hans åbenlyse kærlighed til stripperen Jasmine står i vejen for en karriere hos NASA. Her rammer Emmerich i den grad den amerikanske helt - den fåmælte, selvironiske og altid selvopofrende mand, som man altid ved, man kan stole på, når verden er ved at gå under.

Den tredje helt er præsidenten, fint spillet af Bill Pullman, som viser sig at være en helt almindelig familiefar, og en guttermand som altid stiller sig i forreste linje, parat til at gå ned med skibet som en ægte kaptajn. Altid parat med de rette ord til nationen og en drøm af en coach for ethvert amerikansk sportshold. Selvfølgelig trækker han i pilottøjet, da det endelige opgør skal stå.

Den fjerde helt er landsbytossen - drankeren/fjolset, som ingen regner med. Nedværdiget og udstødt af sine egne, og ude af stand til at tage sig af sin egen familie. Få er bedre til at spille den rolle end Randy Quaid, som især huskes fra sin rolle som den skøre fætter Eddie i Fars Fede Ferier. Da situationen går fra slem til umulig, udvikler han pludselig evner og ansvarlighed, som ingen havde forventet - og ender med at redde dagen.

Som nævnt bæres filmen af sine personer og forståelsen af, at intet er umuligt, selvom man er oppe imod den totale overmagt. Fjenden forbliver på en måde et symbol på noget, der bare ser os som mad/energi, som skal fortæres på vejen mod det næste mål. Og selvom fjenden i de fleste film er lige så vigtig som helten, så bliver det næsten mere skræmmende, at vi kun aner omridset og fornemmer potentialet.

Emmerich formår på forunderlig vis at skabe en film, som trækker tråde til de klassiske westerns og soldaterfilm - og samtidig mikser det med katastrofe, Alien og ikke mindst sender en kærlig hilsen til Star Wars.

På mange måder en film som er ekstravagant og alligevel hviler i hverdagsproblemer.

Min personlige dom over 'Independence Day' efter 20 år er, at den holder - i den grad.

Independence Day/20th Century Fox

Trods klicheer, og på trods af, at Emmerich har haft ambitioner om alt for meget, så lykkes det at lave en sammenhængende film, som glider naturligt afsted i et behersket tempo (så behersket det nu kan være, når verden er ved at gå under).

Mesterklasse? Nej, det er det vel ikke - men filmen viser en instruktør på toppen af sin ydeevne (som vel kun i The Patriot og Stargate har lavet noget i samme klasse). På sigt spår jeg, at den sagtens kan end med at blive en klassiker, hvis største fjende egentlig er dens egen titel.

Emmerich har et par gange forsøgt at genskabe den samme følelse for undergang, afmagt og overvindelse i The Day After Tomorrow og 2012, som begge har gode elementer, men aldrig når deres fulde potentiale.

Nu venter vi så på fortsættelsen til 'Independence Day: Resurgence'. Aliens vender tilbage, jorden har forberedt sig, men det har rumvæsnerne selvfølgelig også!

En kliche over en klichefyldt film. Det er svært at vide, hvad man kan forvente sig, men vi kan være helt sikker på masser af destruktion. Og uden at spoile for meget, så har rumvæsnerne næppe en chance til sidst.

Sidste år så vi, hvordan George Miller vendte tilbage til Mad Max - og lavede sin bedste film. Så store forhåbninger har jeg ikke til Emmerich, men det skal nok blive underholdende og farverigt.

Min personlige top 5 over Roland Emmerichs film:
1. Independence Day
2. The Patriot
3. Stargate
4. The Day After Tomorrow
5. 2012

Hvad er din holdning til Independence Day/Roland Emmerich? Er jeg den eneste, som mener, at filmen på sigt fortjener klassikerstatus?

På en 6/6 skala giver jeg den 5/6 - og på en 10/10 får den et solidt 8/10, grænsende til 9/10.

De bedste film er dem, som er alt for korte.

Filmhilsner

Lars Bergstrøm (Wayne) 

Vil du også skrive blogindlæg for kino.dk? Skriv til daniel@kino.dk.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0

Den er total gennemskuelig fra start til slut - men helt ærligt ...
En film hvor menneskeracen ender med at dø?
Nej vel...
Selvfølgelig sparker vi røv - og den er lige som den skal være!

Wayne

Der findes masser af eksempler på klassiske film, hvor vi ved at heltene vil vinde til sidst - Star Wars og Ringenes Herre er gode eksempler. Men det gør det ikke til dårlige film.

Anonymuser/0

Citat: "den er lige som den skal være" :)

Marianne

En film kan da sagtens være en fed oplevelse, selvom der ikke er tale om eminent skuespil eller en banebrydende historie.

Jeg var ganske udmærket underholdt af ID2 i går i Imperial, og jeg var positivt overrasket over, at der var et par overraskelser i baghånden i forhold til trailerne.

Wayne

Helt enig, nogle gange skal man bare læne sig tilbage og lade sig underholde.

Herligt at der er overraskelser i ID2, nu glæder jeg mig endnu mere til at se den.

Liza

Og jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den.
JA, den er klichéfyldt. Og JA, man kan slå hjernen fra og nyde ødelæggelserne i de forskellige storbyer. Her venter jeg så stadig på den dag, hvor jeg ser alians blæse Den Lille Havfrue af soklen i et af deres angreb (vits).
Men nogle gange så trænger jeg bare til film, hvor jeg ikke skal sidde og tænke dybt over pointerne eller hulke mig igennem en alt for følelsesladet kærlighedshistorie. Så er det altså rart, at der er film, som ID. Og faktisk så kan Bill Pullmans tale godt få mig til at fælde en lille tåre en gang imellem.
Jep, så har jeg tilstået alt - og jeg er stolt af det!

Wayne

Bravo - det er da sådan film skal opleves.

Btw - der findes nok ikke så små våben, blandt aliens, som kan nøjes med at blæse hende af soklen :-)

Liza

Tak for de pæne ord.
Og med hensyn til havfruen, så har man da lov at fantasere lidt :-)

Wayne

Ja, det kunne være godt :-)

Tullemor76

Nu vil jeg ikke sige noget "Dumt" om jeres "Dumme film" men jeg er nu ganske stolt over at kunne lide disse "Dumme film" Nogen gange er det bare fedt at se en underholdende, "dum" film uden at skulle tage stilling til en skid. Det er ren underholdning. Man sidder med sin sodavand og alt for salte popcorn og lader sig underholde. Jeg behøver ikke at tænke for meget over intelligente film(som jeg går ud fra er det modsatte af dumme film) for er det meningen vores liv skal ændres når vi ser en film. Kan vi ikke bare nyde den? Den eneste film uden Kliche er vel den første stumfilm. Derefter er de fleste film - både danske og udenlandske vel på en eller anden måde fyldt med det. Hvis en intelligent film er en eller anden latterlig fransk, polsk eller italiensk (og især Lars Von Triers mærkeligheder af film) så vil jeg være den første til at sige: Jeg kan godt nøjes med at se de "dumme film". Undskyld at jeg kom på et lille sidespor med hensyn til Independence Day, som jeg iøvrigt elsker.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter