Cookie- og Privatlivspolitik
Når Cannes handler om Oscar

Når Cannes handler om Oscar

Verdenspremiere på ny film af Jeff Nichols

Stem op!
93
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. Jeff Nichols har begået anderledes film som Take Shelter og Midnight Special. Hans seneste film, 'Loving', er derimod et overraskende traditionelt drama med direkte Oscar-kurs.

’Loving’ fortæller historien om Richard og Mildred Loving, der i 1958 bliver straffet af staten Virginia for at gifte sig. Mildred er nemlig sort, og Richard er hvid. Dramaet er baseret på virkelig hændelser, og lægger sig i kølvandet på Selma, og andre film om sortes rettigheder i USA.

Joel Edgerton og Ruth Negga er gode i underspillede roller, og det er grundlæggende en nænsomt instrueret film, der aldrig råber op om de ellers uhyrlige urimeligheder. Stilen er langt fra instruktørens sædvanlige facon, hvor dystre begivenheder som regel venter i horisonten. Enkelte scener fra landevejen, og en lille gæsterolle til Michael Shannon, er eneste aftryk.

Det vigtige tema er filmens eneste fundament, og selvom det er respektfuldt, er det også en smule kedeligt. Det er den slags film, der fra starten fortæller, hvad publikum skal føle, og den giver ikke op, før rulleteksterne sætter ind.

Det er det mest overraskende ved ’Loving’.

En rendyrket Oscar-film af Jeff Nichols, der sigter direkte mod uddelingen i februar, havde jeg ikke set komme. Dramaet får amerikansk premiere i november, hvor jagten på Oscar-nomineringer er på sit højeste. Cannes er ikke noget dårligt sted at starte kampagnen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
GiwizZeni

Jeff Nichols er altid værd at bruge tid på. Han står udenfor det etablerede Hollywood, men læner sig altid tematisk op af tidligere tiders spændende film. Hans film er altid meget personlige, for han skriver som regel altid manuskriptet selv. Jeg håber inderligt at vi får lov både at se 'Midnight Speciel' og 'Loving' i biograferne herhjemme, for der er altid i helt unik oplevelse i hans film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter